Ingen garanti til Michael:
- Om 20 år gør knæene nok mere ondt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter 20 år i tømrerfaget kan Michael Lundberg godt frygte, at han er "nedslidt" før han rammer de 61 år, som er en af de nye kriterier for at få seniorpension.
Michael Lundberg er en 42-årig tømrer, som allerede nu kan mærke, at hans krop er præget af det hårde fysiske arbejde, der hører med til tømrerfaget.
“I dag har jeg for eksempel ligget på mine knæ hele dagen, og det kan godt mærkes.”
- Det er jo bare på knæene hele tiden. Hvis ikke det er de tunge løft, så er det på knæene, fortæller tømreren fra Odense til TV 2/Fyn.
Men for Michael Lundberg stopper det ikke ved ondt i knæene. Faktisk har han også begyndende smerter i ryggen, skuldrene og nakken, der også hver dag er på hårdt arbejde, når man er tømrer.
- I dag har jeg for eksempel ligget på mine knæ hele dagen, og det kan godt mærkes. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg faktisk også tager fat i noget omkring mig for at komme op og stå igen. Mine knæ er efterhånden lidt ømme, fortæller han.
Ny seniorpensionsordning: Alle kan søge og måske kan flere fynboer få
Selvom der bor næsten ti gange flere mennesker i Svendborg Kommune end på Ærø, så var der alligevel flere ærøboere, der fik seniorførtidspension sammenlignet med svendborgenserne. Men det kan den nye seniorpensionsordning måske gøre noget ved.
I perioden 2014 til 2018 har der været markant flere, som fik tilkendt seniorførtidspension i Ærø Kommune i forhold til i Svendborg Kommune.
I Ærø Kommune var det cirka 1 ud af 40, som fik tilkendt en seniorførtidspension. Langt mindre fik tilkendt en seniorførtidspensionsordning i Svendborg Kommune, hvor det cirka var 1 ud af 318.
Torsdag fremlagde regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale Venstre den nye seniorpensionsordning - og der er store ændringer i forhold til den gamle ordning.
I den nye ordning skal det være ens for alle lige meget, hvor du bor, eller hvad du arbejder som, når de søger om seniorpension.
- Enhver kan søge om den nye seniorpensionsordning, så længe man holder sig inden for de givne krav. Det bliver en ret, som bliver rigtig god. De nedslidte kan nu få en ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, som helt sort på hvidt forklarer, hvilke krav man skal opfylde, siger Troels Lund Poulsen (V), som er Beskæftigelsesminister.
De specifikke krav, som ministeren taler om, er, at du skal minimum være 61 år gammel, og du må maks kunne arbejde 15 timer om ugen. Derudover skal du minimum have 20 år bag dig på arbejdsmarkedet.
Flere ansøgere men færre borgere
Før torsdag var det en vurderingssag for hver enkelt kommune, om den pågældende borger skulle have seniorførtidspension eller ej.
Fra 2014 til 2018 havde Svendborg Kommune 21 ansøgere, hvoraf 16 af dem fik tilkendt seniorførtidspensionsordningen. Ærø Kommune havde 17 ansøgere, hvoraf samtlige 17 fik tilkendt pensionen.
I Ærø Kommune bor der i alt 6.058 personer, hvoraf 689 af dem er mellem 61 og 67 år. Hvis de arbejder under 15 timer og har 20 år bag sig på arbejdsmarkedet, så er de ifølge politikerne, der torsdag fremlagde den nye pensionsordning, berettiget til at søge om den nye seniorpensionsordning.
Seniorførtidspensionsordningen i tal på Fyn mellem 2014 og 2018.
Assens Kommune
- 28 borgere mellem 61 og 67 fik tilkendt seniorførtidspension.
- 41.212 borgere hvoraf 3.259 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension.
Faaborg-Midtfyn Kommune
- 15 borgere mellem 61 og 67 fik tilkendt seniorførtidspension.
- 51.809 borgere hvoraf 4.131 er mellem 61 og 67 år.
- tre afslag på seniorførtidspension.
Kerteminde Kommune
- Seks borgere mellem 61 og 67 fik tilkendt seniorførtidspension.
- 23.773 borgere hvoraf 1.890 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension
Langeland Kommune
- 12 borgere mellem 61 og 67 fik tilkendt seniorførtidspension.
- 12.560 borgere hvoraf 1.411 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension.
Middelfart Kommune
- 17 borgere mellem 61 og 67 fik tilkendt seniorførtidspension.
- 38.553 borgere hvoraf 3.020 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension.
Nordfyns Kommune
- Tre borgere mellem 61 og 67 år fik tilkendt seniorførtidspension.
- 29.693 borgere hvoraf 2.373 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension.
Nyborg Kommune
- Ni borgere mellem 61 og 67 år fik tilkendt seniorførtidspension.
- 32.042 borgere hvoraf 2.635 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension.
Odense Kommune
- 49 borgere mellem 61 og 67 år fik tilkendt seniorførtidspension.
- 204.182 borgere hvoraf 12.216 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension.
Svendborg Kommune
- 16 borgere mellem 61 og 67 år fik tilkendt seniorførtidspension.
- 58.599 borgere hvoraf 5.099 er mellem 61 og 67 år.
- Fem afslag på seniorførtidspension.
Ærø Kommune
- 17 borgere mellem 61 og 67 år fik tilkendt seniorførtidspension.
- 6.058 borgere hvoraf 689 er mellem 61 og 67 år.
- Nul afslag på seniorførtidspension.
Mere overskuelige regler
Beskæftigelsesministeren sendte i marts måned et brev ud til kommunerne, hvor han påpegede, at kommunerne skulle være mere opmærksomme på blandt andet reglerne om seniorførtidspension.
- I (kommunerne, red.) skal have kendskab til ordningen samt forståelse for forskellen på reglerne om førtidspension og reglerne om seniorførtidspension. Alle relevante medarbejdere skal også regelmæssigt informeres om ordningen, så den ikke ”glemmes” blandt de andre og større målgrupper, og så også nye medarbejdere får kendskab til ordningen, skriver Troels Lund Poulsen i et brev til kommunerne.
Men med de nye regler, der blev fremlagt torsdag, tyder alt på, at det kan gå hen og blive en del lettere at holde styr på reglerne.
Nye seniorpensionsregler:
Du kan søge om den nye seniorpensionsordning, hvis...
- Du er mellem 61 og 67 år gammel.
- Du minimum har 20 år bag dig på arbejdsmarkedet.
- Du ikke er i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Koster 650 millioner
Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale Venstre forventer, at op mod 17.000 borgere kommer til at få gavn af den nye forbedret seniorpensionsordning inden 2025.
Den nye ordning kommer desuden til at koste i omegnen af seks milliarder kroner.
Det er personer som Michael Lundberg, der muligvis har rumsteret i hovederne på regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale Venstre, da de blev enige om en nu seniorpensionsordning.
“Jeg tænker, at 20 år ude i fremtiden, så gør det nok noget mere ondt. Så ville det nok være lidt kedeligt stadig at skulle op og ned så mange gange på en dag. ”
Den nye ordning fremlagde de torsdag eftermiddag. Og den skal ifølge partierne bag hjælpe alle borgere i Danmark med at komme på seniorpension, hvis de er nedslidte og har brug for det.
Hvad med den enkelte?
Hvis Michael Lundberg er så nedslidt, at han i en alder af eksempelvis 59 år, ikke kan arbejde mere, siger de nye regler, at han ikke kan komme på den nye seniorpensionsordning - også selvom at kroppen faktisk siger stop.
Man kan nemlig kun søge om den nye ordning, hvis man minimum er 61 år gammel. Det er en af de nye kriterier for at få seniorpension.
- Jeg tænker, at 20 år ude i fremtiden, så gør det nok noget mere ondt. Så ville det nok være lidt kedeligt stadig at skulle op og ned så mange gange på en dag, fortæller den 42-årige tømrer.
Hjælp: Fyn mangler tømrere, lærere og sygeplejersker
Fire fynske kommuner har nu lavere ledighed end landsgennemsnittet blandt andet Assens overrasker positivt.
Den fynske ledighed er fortsat over landsgennemsnittet, men den falder jævnt, og i fire fynske kommuner er ledigheden nu lavere end i resten af landet.
Regner man Faaborg-Midtfyn med, der ligger nøjagtig på landsgennemsnittet på 3,7 procent, er halvdelen af de danske kommuner nu med i det pæne selskab.
De seneste ledighedstal fra maj måned viser, at Assens skiller sig afgørende ud.
Ikke alene er ledigheden faldet med 22,7 procent - svarende til et fald på 182 personer, men Assens er med en ledighed på 3,4 procent kun overgået af Middelfart, der som fynsk duks har en ledighed på 3 procent.
Nyborg Kommune og Ærø Kommune er med en ledighed på 3,6 og 3,5 procent også under landsgennemsnittet.
Det er fortsat Odense, der med en ledighed på 4,8 procent, trækker det fynske gennemsnit op.
Odense indtager en 7. plads i ledighedsplaceringen i maj 2018. Det vil sige, at Odense har landets 7. højeste ledighedsprocent. I april 2018 havde Odense landets 9. højeste ledighedsprocent.
Den aktuelle ledighedsprocent på 4,8 procent scarer til 4.477 fuldtidspersoner.
Den fynske ledighed i maj 2018 opgjort i procent
Fald på et år:
Danmark: 3,7 -9,5
Fyn: 4,2 -14,8
Assens: 3,4 -22,7
Faaborg-
Midtfyn: 3,7 -14,4
Kerteminde: 4,1 -4,5
Langeland: 4,5 -16,4
Nordfyn: 4,1 -12,0
Nyborg: 3,6 -19,7
Odense: 4,8 -17,0
Svendborg: 4,3 -7,9
Ærø: 3,5 -24,8
Kilde: Rar-Fyn - ikke sæsonkorrigeret.
Ifølge RAR-Fyn er det nu meget svært at få ansatte til stillinger som tømrer folkeskolelærer, programmør og sygeplejerske.
Men manglen på arbejdskraft omfatter også andre fag, og så er der job som landbrugsmedhjælper og salgskonsulent, hvor der både mangler ledige hænder, men hvor der også er ledige fynboer - den såkaldte paradoks-situation.
Der er i øvrigt forskelle fra kommune til kommune på Fyn, men et gennemgående træk er, at der mangler butiksansatte, rengøringsassistenter, chauffører, rengøringsassistenter, social- og sundhedshjælpere og plejehjemsassistenter, kokke og tjenere.
Her rekrutterer arbejdsgiverne forgæves
tømrer - omfattende mangel
sygeplejerske - omfattende mangel
programmør og systemudvikler - omfattende mangel
folkeskolelærer - omfattende mangel
social- og sundhedsassistent - mangel
pædagog - mangel
maskinfører - mangel
frisør - mangel
landbrugsmedhjælper - paradoks
salgskonsulent - paradoks
Kilde: Det regionale Arbejdsmarkedsråd.
De specifikke krav, som blev fremlagt til torsdagens pressemøde, er, at du minimum skal være 61 år gammel, og du maks må kunne arbejde 15 timer om ugen. Derudover skal du minimum have 20 år bag dig på arbejdsmarkedet.
NYE SENIORPENSIONSREGLER:
Du kan søge om den nye seniorpensionsordning, hvis...
- Du er mellem 61 og 67 år gammel.
- Du minimum har 20 år bag dig på arbejdsmarkedet.
- Du ikke er i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Michael Lundberg overholder dog én af de tre specifikke krav. Han har nemlig allerede arbejdet i over 20 år.
- Jeg tænker, at når jeg er omkring de 60 år, så har jeg nok noget mere ondt, end hvad jeg har nu. Så jeg håber virkelig ikke, at jeg kommer til at ligge lige så meget på knæ som 60-årig, som jeg gør nu, siger Michael Lundberg til TV 2/Fyn.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her