Heidi undrer sig - hvorfor deler offentlig amning vandene?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
"Spørgsmålet om amning i det offentlige rum skiller åbenbart stadig vandene."
Sådan lyder det fra presserådgiver og mor til fire Heidi Hørlück Callesen i et opslag på LinkedIn.
- Jeg troede, at det med amning var fint. Debatten var taget. Men i august, da mit barn var nyfødt, var jeg et sted, hvor de helst ikke så jeg ammede, forklarer Heidi Hørlück Callesen til TV 2 Fyn om baggrunden for opslaget.
I sit LinkedIn-opslag beretter hun om en konkret episode på en odenseansk restaurant i august, hvor hun blev henvist til toilettet for at amme sin dengang nyfødte datter.
"Det var af hensyn til de andre gæster," skriver hun i opslaget om den forklaring, som hun fik.
- Jeg er bare så undrende, for det var en helt tom restaurant. Der var nul mennesker. Hvorfor vil de ikke hellere have én kunde, der ammer, end ingen kunder. Jeg er overrasket over, at vi ikke er kommet længere, fortæller hun.
Efter at have grublet over episoden i nogle måneder satte Heidi Hørlück Callesen sig til tasterne i håb om at starte en debat. Er det en udbredt holdning, at man ikke skal amme på en restaurant, spørger hun i opslaget, som du kan læse herunder.