Giv din plasma: OUH mangler donorer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Blodbanken på OUH vil gerne have mange flere donorer. Det er især blodplasma, der bruges til at lave medicin af, de vil have mere af. Målet er nemlig at blive selvforsynende.
Blodbanken på Odense Universitetshospital efterspørger i stigende grad plasmadonorer. I dag tappes der 100 portioner plasma dagligt, men det skal gerne op på 200 daglige tapninger.
Blodplasmaet indeholder stoffet immunglobulin, og det bruger man til at fremstille medicin af.
Plasma hitter på OUH
Helt nye tal fra Odense Universitetshospital viser, at sygehuset er det sted i landet, hvor der tappes mest plasma.
Hele 7 tons blev det til i 2015. Plasmaen bruges til at lave livsvigtig medicin.
I Blodbanken på Odense Universitetshospital er de meget glade for deres bloddonorer. De mange frivillige bakker nemlig massivt op om at få tappet plasma frem for blod - også selv om det tager længere tid.
Som plasma-donor møder man stadig op som sædvanligt i Blodbanken. Men i stedet for for at afgive en halv liter blod, så donerer man kun plasma - som primært er vand - og resten sendes tilbage i kroppen.
Derfor kan man også give plasma op til 10 gange om året.
- Der er flere og flere patienter, der får plasma. Dels fordi de mangler immunglobulin, dels fordi de får det, der hedder autoimmune sygdomme, hvor det her immunglobulin kan bruges i behandling, siger Jørgen Georgsen, der er ledende overlæge på klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Kræver flere donorer
HVAD ER PLASMA?
- I gennemsnit har en kvinde 4 1/2 liter og en mand 6 liter blod i kroppen.
- 55 procent af blodet er plasma.
- Plasma er en gullig væske, som blodcellerne befinder sig i.
- Plasmaets funktion er blandt andet at transportere blodets celler samt nærings- og affaldsstoffer til og fra kroppens organer.
- Læs her hvad det kræver at blive plasmadonor.
Kilde: Bloddonor.dk
Hver gang en donor donerer fuldblod, hjælper det tre patienter, men blodplasma som i stigende grad bliver brugt medicinsk, kræver flere donorer.
- Når det drejer sig om plasma, er det lidt mere kompliceret, fordi man blander 2000-3000 donorer i en stor pulje, og så laver man medicin af det, som går til rigtig mange patienter. Måske flere hundrede patienter. Men de skal så have fra 2000 donorer alle sammen. Der skal rigtig meget til for at hjælpe de patienter, forklarer Jørgen Georgsen.
Til næste år flytter blodbanken fra OUH til nye lokaler på stærmosegårdsvej i det sydøstlige Odense, hvor man kan fordoble antallet af plasmatapninger.
Selvforsynende mål
OUH er i dag kun selvforsynende med 40 procent af det plasma, som man har brug for, men på længere sigt er det målet, at Danmark bliver selvforsynende af blodplasma, og derfor er blodbankerne altid interersserede i flere donorer.
Bente bliver tappet for 109. gang: Men blodbanken på OUH mangler stadig blod
Blodbanken på OUH mangler plasma fra blod, som bruges til livsvigtig medicin til danske patienter. Så nu opfordrer OUH folk til at melde sig som plasmadonor ligesom Bente Nielsen fra Otterup.
For 109. gang sidder 69-årige Bente Nielsen i stolen hos blodbanken på OUH og får tappet plasma fra hendes blod.
- Jeg synes, det er en god ting, at man kan hjælpe andre, der har brug for det, fortæller pensionisten fra Otterup, der har været bloddonor, siden hun var 20 år.
Men på grund af reglerne kan hun ikke længere donere blod - kun plasmaen.
“Vi vil sige til alle mellem 17 og 60 år, I er rigtig velkomne her hos os.”
Og det er folk som Bente Nielsen, som blodbanken har hårdt brug for.
- Vi mangler først og fremmest plasma. Det bruger vi til fremstilling af medicin, siger Jørgen Georgsen, der er overlæge på klinisk biokemisk afdeling og blodbanken på OUH.
Plasmaen fra blodet bliver sendt til en medicinalfabrik i Schweiz, som laver medicinen, der bruges til patienter, der mangler antistoffer og har en immundefekt.
Hvad er plasma?
- I gennemsnit har en kvinde 4 1/2 liter og en mand 6 liter blod i kroppen.
- 55 procent af blodet er plasma.
- Plasma er en gullig væske, som blodcellerne befinder sig i.
- Plasmaets funktion er blandt andet at transportere blodets celler samt nærings- og affaldsstoffer til og fra kroppens organer.
- Læs her hvad det kræver at blive plasmadonor.
Kilde: Bloddonor.dk
- Derfor har de patienter flere infektioner end normalt, fortæller Jørgen Georgsen.
Men plasmaen bruges også til de patienter, hvor antistofferne angriber patienterne selv.
- Der kan man så give dem antistofferne, der udkonkurrerer deres egne antistoffer, så de ikke får skader på organerne, som patienterne ellers lider af, siger overlægen.
Flere får medicin lavet af plasma
Årsagen til, at der nu mangler plasma er, at medicinforbruget er steget markant de senere par år.
- Man er blevet klar over mekanismen i nogle af de her sygdomme, hvor patientens immunsystem angriber patientens egne organer. Og så er man blevet bedre til at diagnosticere patienter, der mangler antistoffer. Derfor er der flere patienter, der får antistoffer, forklarer Jørgen Georgsen og uddyber:
- Det har givet et meget stigende forbrug - en fordobling inden for få år, og hvis vi skal følge med og være selvforsynende, er det klart, at vi skal have flere donorer til at levere plasma.
Risikerer at danske patienter ikke kan få medicin
OUH er i dag kun selvforsynende med 40 procent af det plasma, som man har brug for.
Ifølge Jørgen Georgsen er der en klar grund til, at Danmark bør være selvforsynende med plasma.
- Der er mangel på den medicin, som fremstilles af plasma i hele verden, og det kan gøre, at vi lige pludselig ikke kan skaffe medicinen til danske patienter.
De fleste mennesker kan blive plasmadonorer, fordi der ikke er så skrappe krav som til almindelige bloddonorer. Derfor har Jørgen Georgsen også en klar opfordring til fynboerne.
- Vi vil sige til alle mellem 17 og 60 år, I er rigtig velkomne her hos os.
Blodbanken holder som noget nyt også åben for plasmatapning i weekenderne.
- Plasma det er et globalt marked, og hvis der pludselig sker et eller andet med en fabrik et sted, eller der kommer nogle nye sygdomme, der kan behandles, så kan det være, at vi ikke kan skaffe medicin til danske patienter, og det er meget væsentligt for os i blodbankerne, at vi altid kan sørge for, at patenter for den immunglobulin, de har brug for. Det er vigtigt, at vi er selvforsynende.
De fleste mennesker kan blive plasmadonorer, fordi der ikke er så skrappe krav som til almindelige bloddonorer.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.