Flere hundrede personer har været på kontanthjælp i årevis
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en forholdsmæssig stor del af kontanthjælpsmodtagere i Odense. Hundredvis har været på kontanthjælp i mere end ti år.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at knap 600 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Af dem har 206 personer fået kontanthjælp i mere end 15 år.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er hovedparten af ikke-vestlig herkomst. Af de 206 personer er to ud af tre med ikke-vestlig baggrund. Og det til trods for, at den gruppe kun udgør 13 procent af Odenses befolkning mellem 18 og 66 år.
- Tallene kommer ikke bag på mig. Det er derfor, at jeg i årevis har råbt vagt i gevær. Jeg har forsøgt at vække politikerne for at de kan få øje på problemstillingen. Så jeg er da glad for, at der begynder at komme hul på problemstillingen nu, men det her er blevet for meget en diskussion om tal og statistik, siger Mark Grossmann, der medlem af byrådet i Odense for Venstre.
Letbanen regner ikke med erstatning til naboer - rådmand er uenig
Det er for tidligt at sige, at naboer til letbanen ikke kan få erstatning, mener by- og kulturrådmanden (V) i Odense.
Trods flere meldinger fra borgere om støj og vibrationer fra letbaneprojektet, regner Odense Letbane ikke med at udbetale erstatning.
Ifølge letbanens direktør Mogens Hagelskær har støjen nemlig været særlig markant under testperioden. Derfor bør det ikke blive nødvendigt med kompensation.
Sådan lyder svaret fra Odense Letbane, efter Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), har spurgt, hvor meget der forventes at blive udbetalt i erstatning.
By- og kulturrådmanden, Christoffer Lilleholt (V), er dog ikke enig i den udmelding.
- Der er mange tusinde borgere, der bor langs letbanen, som kommer til at opleve meget støj og mange rystelser. De har allerede gjort det, og det kommer de måske også til i fremtiden, siger han.
- Derfor kan det godt være, at der skal være noget erstatning, og jeg synes, det er for tidligt at tage stilling til overhovedet, om det kan blive nødvendigt eller ej.
Som et fly, der letter
Efter letbanens første testkørsel i slutningen af august var flere borgere overraskede over støjen. John Hr. Hansen, der bor i en lejlighed på Kongensgade, sammenlignede dengang lyden med et fly, der lettede.
Amanda Lyster, der bor på samme gade, beskrev lyden som "voldsom".
De blev dog også her beroliget af Odense Letbane, der kunne fortælle, at det ikke bliver normalen.
Skulle naboerne alligevel føle sig urimeligt udsat for støj eller vibrationer, har de op til et år efter driftsstart mulighed for at klage til Ekspropriationskommissionen. Her vil der blive taget stilling til en eventuel erstatning.
Skinner skal slibes
Årsagen til, at støjen fra letbanen er mere markant under testkørslen, er ifølge direktøren blandt andet, at skinnerne ikke er slebet færdige.
Samtidig har man foretaget flere accelerationer og opbremsninger, end man normalt vil gøre, forklarer Mogens Hagelskær.
Odense Letbane forventer derfor, at støjen og vibrationerne vil aftage igen, når letbanen står færdig, og dermed være mindre generende for naboerne.
Direktøren peger samtidig på, at det i sin tid er Odense Kommune selv, der har vurderet de støjniveauer, man kan forvente fra letbanen.
For venstrepolitikeren skal der gøres meget mere på området, end der bliver gjort i dag. Én ting er at se på, hvad man kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Noget andet er at ændre lovgivningen.
- Udfordringen er, at vi skal ind og tage fat på lovgivningen. Lokalpolitikerne skal være meget mere sultne i forhold til at skrue på knapper i lovgivningen, så vi kan få folk i arbejde. Folk skal ikke løbe om hjørner med Odense Kommune, fortæller Mark Grossmann.
Han ville for eksempel gerne have, at der blev oprettet omkring 400 nyttejobs, men henviser til, at man ikke måtte på grund af konkurrencehensyn.
Men nyttejob er ifølge den ansvarlige rådmand Brian Dybro (SF) ikke vejen frem.
- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal have folk i gang. Jeg står bare på, at vi skal gøre det, som vi ved virker, og som andre byer har vist virker. Får vi noget for pengene ved at lave nyttejob. Det gør vi ikke. Så skal vi ikke bruge skatteborgernes surt tjente penge på projekter, der ikke virker. Selv regeringen har erkendt, at det kun er en ud af hundrede, der kommer i job ved at sætte dem i nyttejob, siger Brian Dybro.
130 år gammel hængebøg fældet:
- Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn
Tirsdag morgen startede arbejdet med at fælde den 130 år gamle hængebøg, der står på Assistens Kirkegården i Odense. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer gravstederne under træet.
- Det er sørgmodigt, at det er nået så vidt, at det skal fældes, siger Svend Erik Sørensen, der er mødt op på Assistens Kirkegården i Odense med sin hund Karla tirsdag morgen.
Han taler om den kæmpestore hængebøg, der står lige bag Ansgars Kirke på Assistens Kirkegården. Den har stået der i 130 til 140 år og har vokset sig til omtrent 16 meters højde gennem de mange år. Og for Svend Erik Sørensen har hængebøgen altid haft en betydning for hele familien.
“Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det her markante træ skal væk”
Men træet står der kun kort tid endnu, for tirsdag morgen gik fældningen af træet i gang. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer de gravsteder, der ligger lige under træet.
- Vi er gået forbi herovre mange gange med vores fire børnebørn og har beundret træet, fortæller han.
Attraktiv gravplads
Forud for beslutningen om at fælde træet har der været flere episoder med grene af forskellig størrelse, der har ramt jorden under bøgen.
- Der er faldet fem rigtig store grene ned i løbet af de seneste fem år. Der er ikke sket noget, heller ikke med gravstederne, og det er vi taknemmelige for, men vi når jo en grænse for, hvor længe vi kan lade det stå, forklarer Casper Vett, der er landskabsarkitekt hos Kirkekontoret i Odense Kommune.
For under træet har flere valgt at stede deres kære til hvile, det har nemlig været et attraktivt sted at vælge til gravsted.
- Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det markante træ skal væk, for det har haft en kæmpe betydning for kirkegården, understreget Casper Vett.
Får nyt liv
Af hensyn til sikkerheden for både Skovgaard Træpleje, der står for fældningen, og for gravestenene, bliver kronen skåret i små stykker.
Kronen måler 26 meter i diameter, og derfor kommer det til at tage lang tid, før alle grene og kviste er fjernet helt. Men når den øverste del af bøgen rammer jorden, er det ikke genbrugsstationen, der er endemålet.
- Vi giver en del af træet nyt liv ved at genanvende det. Kvas (de små grene, red.) bliver til skjul for pindsvin og andre smådyr, og så udstiller vi de større grene som brændestakker, der kan forfalde, så der er noget til svampe og mindre dyreliv, siger Casper Vett og forklarer, at det skal fremme biodiversiteten i den vestlige del af kirkegården.
Det er primært kronen og den øverste del af bøgen, der bliver fjernet. Otte til ti meter kommer stadig til at have plads midt på kirkegården.
“Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været”
Det flotteste træ i byen
Flere odenseanere er stimlet sammen for at se hængebøgen falde.
- Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været. Men vi forstår godt, at sikkerheden skal være i orden, siger Svend Erik Sørensen.
Også Casper Vett synes, at det er svært at se træet forsvinde gren for gren, for han mener, at hængegrenene skaber en særlig eventyrstemning.
- Det er med blandede følelser, for på den ene side går det lige i hjertet, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det er rart, at vi har taget den beslutning.
For Svend Erik Sørensen er der dog ingen tvivl om, at gåturene på Assistens Kirkegården ikke bliver de samme fremover.
- Vores barnebarn er ikke klar over, at det bliver fældet i dag, så jeg tror, vi skal herovre i eftermiddag eller i morgen. Men det bliver ikke det samme, siger Svend Erik Sørensen.
Kvinder er overrepræsenteret
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år. Hun er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
- Jeg er optaget af hvordan vi får dem, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sprog og uddannelse og måske sygdom, tættere på arbejdsmarkedet. Man har i hvert fald ikke gjort noget, som har fået dem på arbejdsmarkedet, fortæller Brian Dybro.
- Det, der virker, er et lavt sagsantal hos sagsbehandlerne, tæt kontakt, og en helhedstilgang. Så skal der være nogle virksomheder i den anden ende, som også er villige til at slå dørene op og tage folk ind, selvom de ikke kan arbejde 37 timer om ugen fra starten af.
Hærværk på fodboldbane for tredje år i træk: Nu overvejer klubben overvågning
FC Broby har fået ødelagt græsset på en af sine fodboldbaner for tredje år i træk. En eller flere biler har kørt hærværks-ræs, som har ødelagt banen.
Det er tredje år i træk, at klubben er udsat for hærværksræs, og det ærgrer formanden for FC Broby, Finn Knudsen
- Man bliver jo gal og trist, fortæller formanden og fortsætter:
- Alle de frivillige mennesker, der knokler for at få klubben til løbe rundt kan nu igen igen bruge tid og ressourcer på det i stedet for sporten. Det er simpelthen trist.
Til forskel fra hærværket de tidligere år, hvor klubbens stadion blev ødelagt, er det banen, der ligger i forlængelse af stadionet og klubhuset, der er blevet fræset op.
- Vi har ikke nogle syndere, vi kan pege på, men vi kan se på sporene i græsset, at der bliver kørt i ATV'er og biler, siger Finn Knudsen.
Hændelsen skete i midten af septemer og er anmeldt til Faaborg-Midtfyn Kommune, som nu har udjævnet banen, men banen kan først benyttes igen om et år.
Eksta overvågning
For at imødekomme hærvæk har klubben sammen med kommunen de seneste år indrammet banerne i kælder, men desværre uden held.
- Vi kan ikke skærme banerne 100 procent ind på grund af tilkørselsveje, så vi har snakket om at hegne hele stadion ind, men det koster en masse penge og ressourcer, fortæller formanden.
Derfor er næste skridt allerede på tegnebrættet.
- Episoderne giver bekymringer, og derfor har vi snakket om at næste skridt kunne være overvågningskameraer. Så vi er i gang med at undersøge nærmere.
Ingen stævner i år
På grund af corona afholdes der ingen stævner i FC Broby i år, men under normale omstændigheder ville det have haft alvorlige konsekvenser for klubben.
- Vi er afhængige af de stævner, vi holder, fordi det er vores primære indtægtskilde. For alt i verden håber vi ikke, det er et mønster, der forstætter hvert år.
Foruden de økonomiske konsekvenser kan hærværket også påvirke det frivillige arrangement i klubben.
- Det er svært at motivere frivillige, når det her bliver gjort mod os. Jeg håber, det er tankeløshed, og ikke en bevidst handling for at ødelægge, siger Finn Knudsen.
Ifølge klubformanden er der flere tilbud for unge mennesker, som har adgang til klubbens faciliteter, som han håber på kan fortsætte.
- Vi er meget åbne over for, at alle unge mennesker skal have et sted at være, men for at de kan fortsætte, skal banerne ikke ødelægges, afslutter han.
Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men selvom en person uafbrudt har været på kontanthjælp i mange år, så er det ikke lovligt at flytte personen over på førtidspension. Førtidspension kan kun tildeles, hvis man opfylder kravene til pension og ikke har mulighed for at arbejde.
- Jeg tænker, at der er noget helt galt i systemet. Jeg er lidt bekymret for, at systemet går efter de lavthængende frugter og får dem i arbejde, som er etnisk danske, og som er nemme at få i job, men udfordringen er, at hvis vi som politikere ikke er på forkant, så har vi ikke passet vores job, siger Mark Grossmann.
