Skuespiller Robert Hansen har måttet melde afbud på grund af sygdom, og Jim Lyngvild har derfor fået travlt med at læse på manuskripter i de næste timer, inden han skal at være tovholder på scenen lørdag aften.
- Vi er utrolig glade for, at Jim Lyngvild har valgt at smide, hvad han havde i hænderne for at være konferencier i aften. Det bliver en fantastisk aften med højdepunkter fra alle de store fynske musicals, og når Jim har valgt at være med, er showet helt sikkert i trygge hænder, siger Allan Glue, der er formand for foreningen bag Musical Awards, FFT.
Når Musical Awards for første gang løber af stablen lørdag aften klokken 19.30 på Odense Teater.
Højdepunkter fra årets musicals
Arrangementet vil byde på optræden med højdepunkter fra årets musicals fra de medvirkende foreninger. Det er Nyborg Voldspil, Elite Teater, Fjordagerscenen, Frøbjerg Festspil, Nordfynsspillene og H.C. Andersen Festspillene.
Foreningerne har indgået tæt samarbejde for at styrke netværket imellem dem, og for at skabe større kendskab til musicaloplevelserne på Fyn. Alle foreningerne er baseret på frivillige kræfter både på scenen og bagved.
Tilsammen havde de seks foreninger i 2015 mere end 80.000 publikummer.