Mand stjal taske fra døende trafikoffer og misbrugte kort
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det tog Fyns Politi lang tid at underrette de pårørende om 75-årig kvindes død, da hendes taske var stjålet.
En mand er blevet sigtet for at have stjålet en taske fra et døende trafikoffer og have misbrugt offerets kreditkort.
Det skriver Fyens.dk.
Det var 7. marts, at en 75-årig kvinde på cykel omkom i en ulykke i Odense, hvor hun blev ramt af en højresvingende lastbil.
Påkørt af lastbil: Cyklist afgået ved døden
En kvindelig cyklist er død, efter at hun ved middagstid blev påkørt af en lastbil i krydset mellem Thomas B. Thriges Gade og Buchwaldsgade i Odense.
Kort efter middag skete der et alvorligt trafikuheld i det centrale Odense. I krydset mellem Thomas B. Thriges Gade og Buchwaldsgade blev en kvindelig cyklist ramt af en lastbil. Kvinden blev efter ulykken kørt til Odense Universitetshospital og blev kort efter klokken 14 erklæret død.
- I forb. med det alvorlige færdselsuheld vi har tweetet om tidligere, så kan vi oplyse at den cyklist der blev ramt er afgået ved døden på grund af de skader, hun har pådraget sig. Kvindens identitet er lige nu ukendt, skriver Fyns Politi i et tweet torsdag klokken 14.09.
De pårørende er torsdag eftermiddag endnu ikke underrettet. Politiet kender ikke kvindens identitet.
Undersøgelser på stedet
Politi og redningsmandskab arbejder på stedet, og der forventes at være spærret for trafik i længere tid.
Blandt andet er en bilinspektør tilkaldt for at vurdere, hvordan ulykken skete, fortæller Hans Jørgen Larsen.
- Han er specialist, der kan sige noget om hastigheder, placeringer og sådan. Han kommer og undersøger køretøjet, og hvordan uheldet er sket. Så kommer han med en udtalelse om, hvordan han formoder, det hele er foregået, siger han til Ritzau.
Fyns Politi gik torsdag middag i gang med at undersøge lastbilen for at få et overblik over, hvad der skete ved ulykken.
- Vi tror, det er en klassisk højresvingsulykke, fordi lastbilchaufføren kommer kørende ad Havnegade op til krydset, hvor han skal dreje til højre ad Toldbodgade, hvor ulykken sker, siger vagtchefen fra Fyns Politi til Ritzau.
- Der bliver hun skubbet, presset eller væltet ind under lastbilen.
Efter ulykken havde Fyns Politi problemer med at få identificeret kvinden, fordi hun ikke umiddelbart havde taske eller andet med id på sig.
Derfor bad politiet om hjælp til at identificere kvinden ved at oplyse datoen fra hendes vielsesring, som hun bar. Og dermed fandt politiet frem til de pårørende - men altså først mange timer efter ulykken.
Det viste sig dog, at hun havde haft en taske med sig ved ulykken. Den var dog blevet stjålet. I tasken lå kvindens pung og kreditkort.
Politiet kunne konstatere, at kreditkortet blev misbrugt ti gange - dog to gange kun som forsøg.
Fyns Politi fandt efterfølgende frem til en midaldrende mand, som nu sigtes for tyveriet. Han erkender ifølge Fyens.dk de faktiske forhold, og politiet fortæller, at han har dårlig samvittighed.
Højresvingsulykke: Politiet bekræfter identitet af trafikdræbt 75-årig kvinde
Politiet bekræfter fredag morgen, at det var en 75-årig kvinde fra Odense, der torsdag middag blev påkørt af en lastbil. Kvinden døde senere af sine kvæstelser.
Fyns Politi kan tidligt fredag morgen endeligt fastslå, at det var en 75-årig kvinde fra Odense, der torsdag middag blev påkørt af en lastbil i krydset mellem Havnegade og Buchwaldsgade i det centrale Odense.
Kvinden blev efter ulykken kørt til Odense Universitetshospital, hvor hun kort efter klokken 14 døde af sine kvæstelser.
- Det er fastlagt nu. Det er den her 75-årige kvinde, og de pårørende er underrettet, siger vagtchefen ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.
Vagtchefen bekræfter, at det var en højresvingsulykke, hvor lastbilchaufføren kommer kørende ad Havnegade op til krydset, hvor han skal dreje til højre ad Buchwaldsgade.
Hvordan den 75-årige kvinde endte under lastbilen, er endnu for tidligt at sige.
- Der er omstændigheder, som bilinspektøren skal undersøge nærmere. Derfor har vi beholdt lastbilen og deslige, så vi kan undersøge det til bunds, siger Milan Holck Nielsen.
Ifølge vagtchefen kommer der senere en rapport fra bilinspektøren.
Bad om hjælp
Fyns Politi havde i første omgang vanskeligt ved at fastslå identiteten af kvinden og bad derfor offentligheden om hjælp ved at udsende et signalement.
Sent torsdag aften meldte Fyns Politi ud, at der formentlig var tale om en 75-årig kvinde fra Odense. Det er de oplysninger, de nu endeligt kan verificere, og den 75-årige kvinde er altså endeligt identificeret.
De pårørende er underrettet.
I forbindelse med trafikulykken oplyste politiet, at der tilsyneladende var tale om en "klassisk højresvingsulykke".
Lastbilchaufføren kom kørende op til krydset, hvor han skulle dreje til højre, og så blev kvinden kørt ned.
- Der bliver hun skubbet, presset eller væltet ind under lastbilen, fortalte vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.
Først lød meldingen, at kvindens tilstand var kritisk, og at hun modtog behandling på Odense Universitetshospital for sine skader. Et par timer senere afgik hun ved døden.