Ny plan: OUH skruer ned for corona-beredskabet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Antallet af indlagte med coronavirus blev ikke i første bølge så højt som frygtet. Derfor laver de nu en ny plan på OUH.
Odense Universitetshospital ændrer nu på planerne for det store coronaberedskab, som er blevet klargjort lynhurtigt i løbet af den seneste måned.
Baggrunden er, at antallet af coronapatienter på OUH fortsat falder. For to uger siden var der 44 indlagte, men onsdag var der blot 15 indlagte, hvoraf to ligger i respirator og fire ligger på intensiv.
“Vi forventer, at der i løbet af maj – slutningen af maj – kommer et peak igen i antallet af indlagte covid19-patienter”
Den postive udvikling betyder, at OUH nu er igang med en ny plan for coronaberedskabet.
- Vi er i gang med en ny proces, ja vi starter sådan set forfra, siger Michael Dall, lægefaglig direktør ved OUH, til TV 2/Fyn.
Nogle af de reserverede afsnit til coronapatienter lukkes nu derfor ned, og personalet rykkes tilbage til deres vante opgaver og afdelinger. De skal dog fortsat være klar, hvis udviklingen pludselig vender. Og det regner Michael Dall faktisk med, at den gør.
OUH er klar: Corona-pres forventes først at toppe om fire uger
Odense Universitetshospital er klar med en plan, der kan tage imod en forventet stigning af corona-syge patienter. 20 corona-patienter er udskrevet fra OUH.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 580.000 danskere - cirka ti procent af befolkningen - vil blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.
I dansk corona-tid er vi inde i uge tre, og i første omgang opererer OUH med ni faser, eller uger, hvor antallet af indlæggelser tager til i styrke.
Med de tal, som den lægelige direktør på OUH, Michael Dall, har, er han optimist omkring situationen.
- Men det er meget, meget svært at sige noget konkret om det. I næste uge kan det være meget anderledes.
- Det at der ikke er en voldsom stigning (tre nye indlagte på OUH, red.) lige nu, gør at vi bliver en lille smule beroliget. Men jeg tror ikke, vi skal lade os snyde.
Michael Dall arbejder med, at det største pres på OUH vil ligge i uge syv og uge otte i corona-tidsregning. Og vi er altså i uge tre nu.
- Så vi kan nok sige noget meget mere begavet om, hvor vi står på anden side af påske, siger den lægelige direktør.
Eskaleringsplanen
Sygehuset er forberedt på den kommende tid og har lavet en såkaldt eskaleringsplan. Sygehuset er inddelt i afdelinger, som tager hensyn til en beregnet, stigende udvikling i både antallet af indlagte og patienter på intensiv, forklarer Michael Dall.
I øjeblikket er der taget fire afdelinger i brug i højhuset på OUH i Odense. Samtidig er man begyndt at indlægge covid-19-patienter på Svendborg Sygehus.
- Det er den udvikling, vi har i andre af regionens sygehuse, at for nogle patienters vedkommende går de fra at have haft det rimeligt til, at de ganske få timer efter er så dårlige, at man ender på an intensivafdeling.
- Derfor giver det rigtig god mening, at vi også skaber nogle pladser i Svendborg, så vi kan tage imod patienter i Svendborg uden at skulle flytte dem alle sammen til Odense. Og fordi det kan være uforsvarligt at flytte dem, hvis de er så dårlige, at de skal på intensiv, siger Michael Dall.
Svært at spå om fremtiden
OUH har en kapacitet på op mod 1.000 senge - lige nu er der 14 patienter på intensiv og 57 indlagte i hele Region Syddanmark, og dermed færre på OUH.
- Hele idéen er, at vi skal kunne følge med, og vi skal regne med, at 25 procent af de indlagte skal på intensiv.
- Hvis det skulle blive værre, end vi har kunnet forestille os, så kan jeg betrygge borgerne med, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skaffe den nødvendige sengekapacitet.
Michael Dall oplyser også, at 20 patienter smittet mod coronavirus nu er blevet udskrevet fra Odense Universitetshospital.
Med de tal, som Michael Dall har, er han optimist omkring situationen.
- Men det er meget, meget svært at sige noget konkret om det. I næste uge kan det være meget anderledes.
- Det, at der ikke er en voldsom stigning (tre nye indlagte på OUH, red.) lige nu, gør at vi bliver en lige smule beroliget. Men jeg tror ikke vi skal lade os snyde.
- Vi havde en eskaleringsplan, og nu er vi ved at tilrettelægge en ny eskaleringsplan, fordi vi forventer, at der i løbet af maj – slutningen af maj – kommer et peak igen i antallet af indlagte covid19-patienter, siger den lægefaglige direktør.
I den nye plan skal OUH have 54 sengepladser og også hurtigt kunne levere 14 ekstra intensivpladser - udover de cirka 60, der allerede findes i Svendborg og Odense.
Ikke brug for lynuddannede sygeplejersker
Sundhedsstyrelsen vurderede i marts, at op mod 580.000 danskere - cirka ti procent af befolkningen - ville blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.
Men antallet af indlagte med covid-19 er på OUH slet ikke kommet i nærheden af det niveau, som Sundhedsstyrelsen frygtede.
Derfor har de på heller ikke haft brug for de mange sygeplejersker, der med en uges lynuddannelse til assisterende intensivsygeplejersker blev gjort klar til at hjælpe de intensive corona-patienter.
800 sygeplejersker lynuddannes til intensivafdelinger
I løbet af tre uger får omkring 800 sygeplejersker i Region Syddanmark en uges uddannelse, så de kan arbejde på en intensivafdeling. Uddannelsen tager ellers to år.
Den største udfordring på intensivafdelinger i Region Syddanmark er at skaffe hænder nok, og derfor er regionen i gang med over de næste tre uger at uddanne og opgradere hundredvis af sygeplejersker til at kunne arbejde på en intensivafdeling.
Det siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.
- På nuværende tidspunkt har vi fået uddannet et par hundrede sygeplejersker. De næste uger ser vi frem til at få uddannet op til 800 sygeplejersker, der får titlen assisterende intensivsygeplejerske, siger Kurt Espersen til TV 2/Fyn.
På den måde håber Kurt Espersen, at sygehusene i Region Syddanmark kan bemande alle intensivpladser, hvis antallet af indlagte på intensivafdelingerne stiger under coronavirusudbruddet.
To års uddannelse på en uge
Indlagte syddanske patienter, der er smittet med coronavirus, bliver primært placeret på Odense Universitetshospital, OUH.
En uddannelse til intensivsygeplejerske tager to år oven i den almindelige sygeplejerskeuddannelse, og derfor er det ikke fuldt uddannet personale, der bliver sat ind på sygehusene for at håndtere coronaudbruddet.
- Forskellen er, at en intensivsygeplejerske har en toårig uddannelse. Sygeplejerskerne, vi omskoler og opgraderer nu, får cirka en uges ekstra teoretisk og praktisk viden og må være på en intensivafdeling, forklarer Kurt Espersen.
Bliver deres arbejdsopgaver forskellige?
- Ja, de bliver forskellige. De rigtige uddannede intensivsygeplejersker vil være som supervisorer for de her sygeplejersker, så vi kan få bemandet alle de senge, vi skal stille til rådighed, siger Kurt Espersen.
Fald i kvalitet
De assisterende intensivsygeplejersker vil som udgangspunkt altid være superviseret af en uddannet intensivsygeplejerske. Kurt Espersen vil dog ikke garantere, at det på grund af sygdom eller andre omstændigheder altid vil være tilfældet i praksis.
Derudover kan patienter også opleve en lavere kvalitet, hvis de kommer på sygehuset under coronakrisen.
- Vi kan ikke garantere, at der i nogle situationer vil være en kvalitetsmæssig nedgang, i og med det er en assisterende intensivsygeplejerske, der står i forreste linje, men som har en rigtig intensivsygeplejerske i baghånden. Man kan ikke forvente samme kvalitet 100 procent, måske 99 procent, forklarer Kurt Espersen.
Dygtigt personale
Når det er sagt, vurderer koncerndirektøren, at det er dygtigt personale, der bliver sat ind på intensivafdelingerne.
- Det er ikke de samme kompetencer, de har, men det er dygtige sygeplejersker, vi sætter ind, som ofte også har en anden toårig uddannelse bag sig, siger Kurt Espersen, der dog understreger, at de assisterende intensivsygeplejersker ikke får samme ansvar som deres længereuddannede kollegaer.
Flere end 30 danskere smittet med coronavirus har mistet livet, heraf en ældre mand på OUH. Antallet af indlagte er fortsat med at stige dag for dag.
Men Michael Dall er glad for, at de fik uddannet mange, som der i første omgang ikke blev brug for – og at det ikke var omvendt.
- Det må være lidt det samme, som når brandvæsenet rykker ud til en ulykke, hvor de ikke kender omfanget af ildebranden, ja så er det nok bedst, at man sender alle sine stigevogne med i første omgang, og så må man jo trække nogle hjem, hvis det viser sig, at der ikke er brug for dem. Derfor vil jeg sige, at i den her anden omgang, i den nye eskaleringsplan, har vi et andet grundlag at planlægge ud fra, og det er det, der forhåbentlig skal hjælpe os med at lave en mere rationel planlægning den her gang.
- Jeg kan godt forstå, hvis personalet har følt, at man har siddet standby til en opgave, som så ikke kom. På den anden side må man også bare være taknemmelig for, at vi ikke har fået tilstande som man har set i både Spanien og Italien, siger Michael Dall.
