Kranfører hentet ned fra 40 meters højde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beredskab Fyn kunne ikke nå helt op til mand med ildebefindende i førerhuset på 40 meter høj kran.
En person i førerhuset på en 40 meter høj kran i Cortex Park Vest i Odense fik mandag midt på formiddagen et ildebefindende. Han måtte hentes ned i det der udviklede sig dramatisk.
Beredskab Fyn kunne nemlig ikke nå helt op til manden i førerhuset og måtte derfor fire manden ti meter ned til kranens elevator.
28-årig fængslet: Røveri udviklede sig til skuddrama i Rosengårdcentret
To gange inden for få timer udviklede tyverier i Rosengårdcentret sig dramatisk. Politiet leder efter gerningsmand.
Opdatering
-
Den 28-årige mand blev ved et grundlovsforhør først på eftermiddagen mandag varetægtsfængslet. Manden er sigtet for to forhold: Røveri og for at have vist kniven i Føtex samt for at have truet politiet med kniven. Af sigtelsen fremgår det, at den anvendte kniv var en køkkenkniv, og på Twitter skriver Anklagemyndigheden ved Fyns Politi, at det var tale om "en stor kniv".
En 28-årig mand trak søndag aften en kniv i Føtex i Rosengårdcentret i Odense.
Vicepolitikommissær Jack Liedecke, Fyns Politi, oplyser til TV 2 Fyn, at der er tale om et tyveri, som udviklede sig til et væbnet røveri.
Vicepolitikommissæren bekræfter samtidig, at betjente affyrede varselsskud. Varselsskuddene blev affyret i det fri, efter manden havde truet betjentene med kniven. Skuddet blev affyret op i luften ved Blå indgang ud til Tagtækkervej.
Manden blev anholdt klokken 21.14, og ingen personer kom ifølge Ekstra Bladet til skade ved episoden.
Den 28-årige fremstilles i grundlovsforhør mandag klokken 13.30.
Tyv truede og stak af
Kort før klokken 18.00, ligeledes søndag, blev en ukendt gerningsmand stoppet af centervagten i Rosengårdcentret.
Manden havde stjålet to par handsker, men det lykkedes manden at stikke af, da der opstod tumult, og manden truede centervagten.
Manden var i besiddelse af en peberspray, skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Gerningsmand beskrives således: mand, lys hudfarve, karseklippet, ingen skæg, iklædt sort joggingtøj og en sort skuldertaske.
Eventuelle oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefonnummer 114.
De to episoder har formentlig intet med hinanden at gøre.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger tog det omkring en time at få manden ned. Han blev efterfølgende kørt til OUH.