Mistanke om fusk: Odense Kommune undersøger børnesager
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune undersøger børnesager efter Ekstra Bladets afsløringer af psykolog, der har skrevet rapporter i blandt andet anbringelsesager, der kan være fyldt med fejl.
En forældrekompetenceundersøgelse. Et langt og kompliceret ord og fremmed for de fleste, men ikke for de forældre, der har fået tvangsfjernet deres børn. Det er nemlig den undersøgelse, der kan være afgørende for, at børn bliver fjernet fra deres forældre.
Ekstra Bladet har nu afsløret, at psykolog Michael Adam Guul, der i de senere år har stået for en lang række af den slags undersøgelser for flere af landets kommuner, har begået fejl i sine rapporter.
Ekstra Bladet har blandt andet fået flere fagpersoner til at vurdere 27 af de rapporter, han står bag, som bladet er i besiddelse af. Deres konklusioner er entydigt, at hans arbejde er under standard.
Det er blandt andre psykolog Knud Hjulmand, der vurderer forældrekompetence-undersøgelser i Ankestyrelsen og psykolog Rikke Schwartz, der sidder i Psykolognævnet.
- Det er fuldstændig fup og fiduser jo. Det er svindel, lyder for eksempel Knud Hjulmands reaktion til Ekstra Bladet.
Michael Adam Guul har blandt andet kopieret materiale fra en rapport til en anden, han har henvist til samarbejdspartnere, der afviser at have taget del i arbejdet med rapporterne, og han har brugt titler, han ikke har.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Konsekvenserne af de rapporter er alvorlige. Den kan lede til tvangsfjernelse af børn, og det er afgørende, at det ikke sker på et ufuldstændigt eller forkert grundlag.
Odense undersøger mindre en fem sager
TV 2 Fyn har derfor bedt om aktindsigt i, hvorvidt fynske kommuner også har haft et samarbejde med psykolog Michael Adam Guul.
Det har vist sig, at Odense Kommune i 2017 har gjort brug af ham. I de andre fynske kommuner er svaret, at de ikke har brugt ham med undtagelse af Nordfyns Kommune, der ikke er vendt tilbage på TV 2 Fyns forespørgsel.
Sagerne fra Odense skal nu undersøges, oplyser Charlotte Jensen, chef for Børn og Familierådgivningen, der har svaret skriftligt på TV 2 Fyns spørgsmål.
Undersøgelsen
Forældrekompetenceundersøgelse:
En psykologisk undersøgelse af et barn og barnets forældre med henblik på at afdække både det enkelte barns behov og forældrenes kompetencer til at imødekomme behovet.
Der kan være flere årsager til, at en forældrekompetenceundersøgelse iværksættes, eksempelvis når kommunen er i tvivl om anbringelsesgrundlaget i en sag, eller når kommunen skal træffe afgørelse om samvær.
Forældrekompetenceundersøgelser skal udføres af en autoriseret psykolog.
Kommunerne uddelegerer opgaven til psykologer, der selv byder sig til på opgaven.
Du kan læse mere om retningslinjer for undersøgelsen her:
file:///Users/krjo/Downloads/Retningslinjer%20for%20udarbejdelse%20og%20anvendelse%20af%20for%C3%A6ldrekompetenceunders%C3%B8gelser%202021.pdf
Kilde: Socialestyrelsen
- Vi har for fire år siden samarbejdet med pågældende i et ganske lille antal sager - under fem - og ikke siden 2017. I lyset af det, der er kommet frem om hans arbejdsmetoder, er vi lige nu ved at gennemgå sagerne for at sikre os, at ingen børn eller voksne i Odense er blevet fejlbehandlet. Det vil sige, at vi lige nu gennemgår sagerne for at vurdere, om det oprindelige vurderingsgrundlag har været tilstrækkeligt, og om der er behov for at udarbejde nye undersøgelser som grundlag for en ny afgørelse. Det er yderst vigtigt for os, at børn og forældre skal kunne have tillid til, at Odense Kommune samarbejder med fagpersoner, der lever op til en høj professionel standard.
Der er flere sager
Privatpraktiserende socialrådgiver Lea Strynø fra Odense mener ikke, at Michael Adam Guul er alene om at have kopieret passager fra tidligere rapporter ind i sine eller, som Michael Adam Guul selv har sagt til Politiken, har undladt at læse sagens akter, inden han har skrevet sin vurdering af sagen.
Fynsk kommune blandt de få: Kun ti kommuner er klar med ny affaldssortering til tiden
Fra 1. juli skulle alle kommuner sortere borgernes affald i ni dele, men kun ti er klar til opgaven. Svendborg er eneste fynske kommuner, der sorterer efter regeringens plan.
Et politisk flertal på Christiansborg vedtog i juni sidste år, at borgere i alle kommuner skal sortere deres affald i ni forskellige slags senest 1. juli i år.
Men kun ti kommuner har tilkendegivet, at de når at få den nye affaldssortering på plads til tiden.
Det oplyser Miljøstyrelsen. 74 kommuner har søgt om og alle fået dispensation fra fristen. De resterende 14 har meddelt, at de ikke når den.
En af de kommuner, der har fået lov til at udskyde den nye sortering, er Gladsaxe.
- Det var en urealistisk deadline, medmindre man tilfældigvis var i gang med at ændre sine affaldsordninger i forvejen. Normalt tager det et par år at lave sådanne ting, siger Malene Matthison-Hansen, projektleder på affaldsområdet i kommunen.
Gladsaxe er som mange andre kommuner bundet af en udbudskontrakt med en virksomhed, der henter affaldet. Den udløber ved udgangen af 2024.
Dog er den blevet omskrevet, så et nyt system kan være på plads inden udgangen af 2022, hvor Miljøministeriet har sat fristen for dispensationen, oplyser projektlederen.
Randers Kommune er en af de få, der når affaldsfristen. Ifølge Allan Asp Poulsen, sektionsleder i affald og genbrug i Randers Kommune, er det kun, fordi de allerede var halvt i mål.
- Vi har nået fristen, fordi vi er langt i vores udvikling. Vi har udvist rettidig omhu i forhold til de ting, der skulle ske i fremtiden.
Randers sorterer i dag i otte fraktioner. Mad- og drikkevarekartoner er det eneste, der hidtil ikke har været samlet ind.
- Jeg kan godt forstå, at det er svært for kommuner, som med så kort varsel får at vide, at de skal lave markant om på det, siger Allan Asp.
Minister har lyttet
Spørger man Dansk Industri, er tid ikke en undskyldning.
- Det er klart, at den grønne omstilling er udfordrende for både det offentlige og private virksomheder, men kommunerne har altså haft god tid, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Udover Randers er Svendborg, Næstved, Herning, Kolding, Solrød, Herlev, Hedensted, København og Frederiksberg kommuner klar til at lade borgerne sortere deres skrald i ni forskellige slags.
Fra 2022 bliver det hele ti slags, når også tekstil skal sorteres fra.
Miljøminister Lea Wermelin (S) påpeger i en skriftlig kommentar, at det er godt for miljøet og klimaet, at flere kommuner er klar fra næste uge.
- Det er en ambitiøs plan og en stor opgave for kommunerne, så mange kommuner har forskellige problemer, så de ikke når helt i mål inden 1. Juli. Det har vi lyttet til dem ved at give en dispensationsmulighed.
- Jeg er ikke overrasket over en sag som denne. Der ligger rigtig mange timers arbejde i de her rapporter, der er udførlige retningslinjer for, hvordan de skal udføres, men der er ingen konsekvenser eller sanktioner, hvis de ikke er udført, som de skal, sige Lea Strynø.
Hun har selv som mangeårig privatpraktiserende socialrådgiver set mange rapporter i børnesager, i handicapsager og i sager om arbejdsprøvning.
- Jeg har været over det hele og i mange af landets kommuner, hvor jeg har set den her copy-paste-kultur florere, fortæller Lea Strynø.
Hun medgiver, at det kan give mening at gengive bestemte vendinger, som er brugt i tidligere rapporter, men når det griber om sig og når derhen, hvor den enkelte borger og dennes individuelle sag ikke længere er omdrejningspunktet i rapporten, så er grænsen nået.
- Jeg har set sager, hvor ordlyden i rapporterne er tæt på ens. Det eneste, der er skiftet ud er diagnosen. Og det har store konsekvenser for borgerne. Problemet er, at hvis den reelle vurdering ikke lever op til de regler, der er for den, kan det betyde, at borgeren ikke får den rigtige behandling, forklarer Lea Strynø.
Slots-afgørelse vækker bekymring om turister - men drøm om lynbyggeri lever fortsat
Venstres Erling Bonnesen beder nu kulturminister Joy Mogensen udfærdige en anlægslov for Nyborg Slot.
Kulturminister Joy Mogensens udspil om en revision af museumsloven for at redde Nyborgs 351 millioner kroner dyre slotsprojekt, møder nu også kritik fra Fyns største konferencehotel, Hotel Nyborg Nyborg Strand.
- Projektet er nu udsat i det uvisse. Nu kommer vi til at afvente en revision af museumsloven. Det handler om arbejdspladser. Projektet er megavigtigt for at understøtte handlen i Nyborgs bymidte, og her på Nyborg Strand ville det gavne os i sommersæsonen, siger direktør Jan Grimstrup Larsen, der også er formand for Nyborgs turistforening.
Det er skønnet, at 100.000 turister vil lægge vejen forbi det ombyggede og nyrenoverede slot.
Tirsdag nedsatte ministeren en arbejdsgruppe, der inden oktober skal komme med forslag til, hvordan museumsloven kan revideres, så fremtidige projekter får lettere ved at blive gennemført på områder med fredede fortidsminder.
Men det er ikke godt nok, mener Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen. Der bør vedtages en anlægslov, så slotsprojektet kan gennemføres hurtigst muligt, mener han.
Ny lov
Onsdag morgen henvendte han sig til Joy Mogensen med et ønske om, at hun formulerer en anlægslov, der kan speede processen op, så slotsprojektet kan færdiggøres.
- I Folketingets kulturudvalg er der et flertal bestående af Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Radikale for en anlægslov. Og socialdemokraterne har jo selv været med til at vedtage en anlægslov for Statens Naturhistoriske Museum i København. Jeg kan ikke se den store forskel i forhold til Nyborg Slot, siger Erling Bonnesen.
Han mener, at en revision af museumsloven er en unødig forsinkelse af projektet.
Samme synspunkt gav Nyborgs borgmester Kenneth Muhs og museumsdirektør fra Østfyns Museer, Erland Porsmose, tirsdag udtryk for.
For selv om en ny museumslov formentlig kan være klar til vedtagelse i maj næste år, skal parterne bag Nyborg Slot så til igen at søge dispensation til slotsbyggeriet, men denne gang efter en ny og formentlig mindre restriktiv lov.
Udskældt klagenævn
Det er dog stadig uklart om og hvordan, der så kan klages over en ny dispensationsafgørelse. Og hvem, der skal behandle den.
For kulturministerens arbejdsgruppe skal også se på etablering af et helt nyt klagenævn i stedet for det udskældte Miljø- og Fødevareklagenævn, der forkastede projektet med stemmerne fire til tre.
Joy Mogensen oplyste tirsdag til TV 2 Fyn, at hun ikke kan konstatere et flertal for en anlægslov, og at hun ikke mener, at sagen kan sammenlignes med Statens Naturhistoriske Museum, der er vedtaget med en anlægslov.
Det synspunkt deler Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær.
- Man kan ikke sammenligne de to projekter. Hvis man vedtager en anlægslov i forbindelse med Nyborg Slot er det et vidtgående indgreb, hvor man jo så tilsidesætter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse. Den samme problenstilling har man ikke i forhold til Statens Naturhistoriske Museum. Hvis vi skal bruge en anlægslov til Nyborg Slot mener jeg derfor, det kræver en meget bred politisk tilslutning. Det er ikke mit indtryk, at der har været et bredt politisk ønske om en anlægslov, siger Kasper Sand Kjær.
Frustrationer
Han forstår godt frustrationerne i Nyborg med udsigten til yderligere forsinkelse af projektet, der har været mere end ti år undervejs.
Det ombyggede slot skulle have åbnet i december 2020, men åbningsdagen er senest i beregninger fra Slots- og Kulturstyrelsen udskudt til 2024.
- Jeg anser dog ikke drøftelserne om en anlægslov for afsluttet. Jeg synes, det er brandærgerligt, at projektet er sat på pause, og vi skal da have belyst om en anlægslov betyder, at man kan komme hurtigere i gang. Nu er der i første omgang bred tilslutning til en ændring af museumsloven, siger Kasper Sand Kjær.
Erling Bonnesen oplyser til TV 2 Fyn, at Venstre selv vil fremsætte forslag om ny anlægslov for Nyborg Slot, hvis Joy Mogensen ikke vil gøre det.
Ifølge Socialdemokratiets ordfører er det et forslag , man så i givet fald vil kikke på med interesse.
Vi er opmærksomme
Charlotte Jensen skriver til TV 2 Fyn, at Odense Kommune tidligere er stødt på samarbejdspartnere, som ikke levede op til den standard, der er forventet. I de tilfælde har de opsagt samarbejdet.
Hvordan kan det ske, at for eksempel at copy-paste af konklusioner og mangelfuld indhentning af oplysninger slipper igennem?
- Jeg har ikke umiddelbart nogen kommentar til arbejdsmoralen ved brodne kar. Men det understreger vigtigheden af, at vi som kommunal myndighed har en særlig forpligtelse til at være agtpågivende, skriver hun.
Hvad vil I gøre for at forebygge den slags?
- Vores matching-afdeling under Børn og Familierådgivningen har faste procedurer og stort fokus på at samarbejde med fagfolk, der arbejder med høj professionel standard, skriver Charlotte Jensen.
Afviser kritikken
Michael Adam Guul er tilfreds med, at alle hans sager nu bliver undersøgt.
- Det er jeg glad for, fordi der ikke kan påpeges videnskabelige fejl i dem, men jeg har det skidt med, at blive behandlet uden, at der kigges på data. Jeg har det dårligt med, at jeg bliver fremsat som en, der har været med til at fjerne mange børn. Jeg er en af de psykologer, der har medvirket til at tvangsanbringe færre børn.
Hvordan vurderer du det?
- Det kan jeg gøre alene på baggrund af, at for eksempel Tårnby Kommune har oplyst, at jeg har lavet mere end 20 undersøgelser for dem, og der foreligger kun tre klager, siger Michael Adam Guul.
Han mener iøvrigt, at sagen bunder i internt splid i branchen, fordi han tidligere har kritiseret kolleger. Han afviser også, at der skulle være noget galt i at kopiere indhold fra den ene rapport til den anden eller at undlade at læse en given sags akter.
Du kan lytte til et uddrag af interviewet med Michael Adam Guul her:
Kl vil holde øje
Michael Adam Guul har udarbejdet rapporter i mange af landets kommuner, og Ankestyrelsen har nu bedt dem gennemgå de sager, han har været involveret i. Socialminister Astrid Krag (S) har tilkendegivet over for Ekstra Bladet, at hun er glad for at Ankestyrelsen er gået ind i sagen.
Det har ikke været muligt at få et interview med direktør fra Kommunernes Landsforening Christian Harsløf, der i stedet også har sendt et skriftligt svar på, hvad organisationen vil gøre for at undgå, at den slags kan ske igen.
- Vi skal altid være opmærksomme på, at vi får hyret det rette personale ind til at løse opgaver for kommunerne, og det er også vores indtryk, at alle kommuner er opmærksomme på den front. Den her sag viser, at det kan være svært at helgardere sig imod. Men det er en reminder om, at vi altid skal gøre os umage, skriver han.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.