20. apr. 2024 kl. 18:55
Opdateret: 19. apr. 2024 kl. 19:00

Mor må ikke få tid til at amme under eksamen: - Det er et kæmpe tilbageskridt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Katja Holm frygter sin næste graviditet og amning som studerende. Hun frygter, at hun kan blive nødt til at udsætte sit studie sådan som reglerne er i dag.

Katja Holm er frustreret. Frustreret over, at hun som ammende mor ikke kan få dispensation under sin eksamen til at amme sit barn. 

Den mulighed har Studienævnet på Medicinstudiet ved SDU nemlig vedtaget skulle sløjfes tidligere i år, fremgår det af et referat fra februar. 

- Jeg synes det er et kæmpe tilbageskridt for ligestillingen, hvis ikke man som gravid eller ammende kan søge om længere tid til sin eksamen, siger Katja Holm. 

Artiklen fortsætter under billedet.

TV 2/ Fyn / screendump
Uddrag af referat fra 22. februar 2024 i Studienævnet for Medicin.

Derfor frygter Katja Holm, når hun skal have sit næste barn. Lige nu er hun på barsel, men hun ved, at hun skal have flere børn.

- Næste gang jeg bliver gravid, frygter jeg, at jeg skal vælge mellem ikke at amme mit barn for at gå til eksamen eller udskyde min uddannelse. 

Men sådan bør det ikke nødvendigvis være, mener direktør i tænketanken Equalis, Gine Maltha Kampmann. En tænketank for ligestilling og kønsdiversitet. 

-  På arbejdspladser er der en voksende forståelse for, at graviditet, det skal man kunne tage højde for. Den erkendelse skal vi også have ind på universiteterne, så studerende også kan klare eksamener selvom de er gravide eller ammende, siger hun. 

TV 2 Fyn kunne fornyligt fortælle om Marie Støttrup, der fik afvist sin ansøgning om dispensation til en ekstra time til sin eksamen på grund af bækkensmerter, kvalme og tissetrang. Den blev afvist. 

Læs også: Højgravid fik afslag på ekstra tid til eksamen - er det ok, spørger hun
Gå tilbage Del
19. apr. 2024 kl. 14:55

Højgravid fik afslag på ekstra tid til eksamen - er det ok, spørger hun

Marie Støttrup gik til en fire timer lang skriftlig eksamen på sin terminsdag. Universitet ville ikke give hende ekstra tid, og det kommer bag på hende.

Marie Støttrup tog højgravid til en fire timer lang eksamen på sin terminsdato. Hun søgte Syddansk Universitet om ekstra tid, men fik afslag. Og det har skabt forargelse hos flere end hende selv.

Efter TV 2 Fyn fortalte historien, har flere delt deres uforståenhed. I kommentarsporet på Facebook skriver folk blandt andet: 

- Jeg mangler ord, og studienævnet mangler empati. 

- Det ikke i orden. Og så ønsker man, at der fødes flere børn i Danmark, men man er ikke villige til at være fleksible og tage nogle hensyn, når højgravide gravide kvinder ønsker at forsætte uddannelse imens. Come on, vi er i 2024 nu.

- Studienævnet burde ændre praksis, da det er ekstremt belastende for kroppen at være højgravid. Det er også diskriminerende over for kvinder, da det jo kun er os, der kan stå i den situation.

Fra Marie Støttrup selv lyder frustrationen: 

- Jeg følte, at det var hovedet mod et system og en mur, der ikke så en studerende, som bare virkelig gerne ville nå sin eksamen, fortæller Marie Støttrup.

"Det er studienævnets vurdering, at du ikke har dokumenteret en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i en sådan grad, at det berettiger til særlige prøvevilkår i form af ekstra tid til eksamen. Studienævnet vurderer ikke, at der foreligger lægefaglig dokumentation. Afgørelsen er endelig. Der kan ikke klages over faglige skøn og vurderinger, der er indgået i universitetets afgørelse." Sådan lyder det i afslaget som Marie Støttrup fik fra studienævnet på Syddansk Universitet. 

Marie Støttrup havde ikke tænkt over, at svaret faktisk kunne ende med at være et afslag. 

- Jeg blev overrasket. Jeg bad jo ikke om at få rykket eksamen. Det er jo faktisk bare lige for, at det kunne blive lidt mere behageligt i en ubehagelig krop på det her tidspunkt. Jeg føler jo ikke, det er særlig meget at bede om, siger hun.

Aarhus Universitet giver særlige vilkår

På Aarhus Universitets hjemmeside fremgår det, at særlige eksamensvilkår tilbydes blandt andet til gravide. Her kan tilbydes ekstra tid til pauser fra siddende stilling, når eksamen falder inden for de sidste otte uger af graviditeten. Som dokumentation kræves elevens vandrejournal.

Marie Støttrup havde i sin ansøgning vedhæftet sin vandrejournal, hvor det tydeligt fremgår, at hun især er plaget af bækkensmerter. 

- Jeg havde ærligt ikke lige tænkt, at jeg skulle forbi en læge og have en lægeerklæring, fordi jeg havde hørt, at det var nok at sende min vandrejournal med, siger hun. 

Marie Støttrup klarede sig igennem sin eksamen, men hun håber på, at Syddansk Universitet vil ændre på vilkårene for andre gravide i fremtiden. 

- Det skal være nemmere, mindre besværligt og mere menneskeligt, fastslår hun. 

Hvis præmissen er, at graviditeten ikke er nogen sygdom, så køber du den ikke helt?

- Ej... så kunne vi lige prøve at bytte krop et døgns tid og så snakke sammen igen. 

Gine Maltha Kampmann peger på manglende anerkendelse for de udfordringer, der kan følge med en graviditet. 

- Vi ved, at der er en stor andel af gravide, der har store fysiske gener, som påvirker deres mulighed for at arbejde. Og det er tilstrækkeligt mange kvinder til, at det burde anerkendes som reelle fysiske udfordringer - også på universiteterne. 

- Ringere vilkår

Hvis Katja Holm skulle gå hen og blive gravid igen, er hun nervøs for, om hun mon så kan få ekstratid til en eksamen, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Vi får ringere vilkår som gravide og ammende, og jeg synes det er et kæmpe tilbageskridt for kvinder i forhold til at være studerende og sætte børn i verden. 

Derfor bør der også ses på reglerne på landets universiteter, siger Gine Maltha Kampmann. 

- Man skal måske kigge på de regler, man har på universiteterne, for sine eksaminationer og dispensationer. Lave en gennemgang af dem, hvor det undersøges, hvordan de egentlig afspejler virkeligheden, siger hun. 

På Aarhus Universitets hjemmeside fremgår det, at særlige eksamensvilkår tilbydes blandt andet til gravide. Her kan tilbydes ekstra tid til pauser fra siddende stilling, når eksamen falder indenfor de sidste otte uger af graviditeten. Som dokumentation kræves elevens vandrejournal.

Tid til handling

TV 2 Fyn har spurgt Sara Emil Båring, der er uddannelsesordfører for Socialdemokratiet om, hvordan hun oplever gravides muligheder for dispensation på universiteterne. Og hun mener, at der skal gøres noget nu. 

- Jeg vil gerne have en dialog med Syddansk Universitet om, hvad der er på spil her, ligesom jeg vil tage en dialog med ministeren om, hvad der kan gøres for at hjælpe de kvinder, der er i slutningen af deres terminsperiode. 

Også medlem af Ligestillingsudvalget og ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen, mener der skal ses på, hvordan praksis er.

- Det skal være helt tydeligt, hvad man anerkender og hvad der skal vedlægges en ansøgning om dispensation, så der ikke er nogen tvivl, siger hun. 

Merete Munk, der er sekretariatschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU skriver til TV 2 Fyn, at det er underlagt tavshedspligt og at man derfor ikke kan udtale sig konkret om sager i forhold til studerende og ansatte. Hun skriver samtidig at man kan klage over et studienævns afgørelse, hvis man ønsker. TV 2 Fyn ville gerne have spurgt ind til praksis for vurdering af fysiske gener ved graviditet og amning.  

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

21. dec. 2024 kl. 11:41

City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.

Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.

Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:

- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.

Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.

Læs også: Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Gå tilbage Del
21. dec. 2024 kl. 9:44

Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker

Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.

Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.

- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.

Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.

- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.

Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.

- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.

Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.

Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.

- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.

21. dec. 2024 kl. 10:43
Emma Haunstrup / TV 2 Grafik

Hvad er årets største julegavehit? Se listen her

LYT
Del
Link
kopieret!

Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.

Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.

Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.

- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.

Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.

Dyrere pakker under træet

Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.

På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.

Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.

Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.

- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.

I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.

Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.

Hypen er aftaget

Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.

Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.

Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.

For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.

Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.

- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.

Tid til selvforkælelse

Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.

- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.

Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.

- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.

På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.

Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.

Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)

DBU landsholdstrøje, HALO.

DBU

Apple

Nike

Kitchen Living Dining

Apple
/

Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)

KÉRASTASE

Matas PR.

Matas PR.

Fashiongirl.dk

Matas
/
21. dec. 2024 kl. 9:44

Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.

Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.

- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.

Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.

- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.

Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.

- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.

Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.

Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.

- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her