Kendt værtshus er gået konkurs
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tilbage i oktober blev den sidste øl skænket på værtshuset Den Lille Kro på Benediksgade i Odense, da ejerne Kai Åge Christensen og Hanne Larsen valgte at lukke værtshuset, efter at de havde stået bag bardisken i tyve år. Nu er selskabet under konkursbehandling, skriver Fyens Stiftstidende.
- Det er en lønmodtager, som ikke fik sin løn, der har indgivet konkursbegæringen. Opgaven er nu at sikre aktiverne bedst muligt. Så vi er fortsat i den fase, hvor vi er ved at få overblik over sagen, siger Morten Bjerregaard fra Bjerregaard Advokatfirma, som er kurator på boet til Fyens Stiftstidende.
Den Lille Kro har taget imod tørstige gæster i mere end otte årtier.