Kænguru løs på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er en kænguru på løs fod i Kohaveskoven i det sydøstlige Odense. Det oplyser Fyns Politi.
- Vi arbejder på at finde en ejer, oplyser vagtchef hos Fyns Politi på X.
Opdatering klokken 10.30
Ejeren til den løse kænguru i Odense SØ er nu fundet. Den vil nu blive indfanget og bragt hjem, oplyser Fyns Politi. TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren, der er i gang med at fange den. Han ønsker ikke at medvirke.
Er det din kænguru, eller har du set den i skoven, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
De fleste kænguruer er fredelige, og de lever af græs og buske.
Kohaveskoven er med sine cirka 140 hektar et af de største sammenhængende naturområder i Odense.
Vi har en kænguru på løs fod i Kohaveskoven i Odense sø. Vi arbejder på at finde en ejer. Er det din kænguru, så ring ind til Fyns Politi på tlf. 114.
— Fyns Politi (@FynsPoliti) March 19, 2024
Vh. Vagtchefen#politi.dk
Kvæg og heste græsser i området, men det er ikke umiddelbart meningen, at kænguruer skal færdes i skoven.