Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nabokrig mellem giganter er spektakulær, mener eksperter

En ulmende nabokrig mellem Power og Elgiganten i Odense brød torsdag ud i lys lue, da Power politianmeldte Elgiganten for falsk markedsføring af førpriser.

Spørger man TV 2 Business’ analytiker Jens Nymark, kan han ikke huske nogensinde at have set noget tilsvarende, skriver TV 2.

- En politianmeldelse af ærkerivalen, som samtidig udbasuneres i pressemeddelelse og på sociale medier, er selv i en verden af supersælgere spektakulært, siger han.

Hos Forbrugerrådet Tænk kalder seniorjurist Marie Frank-Nielsen også politianmeldelsen for "spektakulær."

- Jeg synes, at det ser mistænkeligt ud, hvis det altså står til troende, siger hun til TV 2.