Blodbanken på Odense Universitetshospital efterspørger i stigende grad plasmadonorer. I dag tappes der 100 portioner plasma dagligt, men det skal gerne op på 200 daglige tapninger.
Blodplasmaet indeholder stoffet immunglobulin, og det bruger man til at fremstille medicin af.
- Der er flere og flere patienter, der får plasma. Dels fordi de mangler immunglobulin, dels fordi de får det, der hedder autoimmune sygdomme, hvor det her immunglobulin kan bruges i behandling, siger Jørgen Georgsen, der er ledende overlæge på klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Kræver flere donorer
HVAD ER PLASMA?
Hver gang en donor donerer fuldblod, hjælper det tre patienter, men blodplasma som i stigende grad bliver brugt medicinsk, kræver flere donorer.
- Når det drejer sig om plasma, er det lidt mere kompliceret, fordi man blander 2000-3000 donorer i en stor pulje, og så laver man medicin af det, som går til rigtig mange patienter. Måske flere hundrede patienter. Men de skal så have fra 2000 donorer alle sammen. Der skal rigtig meget til for at hjælpe de patienter, forklarer Jørgen Georgsen.
Til næste år flytter blodbanken fra OUH til nye lokaler på stærmosegårdsvej i det sydøstlige Odense, hvor man kan fordoble antallet af plasmatapninger.
Selvforsynende mål
OUH er i dag kun selvforsynende med 40 procent af det plasma, som man har brug for, men på længere sigt er det målet, at Danmark bliver selvforsynende af blodplasma, og derfor er blodbankerne altid interersserede i flere donorer.
- Plasma det er et globalt marked, og hvis der pludselig sker et eller andet med en fabrik et sted, eller der kommer nogle nye sygdomme, der kan behandles, så kan det være, at vi ikke kan skaffe medicin til danske patienter, og det er meget væsentligt for os i blodbankerne, at vi altid kan sørge for, at patenter for den immunglobulin, de har brug for. Det er vigtigt, at vi er selvforsynende.
De fleste mennesker kan blive plasmadonorer, fordi der ikke er så skrappe krav som til almindelige bloddonorer.