Ikonisk motionsløb laver kæmpe ændring
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Eventyrløbet har de sidste 45 år haft base omkring Odense Idrætspark, men det er slut nu.
Når det ikoniske løb skydes i gang i sommeren 2025, skal løbeentusiaster nemlig indfinde sig i Tusindårsskoven i stedet.
Det oplyser Odense Gymnastik Forening, der afholder løbet, i en pressemeddelelse.
- Der vil være rigtig mange fordele for deltagerne, og det har været det vigtigste i denne beslutning. Vi tror på, at det vil have en positiv effekt og give en bedre oplevelse, når alle deltagere er på ét stort område, siger løbsleder Michael Nielsen.
Det bliver stadig muligt at gå eller løbe de to, fem eller ti kilometer. Løbet afvikles 29. maj.