Kim Larsen-plade kom bag på alle:
- Jeg har aldrig haft så meget mundkurv på
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den afdøde nationalskjald Kim Larsens sidste album udkom klokken 00.01 fredag. Udgivelsen kom bag på alle, og efterspørgslen har været stor, siden den torsdag aften blev offentliggjort.
Med den nye Larsen-plade som baggrundsmusik og en gammel Gasolin-koncert kørende på tv’et bag sig, er ejeren af den odenseanske pladebutik RecordPusher, Bo Ellegaard, klar til at fortsætte med at lange nye eksemplarer af Kim Larsen-udgivelsen "Sange fra Første Sal" over disken i den lille butik i Overgade i Odense.
- Jeg fik besked i lørdags om, at pladen ville komme, og at jeg skulle skynde mig at bestille, så jeg kunne have dem torsdag, fortæller Bo Ellegaard.
At der et halvt år efter Kim Larsens død skulle komme endnu en plade fra hans hånd, kom helt bag på Bo Ellegaard.
Larsen-plade rives væk: Pladebutik holdt midnatsåben for nyt Kim Larsen-album
Hos pladebutikken RecordPusher i Odense kunne man klokken 00.01 fredag købe Kim Larsens nye album "Sange Fra Første Sal".
Den afdøde nationalskjald Kim Larsens sidste album udkom klokken 00.01 fredag.
Pladebutikken Recordpusher, der ligger blot 200 meter fra Kim Larsens gamle lejlighed centralt i Odense, holdt ekstraordinært åbent fra klokken 00.01 sent torsdag aften, fordi Kim Larsens "Sange fra Første Sal" udkom.
Oprindeligt var det planen, at offentliggørelsen først skulle ske ved midnat, altså natten til fredag, men nyheden slap ud, og så offentliggjorde Warner Music den posthume Larsen-udgivelse torsdag aften.
Recordpusher har vidst, at pladen ville udkomme siden lørdag, og ejer Bo Ellegaard havde planlagt at åbne allerede klokken 06.00 fredag, men fordi nyheden om udgivelsen var sluppet ud, valgte han at åbne for salget allerede ved midnat.
Bo Ellegaard havde bestilt 300 vinyler og 25 cd’er til butikken, og efter cirka tre kvarter var der solgt 100 LP’er og alle cd’erne.
Albummet blev indspillet over foråret og sommeren 2018, og på albummet figurerer blandt andre sønnen Hjalmer og Jørn Ørn, der var Larsens manager.
Trioen pryder coveret, hvor billedet er taget af Kim Larsens hustru, Liselotte Kløvborg.
- Jeg havde overhovedet ikke set den komme. Den har overrasket alle, siger pladeentusiasten.
Da han blev kontaktet af pladeselskabet bag udgivelsen, Warner Music, fik han at vide, at det skulle holdes fuldstændig hemmeligt.
- Jeg har aldrig haft så meget mundkurv på, som jeg har fået denne gang - og det er helt i orden. Det har været holdt så tight, og produktet har været produceret færdigt, uden der er lækket noget. Det er vildt imponerende og helt efter Kims eget ønske og ånd, siger Bo Ellegaard.
I Larsens ånd
Ifølge pressemeddelelsen fra Warner, der torsdag aften offentliggjorde "Sange fra Første Sal", var det netop Kim Larsens egen idé, at udgivelsen skulle komme bag på alle.
- Han havde selv ønsket, at det skulle komme som en kæmpe overraskelse, og jeg skal da love for, at det lykkedes, siger en imponeret Bo Ellegaard.
De danske medier fik fat i nyheden om pladen omkring klokken 19 torsdag aften, og allerede på det tidspunkt skrev Bo Ellegaard på RecordPushers facebookside, at pladen kunne købes i butikken, der ekstraordinært ville holde åbent fra midnat.
Kim Larsen-søn er stolt over at være med på sidste album
Nyt Kim Larsen-album udkom midnat natten til fredag. Sønnen Hjalmer har været med til indspilningen.
Hjalmer Larsen, søn af Kim Larsen, takker på Instagram sin afdøde far for at få lov til at være med til at indspille albummet "Sange Fra Første Sal", som består af 12 nye sange fra Kim Larsen.
Albummet har kunnet høres på de fleste store musiktjenester fra midnat natten til fredag.
- Jeg fortalte dig heldigvis, hvor uendelig stolt jeg er over at være med på den her plade, og at det altid vil stå som det største og smukkeste for mig.
- Tak fordi du altid satte barren så højt, og tak fordi jeg måtte være en del af det, skriver Hjalmer Larsen på Instagram, hvor han afslutter opdateringen med et hjerte.
Sangene på albummet er indspillet i Kim Larsens lejlighed - på første sal - og de blev indspillet over foråret og sommeren 2018. Med til at indspille sangene var foruden sønnen Hjalmer også Jørn Ørn, der også var Larsens manager.
Trioen pryder coveret, hvor billedet er taget af Kim Larsens hustru, Liselotte Kløvborg.
Kim Larsen døde 30. september sidste år. Han sov stille ind efter længere tids sygdom. Han blev 72 år.
Mylius-begejstring
Dj og journalist Jørgen de Mylius er begejstret over udsigten til nye sange fra Kim Larsen.
- Det er fantastisk. Jeg forventer, at det lever op til god Kim Larsen-standard, og at det er nye dejlige sange, som det har været på hvert eneste album. Og så skal det selvfølgelig ud til folket.
- Så det er vidunderligt. Det er dejligt lige at få lidt dessert, siger han.
Det eneste, der vil være ærgerligt, er, hvis sangene ikke lever op til Larsens normale standard, mener de Mylius. Men han er sikker på, at manager Jørn Ørn kun sender albummet ud, fordi det er godt nok.
Jørgen de Mylius er ikke overrasket over, at der nu kommer nyt fra Kim Larsen, selv om han er gået bort.
- Jeg kender folkene ude fra Warner (pladeselskabet, red.), der udgiver hans plader, og de har hele tiden smilet lidt og sagt, at der nok ville komme noget fra arkiverne eller et eller andet. Så det overrasker mig slet ikke, siger han.
- Og så står der lige pludselig en 50-60 mennesker udenfor. Jeg tror, jeg solgte 125 eksemplarer på en halv time. Det har jeg så heller aldrig prøvet før, siger Bo Ellegaard.
"Sange fra Første Sal" er blevet optaget i Kim Larsens lejlighed – der naturligvis ligger på første sal – blot 200 meter fra Recordpusher centralt i Odense.
- Det er også løjerligt at tænke på, at man har måske siddet nedenunder på Lørups og drukket en øl, mens de har indspillet ovenpå. Det gør den mere tæt på og ægte. Det er sjovt at tænke på, siger Bo Ellegaard.
Fredag morgen har RecordPusher solgt alle de cd'er, Bo Ellegaard havde bestilt hjem af "Sange fra Første Sal", ligesom han allerede har solgt flere end 200 af de 300 lp'er, der var hentet hjem.
Så en af dagens opgaver for butiksejeren er at bestille friske forsyninger af den populære plade.