Fjernvarme Fyn hæver prisen - tjek hvor meget din egen regning stiger

Onsdag godkendte byrådet i Odense en prisstigning på 21,4 procent for Fjernvarme Fyns kunder. Se hvor meget ekstra du skal have op af lommen.

Er du en af de over 200.000 fynboer, der får fjernvarme fra Fjernvarme Fyn? Så kan du se frem til en større regning i fremtiden for varmeforsyningen.

Byrådet i Odense godkendte nemlig onsdag en prisstigning på 21,4 procent, og derfor stiger priserne med 21,4 procent fra og med 1. oktober.

Men hvad betyder det for dig? I vores beregner kan du enten indtaste beløbet på din nuværende årlige fjernvarmeregning, eller antallet af kvadratmeter du bor på i hus eller lejlighed. Så giver vi et estimat på, hvor meget du skal forvente at betale ekstra med de nye prisstigninger.

Vær opmærksom på, at beregneren er vejledende.

Bor du i lejlighed vil det som regel være billigere at varme hver kvadratmeter op, end hvis du bor i hus.

Ifølge Andelenergi er forbruget mindst i lejligheder, der ligger i midten, og størst i tag- og gavllejligheder samt stuelejligheder.

I huse afhænger varmeforbruget i høj grad af, hvornår huset er bygget, og hvor godt det i så fald er isoleret. Nye huse i dag har dog lige så lavt et forbrug af varme per kvadratmeter som lejligheder.

Vil du reducere dit varmeforbrug kan du gøre det ved at skrue ned for termostaten. Du sparer cirka fem procent af dit forbrug per grad du skruer ned.

Andre energibesparende tiltag kan være at installere tætningslister, skifte til energiruder og isolere varmerør.

Oversigt

    Oversigt