Selvom Jørn Utzon døde i 2008, og filminstruktør Lene Borch Hansen fra Odense aldrig har mødt ham, så nærer hun varme følelser for manden og arkitekten Jørn Utzon.

- Sådan var det for alle de mennesker, som vi har talt med i forbindelse med filmen. Også alle dem, der ikke kom med. De var alle betagede af og nærmest forelskede i Jørn Utzon, fordi han havde en helt særlig karakter.

- Udover sin uomtvistlige genialitet som arkitekt, var han et i særklasse hæderligt, opmærksomt og loyalt medmenneske, som prægede de mennesker, som han kendte, i meget stor grad. Og selvom jeg aldrig har mødt ham, fik jeg det på samme måde efter at have arbejdet med filmen i over to år. Jeg holder også af Jørn Utzon nu, siger Lene Borch Hansen.

To års intenst arbejde med arkiver og samtaler med Jørn Utzons venner, kollegaer og familie har ført til dokumentarfilmen "Jørn Utzon - Manden & Arkitekten", som netop har haft premiere landet over. Makkerparret Lene Borch Hansen og Anna von Lowzow har skabt den 90 minutter lange dokumentarfilm sammen.

Mere kærlighed end kritiske spørgsmål

Filmen er én lang kærlighedsfortælling om en mand og hans enestående evne til at skabe både relationer og bygninger. Som Lene Borch Hansen pointerede ved filmens premiere i Odense, er det ikke en kritisk film, ej heller en saglig dokumentarfilm om arkitektur:

- Når vi laver film, for eksempel om Knud Rasmussen,  Asger Jorn eller Jørn Utzon, er jeg først og fremmest interesseret i mennesket og ikke i faget. Det er hverken polarrejser, maleri eller arkitektur, der trækker mig ind i et filmprojekt. Det er nysgerrigheden efter, hvad det er for en personlighed, der ligger bag det kendte navn, som driver os. De menneskelige relationer er min store passion, siger Lene Borch Hansen.

En livssorg i Sidney

Centralt i filmen står den dramatiske historie om Operahuset i Sydney, der bliver det 20. århundredes mest berømte bygning og giver Jørn Utzon stjernestatus på verdensplan. Men på grund af uoverensstemmelser med en ny regering, bliver Jørn Utzon nødt til at forlade sit mesterværk, før det står færdigt. Bruddet får store konsekvenser for Utzons familie og hans videre karriere.

Instruktørerne har dog ikke valgt at gå dybt ind i konflikten omkring Operahuset.

- Der er lavet adskillige fremragende film om den konflikt. Det var ikke vores ærinde. Vi er optaget af fortællingen om et helt særligt menneske, som satte afgørende spor og ændrede livsretningen hos de mennesker, som han kendte og arbejdede sammen med. Så vi har lavet et portræt af faderen, ægtemanden, vennen, arkitekten og kollegaen Jørn Utzon, ikke en film om konflikten om Operahuset, siger Lene Borch Hansen.

Kampen om dronetilladelse

Operahuset i Sydney har dog fyldt meget i arbejdet med filmen af mere lavpraktiske årsager. Instruktørerne ville gerne have droneoptagelser af den omstridte og verdensberømte bygning, men det var nemmere sagt end gjort.

Da Lene Borch Hansen spurgte Operahuset om tilladelse til at filme bygningen med droner, fik hun et blankt nej. Men det tog hun ikke for gode varer, så i de kommende 14 måneder plagede hun ugentligt om tilladelse, og til sidst fik de nok og sagde ja.

Men så kom et nyt problem. Det australske luftfartsvæsen var bedøvende ligeglad med Operahusets tilladelse og forbød droneoptagelsene. Så indledte Lene Borch Hansen en ny charmeoffensiv, som efter mange månders ny plagen endelig gav pote.

Der var en særlig grund til at netop droneoptagelserne af Operahuset var så vigtige for filmen:

- Jørn Utzon var dybt optaget af fænomenet at se. Det var afgørende for hans tilgang til sin omverden og til arkitektur. Derfor var det vigtigt for os at give seernes oplevelsen af for alvor at se Operahuset fra alle tænkelige vinkler, siger Lene Borch Hansen.

Kærlighed er den lim, der får det hele til at hænge sammen

Kærlighed fylder mere end arkitektur i filmen. Kærlighed til naturen, til at se og skabe og ikke mindst kærligheden mellem Jørn Utzon og hans familie og nære kollegaer gennemsyrer filmen. Jørn Utzon var gift med sin Lis i 66 år, og deres fælles fortælling gjorde stort indtryk på Lene Borch Hansen. Især ét bestemt sted i filmen give stadig våde øjne for Lene Borch Hansen:

- Da Lis højt oppe i alderen er indlagt, ringer datteren Lin hjem og spørger sin far, hvordan han har det. Svaret er: "Jeg kigger ud på en istap, og jeg har det ligesom den. Jeg venter på, at solen skal komme og tø mig op." Så meget elsker og savner han sin kone. Og den kærlighed hvormed Lin fortæller historien, bevæger mig hver gang til tårer. Det er nok den største kærlighedshistorie, som jeg har været tæt på, siger Lene Borch Hansen.

Lin og Jan Utzon, to af Jørn Utzons tre børn, har stillet op med meget åbenhjertige interviews om deres far. Jan Utzon, der selv er arkitekt, har ofte udtalt sig om sin far og hans arkitektur, men det er første gang, at Lin Utzon åbner sig så filterløst og fortæller om sin far og sin familie direkte fra hjertekulen. Hun fortæller blandt andet, hvordan hendes mor Lis sagde, at "kærlighed er den lim, der får det hele til at hænge sammen."

- Det var noget helt særligt at tilbringe tid med Lin Utzon. Hun åbnede sig for os med stor tillid og delte generøst ud af sine barndomsminder om sin far og mor, siger Lene Borch Hansen.

Et dybt dyk i arkiverne

"Jørn Utzon - Manden & Arkitekten" er ikke den første og sikkert heller ikke den sidste film om Danmarks mest berømte og berømmede arkitekt. Hvad der karakteriserer netop denne film, er at instruktørerne har haft adgang til et hidtil uset arkivmateriale og ved hårdt arbejde fået de nye optagelser af Utzons hovedværker i kassen.

Familien har stillet alle de gamle kasser med film og fotos til rådighed og det arkæologiske researcharbejde førte til en guldåre, nemlig hidtil ukendte optagelser af Jørn Utzon selv:

- Vi bruger nogle gamle film, som Utzon selv optog i dyre domme for meget længe siden. De film har ingen set før, så dem er vi stolte af at kunne vise for alle, siger Lene Borch Hansen.

Dokumentarfilmen "Jørn Utzon – Manden & Arkitekten” havde biografpremiere torsdag den 14. februar 2019 i Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Aarhus, Café-Biografen i Odense og Biffen i Aalborg.