Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet fik anmeldelse om skud i Vollsmose klokken 18.10. Syv personer er anholdt i sagen, men de er blevet løsladt igen.
Fyns Politi har tirsdag aften anholdt syv personer i og omkring Vollsmose i forbindelse med en formodet skudepisode. Der er ingen meldinger om sårede. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
To klip til bilister: Filmede uheld i kiggekø
Fra tirsdag giver brugen af håndholdt mobil under kørsel et klip i kortet. Det har givet to personer et klip i kortet, da de optog et uheld på motorvejen, mens de kørte.
To bilister har fået et klip i kørekortet, efter de filmede et uheld på Den Fynske Motorvej.
Ulykken var et harmonikasammenstød med tre biler, der stoppede hele trafikken. Politiet meldte ikke om nogen alvorligt tilskadekommende.
Fra tirsdag giver det et klip i kortet, hvis man kører med håndholdt mobiltelefon i trafikken. Det gælder også, hvis man laver optagelser, mens man kører.
Politiet skriver i et tweet tirsdag, at de gav klip i kortet og bøde til to bilister, der filmede uheldet.
- To fik klip i kortet, mens de filmede ulykken fra den sideliggende vej, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen til TV 2/Fyn.
Straffen for at bruge håndholdt mobil og andet kommunikationsudstyr under kørslen er:
• I bil, lastbil, bus, stor knallert, mc mv: Et klip i kørekortet og en bøde på 1500 kr. Dertil kommer 500 kr. til Offerfonden.
• Lille knallert: 1500 kr. i bøde
• På cykel: 1000 kr. i bøde
• På el-løbehjul og andre små motoriserede køretøjer: 1000 kr. i bøde
Politiet modtog klokken 18.10 en anmeldelse om, at der var blevet skudt i krydset ved Vollsmose Allé og Åsumvej i Odense. Umiddelbart efter blev to biler set køre fra det formodede gerningssted i hver sin retning.
Opdatering
Et vidne har fortalt til politiet, at der blev skudt fra bagsædet af en sort bil mod den anden.
Krydset blev spærret for trafik, da politiet skulle foretage tekniske undersøgelser på stedet.
Kort efter klokken 01 natten til onsdag er afspærringen blevet ophævet igen, oplyser Fyns Politi.
Også i krydset ved Nyborgvej, Ørbækvej og Ejbygade er der foretaget undersøgelse i forbindelse med det formodede skyderi.
Politiet er desuden til stede i Vollsmose og i området ved Korsløkkeparken. Borgere opfordres til at følge politiets anvisninger og overholde afspærringer.
Der er ingen oplysninger om, hvem de syv er, eller hvilken rolle politiet mener, de har spillet i det formodede skyderi.
Fyns Politi oplyser natten til onsdag, at de syv personer er ved at blive afhørt og formodentligt bliver løsladt senere.
De bliver alle sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245, som omhandler angreb på et legeme af særlig rå og brutal karakter.
Vagtchef Ehm Christensen oplyser onsdag morgen til TV 2/Fyn, at de syv personer er løsladt igen. Politiet vil fortsat foretage tryghedsskabende patruljeringer i området i løbet af onsdagen. Politiet ønsker fortsat ikke at komme nærmere ind på, hvem de syv personer er.