Læge raser over blodtryksmålinger i storcenter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Praktiserende læge Daniel Sindhøj retter nu en skarp kritik mod Bilka Salling Group, der sammen med Hjernesagen siden maj har tilbudt kunder en blodtryksmåling i Bilka-butikker - også i Odense.
- Konsekvenserne af de her velmenende, men oftest samfundsmæssige skadelige undersøgelser, som bliver foretaget enten på arbejdspladser eller som her i et storcenter, er, at der bliver slået falsk alarm, siger han til TV 2.
Han påpeger, at Bilka ikke er et roligt miljø, og at det kan få blodtrykket til at stige unødigt.
Det giver direktøren i Hjernesagen Anne Hertz ikke meget for. Ifølge hende slapper nogle måske endda mere af der frem for hos "de hvide kitler".
- I Bilka er man i et hverdagsmiljø.