Der er pres på kapellerne i Odense, hvor det er blevet sværere at finde plads til de mange kister.
Det har fået bedemand Isabella Troldeberg til at tage sagen i egen hånd.
- Jeg tager kisten hjem til mig, og så skal jeg nok passe på den, indtil vi skal i kirke. Hvis de pårørende vil se afdøde, kan de benytte det her rum, siger Isabella Troldebjerg, der har arbejdet som bedemand i 20 år og driver Byens Begravelser i det centrale Odense.
Plads til seks døde
For at kunne opbevare kisterne har hun investeret i et såkaldt kølekapel med plads til seks kister.
Samtidig har hun indrettet et lokale, hvor pårørende kan tage en værdig afsked med den afdøde. Begge dele kommer dog også hende selv til gavn.
- Det har kun lettet mig, fordi kølekappellet er indrettet sådan, at jeg selv kan betjene det via en vogn, som kan hæve og sænke kisterne, og jeg kan rulle kisterne ud på den og selv læsse dem i bilen, forklarer Isabella Troldeberg.
- Det har lettet min arbejdsgang rigtig meget, og så er jeg også tryg ved, at de står her, så jeg ved, hvad der foregår, fortæller hun.
Uholdbart for familien
Hvis hun ikke havde investeret i sit kølekapel, kunne det give en dårligere oplevelse for de sørgende familier, der lige har mistet.
- Hvis en familie ringer og siger, at de gerne vil se afdøde igen i kisten, kan vi risikere, at kisten står i et kapel ved en kirke langt væk fra afdødes bopæl og måske sammen med andre kister. Det synes jeg ikke var holdbart, siger bedemanden.
Tidligere har det været tilladt at sætte kisterne i Kirkegårdskapellets kølerum, men det er ikke længere muligt på grund af stigende dødstal.
En kiste skal stå koldt for at passe bedst muligt på afdøde, så man kan ikke bare sætte den hvor som helst.