Konservative vil have tryghedsvagter med bødeblok og blå blink i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er for utrygt at færdes i Odense, mener konservativ kandidat Søren Windell. Partiet foreslår nu et kommunalt vagtværn.
Bandelivet omkring Vollsmose og Nyborgvej, vanvidsbilisme, overfald i Vintapperstræde, ubehageligt møde med unge mennesker under opsætning af egne valgplakater, og for dårlig belysning i Kongens Have om aftenen.
De udfordringer med utryghed mener rådmand Søren Windell fra Det Konservative Folkeparti, som genopstiller til kommunalvalget, at Odense Kommune har.
Derfor foreslår han også, at kommunen bliver en af de første til at implementere kommunale vagtværn.
- Tanken er, at det skal være mere trygt at færdes, forklarer han.
“Det kræver, at der er en autoritet og respekt omkring de her vagter”
Forsøgsordning med lokalt vagtkorps
Med de kommunale vagtværn får kommunerne selv mulighed for at sætte vagter ind, hvis man på offentlige steder vil skabe mere tryghed.
Ordningen er nedskrevet i aftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, hvor alle aftaleparterne var enige om at etablere en forsøgsordning.
I Odense Kommune har Det Konservative Folkeparti udover det lokale vagtkorps forslået flere tiltag for at skabe mere tryghed. Læs dem i faktaboksen nedenfor.
Konkrete forslag i Odense Kommune
- Pullerter der forhindrer kørsel i gågadenettet
- Natbusser til forstæderne
- Mere lys i parker, på pladser og stier
- Mere trafikkontrol for at forhindre vanvidskørsel
- Større indsats mod handel med stoffer
- Klubtilbud til unge i udsatte boligområder – der skal være et alternativ til en bande.
- Videoovervågning på særligt udsatte steder, i samarbejde med restauratører og politi
- Tryghedsvagter som supplement til politiets indsatser. Tryghedsvagterne skal også fungere som de kommunale vægtere
Kilde: Det Konservative Folkeparti Odense
Autoritet som politi - til hjælp for politi
Det er i aftaleteksten beskrevet, at tiltaget skal supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden - og forhåbentlig også aflaste politiet, forklarer Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti:
- Jeg synes, at politiet har rigeligt at se til. (...) De skal koncentrere sig om det, der er rigtig vigtigt, og så er der nogle ting, som politiet nødvendigvis ikke behøver at tage sig af, som jeg synes, at man skal give en kommunal tryghedsvagt mulighed for at gøre, siger han.
Det kunne eksempelvis være støjgener fra musik i parker.
- Det kræver, at der er en autoritet og respekt omkring de her vagter, uddyber Søren Windell.
Han ser gerne, at vagterne får mulighed for at anholde, udskrive bøder og benytte sig af blå blink.
Larmende unge:
- Det er et helvede med al den støj
Fyns Politi har bare i juli modtaget hundredevis af klager over højt musik. I Nyborg generer sommerstøjen også flere lokale. Her er det ikke bare musik, men også badende og larmende unge, der skaber uro på den nye marina.
I takt med at temperaturen stiger, er daglig larm og fest i byrummet igen blevet et problem i flere fynske byer, og det resulterer i en lang række henvendelser til politiet.
Alene siden den 1. juli har Fyns Politi modtaget 334 klager over høj musik, fordelt på hele Fyn.
- De seneste to år har der været en kraftig stigning i musik til ulempe, siger Peter Risager Haslund, politiinspektør ved Fyns Politi.
“Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar, eller også får man set en hvid numse”
I Nyborg er sommerstøj også et problem for flere lokale, og her er det ikke bare musik, men også badende unge, som generer beboerne på den nye marina ved Tømmergraven.
- Tryghed, det har vi altid haft her. Det har vi ikke mere, siger Lise Saxtorp, der har boet ved Tømmergraven i over tolv år og aldrig oplevet problemer før nu.
Opmærksomme på problemet
Lise Saxtorp oplever dagligt gener fra støjende unge, der benytter sig af det nye havneområde, hvor der er bænke og plateauer i forskellige højder.
- Det er et helvede med al den støj og al den larm, siger hun.
Hun er ikke alene om at være forstyret af larmen, der kan vare helt ud på natten. Hun er gået sammen med 20 andre beboer, der efterspørger handling.
- Problemet er, at man er meget højlydt. Man skriger og skråler.
Spørger man drifts- og havnechef på Nyborg havn, Jens Kimer-Jørgensen, er de allerede bevidste om problemet.
- Politiet kører ned og patruljerer, SSP har opmærksomhed på det, og havnens personale er også opmærksomme, siger han.
Politiinspektøren bekræfter, at de har holdt ekstra øje med den nye marina i Nyborg.
- Og det har så gjort, at vi ikke har set, at der er øget behov for at forsætte tilsynet dernede, siger Peter Risager Haslund.
Han har bemærket, at under corona har de fået flere henvendelser om støjgener.
- Folk er ikke ude og rejse. Der er mange flere hjemme, og så oplever de også lidt mere musik til ulempe, siger han.
Som udgangspunkt udsteder de ikke bøder eller konfiskerer de såkaldte soundsbokse, medmindre en dialog med folk ikke fører nogen steder.
Ikke alle beboer er generet
Men ifølge Lise Saxtorp har den øget opmærksomhed endnu ikke hjulpet. Hun har også forsøgt at henvende sig direkte til de larmende unge.
-Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar eller også får man set en hvid numse, siger hun.
Havnechefen er dog fortrøstningsfuld. Han mener, at de fleste unge mennesker opfører sig ordentligt på havnen.
- Og så er der nok få, der ikke lige gør, siger Jens Kimer-Jørgensen og tilføjer:
- Der er fokus på det. Der er også beboere i området, der ikke synes, det er så slemt, som andre synes.
Og det har han ret i. TV2 Fyn spurgte flere andre beboer i området.
Vi hører mange, der siger, at der er støj langt ud på natten. Har du bemærket det?
- Nej, og jeg bor lige herover, og det har vi overhovedet ikke hørt. Og vi har åbne vinduer hver nat. Det kan være, at vi sover for godt, siger Poul Ove Juul og griner.
- De må gerne blive ved med at komme her, så vi andre kan blive ved med at nyde livet og de glade dage, siger en anden lokal beboer, Thomas Uhre.
Uanset, så stopper kampen for Lise Saxtorp ikke foreløbig. Hun mærker i hvert fald opbakning fra flere lokale i området.
- Jeg udtaler mig på en masse menneskers vegne. Mange er generet. De begejstrede over, at nogen tager hul på det. Vi bliver nødt til at tage det her i opløbet, siger hun.
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel fra Socialdemokratiet, er enig i, at kommunen skal være tryghedsskabende i bybilledet. I den forbindelse nævner han de nuværende gadeplansmedarbejdere. Men de ønskede beføjelser er borgmesteren ikke enig i.
- Jeg er mest tilhænger af, at det er politiet, der jo må bære våben og foretage anholdelser, som konfronterer banderne og de kriminelle miljøer, skriver borgmesteren i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Ordning på kommunens regning
Hvis en kommune ønsker at implementere dette, vil det blive for egen regning.
- Vi har ikke de samme udfordringer alle steder, og jeg mener ikke, at det er en statslig opgave, at man vil have et ekstra fokus i en by eller en kommune på noget bestemt, understreger Søren Pape Poulsen.
Han oplyser, at det nu forhandles, hvilke beføjelser kommunerne skal have i forsøgsordningen.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi for at få en kommentar fra politidirektør Arne Gram, men Fyns Politi ønsker ikke at udtale sig i politiske sager op mod kommunalvalget.
Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger
Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.
38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.
Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.
Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.
Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.
Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.
Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.
38.000 kvadratmeter
Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.
- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.
Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.
Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.
Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.
Dagslys i produktionen
Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.
Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.
Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.
Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?
Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.
- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året.
- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.
Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.
Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.
Lang jobliste
I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.
TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.
Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:
Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense
Communications and Public Affairs Lead
Senior HR Business Partner
Test Material Coordinator
Senior Manager
Project Manager
Pas-X Professional
Validation Responsible
Senior Project Manager Site Development
Associate Manager to Production Support Team
Senior Maintenance Engineer
Operational Responsible
Senior Quality Engineer
Experienced Automation Engineer
Assembly Specialist Medical Devices
Senior Project Manager - Construction Coordination
Site Construction Manager
Cost Controller
Senior Finance Controller
Operation Responsible
Proces Supporter Pipeline
Enginering Responsible
Senior Automation Engineer
Senior IT Responsible
Head of PMO (projektstyring)
Senior Validation IT QA.
Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart
Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.
De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.
Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.
- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.
Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.
Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.
Skyldes systemfejl
I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.
Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.
Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.
Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.
Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.
- Ulempen er den samme som ved kviklån
Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.
- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.
Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.
I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.
Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.
I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.
Vil oftest give mening at sige nej tak
Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.
Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.
Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.
- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.
Sådan kan du tjekke og afmelde
Hvis du gerne vil framelde dig tillægslånet, skal det ske via en blanket hos Vurderingsstyrelsen. Her kan du både framelde dig lånet for 2024 og 2025.
Men hvis du først vil tjekke, om du er i risikozonen for restskat og tillægslån, har styrelsen også lavet en guide til dette.
Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.
Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.
- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.
I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.
Våben og julegaver stjålet under indbrud
Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.
På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.
I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.
Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.
Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.
For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.
I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.
Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer
Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.
Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.
Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.
Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.
Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.
Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.
Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.
Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.
Livsfarligt for firbenede
Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.
Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.
I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.
- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.
Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.
- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.
Bulldogs sejrer og bejler til topplacering
Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.
Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.
I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.
Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.
Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.
Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad
Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.
I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.
Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.
Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.
Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud
Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.
Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.
Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.
- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.
Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.
Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier
Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.
De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.
Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her