Letbanen fylder: Cykelsti må lade livet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal være plads til letbanen på Nyborgvej, men så er der ikke længere plads til cykelsti. Biler, busser og cyklister skal i øvrigt forvente længere rejsetid i byen, når de skal holde for rødt for letbanen.
Når Odense Letbane som forventet står klar i slutningen af 2020, vil der være ændret en del på veje, cykelstier og fortove langs strækningen gennem Odense.
Det oplyser By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Hver sjette bilist kommer hurtigere frem på motorvejen
Bilister på motorveje er blevet bedre til holde til højre og lade andre komme frem, vurderer Vejdirektoratet.
Hver sjette bilist kommer hurtigere frem på motorvejene, når medtrafikanter holder til højre og skaber plads. Det konkluderer Vejdirektoratet, der gennem tre uger i efteråret har kørt en kampagne for at få bilister til at holde til højre.
- De fleste trafikanter ved godt, at de kunne være bedre til at vise hensyn i trafikken ved blandt andet at trække ind i højre bane, når der er plads til det.
- Vores skilte og magneter minder dem om, at trafikken glider bedre, når vi viser hensyn, og så kommer vi alle hurtigere frem, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling, i en pressemeddelelse.
Vejdirektoratet opsatte skilte ved fem motorvejsstrækninger i Østjylland, Nordjylland, på Fyn og Sjælland.
I gennemsnit er cirka 15 procent - svarende til hver sjette bilist - kommet hurtigere frem i trafikken.
På den østjyske motorvej har bilisterne tilsyneladende været ekstra disciplinerede. Her er 23 procent kommet hurtigere frem.
Der er også et enkelt sted - Vestmotorvejen - hvor man ikke har kunnet måle en forbedring.
Det er ikke sidste gang, at kampagnen med skilte som "Hold til højre" og "Det er det modsatte af venstre" kører.
- Vi skal blive ved med at minde trafikanterne om, at trafikkulturen er noget, vi er fælles om.
- De fleste bilister siger til os, at de selv er gode til at holde til højre, og at det er alle de andre, der er dårlige til det.
- Så vi er nødt til at få bilisterne til at rette blikket mere kritisk mod sig selv, og det er dét, vi prøver at gøre med hold til højre-kampagnen, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Vejdirektoratet offentliggjorde i sidste uge nye tal, der viser en fortsat stigende trafik på landets motorveje. Trafikken på landets motorveje er samlet set steget 3,1 procent i årets første otte måneder.
På fire af de største indfaldsveje til København er vækstraten mellem 3,8 og 4,7 procent.
- Enkelte steder, eksempelvis det inderste af Nyborgvej, har det været nødvendigt at fjerne cykelstien helt på grund af pladsmangel, oplyser forvaltningen i en status på Odenses fremtidige trafikforhold i forbindelse med letbanen.
Otte meter bredt bånd
Årsagen er, at der skal være plads til et otte meter bredt bånd til letbanens spor.
Det betyder, at der flere steder i byen bliver reduceret bredde på kørebaner, cykelstier og fortove.
På disse strækninger vil bilernes hastighed blive tvunget ned ved hjælp af bump.
Fynboer flove over letbanenavn: - Det er simpelthen til grin
Navnet “Brunneren” er forfærdeligt, latterligt, plat, grimt og til grin for Odense, mener flere facebookbrugere.
“Brunneren” bliver navnet på ét af de i alt 16 letbanetog, der skal køre i Odense, når letbanen står klar i slutningen af 2020.
Navnet, der er inspireret af den fynske egnsret brunsvigeren, blev den klare vinder af en afstemning blandt tusindvis af fynboer.
På de sociale medier møder det folkevalgte letbanenavn heftig kritik og bliver kaldt for “forfærdeligt”, “latterligt”, “plat”, “megagrimt” og “rent til grin”.
- Det er simpelthen til grin, konstaterer Bettina Braunstein Jensen.
- Det er nok det dummeste, jeg har hørt længe, tilføjer Kenneth Hanson fra Svendborg.
Til grin i hele landet
Det kan skade fynboernes omdømme i resten af landet, mener flere facebookbrugere.
- De griner ad fynboerne nu andre steder i landet. Kunne den ikke have heddet “Rygeosten”, hvis det skal være en fynsk specialitet, spørger Christina Ingemann Vester fra Kerteminde.
- Det er sgu det mest latterlige, jeg længe har hørt. Odense er H.C. Andersens by. Så hvorfor ikke kalde den et navn fra et eventyr. Jeg synes ikke engang, navnet er sjovt, lyder det fra Rasmus Rex.
Misforstår betydning af "Brunneren"
Meget af kritikken går på, at navnet “Brunneren” uhensigtsmæssigt leder opmærksomheden hen på andet end den fynske kage, hvis man ikke lige forstår hentydningen.
- Det lyder som en kæmpe lort, der skal tøffe rundt i Odense, skriver Brian Holst Moltzen.
- Det er jo nærmest som at gøre grin med det, skriver Jonas Forsingdal fra Svendborg.
- Latterligt navn. Det er sgu da til grin. Jøsses, konstaterer Lars Nygaard.
Undrer sig uden for Fyn
Historien om letbanenavnet “Brunneren” er også nået uden for Fyns grænser.
- Hvorfor er I så platte i Odense, spørger Søren Petersen, der bor på Sjælland.
Navne til letbanetog i Odense
1. BRUNNEREN
2. EVENTYRET
3. FRIHEDEN
4. KOMPASSET
5. HORISONTEN
6. DRØMMEN
7. SYMFONIEN
8. PUSTERUMMET
9. LYKKEN
10. FORBINDELSEN
11. OPDAGELSEN
12. GLÆDEN
13. KÆRLIGHEDEN
14. ØJEBLIKKET
15. HJEMKOMSTEN
16. STRØMMEN
I alt 1.898 stemte på “Brunneren” i afstemningen, hvor det også var muligt at stemme på 36 andre navne til letbanetog.
“Brunneren” fik overvældende støtte og modtog 54,7 procent af stemmerne.
Glæde: Fedt, fynsk navn
Der er også flere facebookbrugere, der glæder sig over, at odenseanerne om nogle år kan køre med “Brunneren” til skole eller arbejde.
- Det er et fedt navn, skriver Gitte Sørensen.
- Det er så fynsk og så godt det her, skriver Amanda Brunholt.
Andenpladsen i afstemningen gik til “Eventyret”, der fik 28,6 procent af stemmerne, mens “Friheden” fik 25,6 procent og dermed tredjepladsen. Navnene er valgt af en dommerkomité nedsat af Odense Letbane.
By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) var med til at udvælge de 37 navne, som fynboerne kunne stemme på. Hun glæder sig ligeledes over navnet "Brunneren".
- Jeg synes, at forslaget var en sjov og anderledes tilgang til hele navngivningen af letbanetogene. Det siger noget om os som fynboer, og det var da også derfor, vi tog det med i puljen. "Brunneren" har i høj grad også været et samtaleemne i forbindelse med afstemningen, så det har da vækket noget i folk – hvad enten man så synes, at det er et sjovt og godt tognavn, eller om man synes, det stikker ud i forhold til de andre forslag på stemmesedlen, siger Jane Jegind.
- Nu ligger det i hvert fald fast, at vi får et letbanetog med navnet "Brunneren", og det er jeg personligt glad for. Det var én af mine egne favoritter – og brunsvigeren falder tydeligvis også i mange andres smag.
"Brunneren" og de 15 andre letbanetog kører efter planen første tur i slutningen af 2020.
Grønt for letbane - rødt for alle andre
Når letbanetogene skal køre gennem Odenses gader, vil den som udgangspunkt køre for grønt lys hele tiden, hvis den skal nå fra start til slut på 42 minutter.
På sin rute kører den gennem 56 signalanlæg, og når letbanen har grønt lys, får alle andre trafikanter rødt lys og skal holde tilbage.
Det giver længere rejsetid til biler, busser, cyklister og fodgængere i Odense.
- Når letbanen ankommer til krydset, skal de øvrige trafikanter holdes tilbage, så ingen trafikanter krydser letbanesporet. Letbanen er således et nyt element i trafikken, der kan føre til øget ventetid for de øvrige trafikanter, lyder det fra forvaltningen.
- Det vil være uundgåeligt, at de øvrige trafikanter vil opleve en langsommere afvikling af trafikken, når der passerer et letbanetog gennem krydsene hvert syv et halvt minut i hver retning.
Fokus på disse kryds
Både Odense Kommune og Fyns Politi har godkendt hele strækningen. Politiet hæfter sig dog ved flere strækninger, hvor der bør være særligt fokus på at afvikle trafikken.
Det gælder blandt andet omkring Odense Banegård Center, krydset ved Middelfartvej og Grønløkkevej og krydset ved Vesterbro og Vestre Stationsvej.
Odense Letbane regner med at testkøre de første letbanetog i foråret 2020.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.