Nyt tog til samlingen: Elektrisk danmarkshistorie trillede ind på jernbanemuseet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag over middag trillede et af Danmarks første elektriske tog ind på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. "Ole Rømer" som toget hedder repræsenterer et stykke danmarkshistorie.
EA 3004 eller bare "Ole Rømer".
Det er navnet på det elektrisk drevne tog, som i dag trillede ind på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Og det ikke et helt almindeligt tog, som henover sommeren nu skal udstilles i Odense.
"Ole Rømer" er nemlig et vigtigt stykke danmarkshistorie. Det repræsenterer historien om Danmarks omlægning til eldrevne tog, og er genstand for 1970'ernes og 1980'ernes trafikpolitik.
I førerhuset stod museumsdirektør Steen Ousager, og var godt tilfreds med den nye tilføjelse til togsamlingen.
- Toget her er specielt, fordi det varsler et paradigmeskifte. Et skifte fra svinene damp- og dieselteknologi til ny og i hvert fald renere el-teknologi, forklarer Steen Ousager.
150-års fødselsdag: Tonstung toghistorie fejres
To toge og en sneplov rummer så stærke historier, at Danmarks Jernbanemuseum holder aftenåbent til fejring.
Selv om der er varme på i Danmarks Jernbanemuseum, så er de udstillede togs stål koldt, når man lægger hånden på. Og netop det - at røre ved et par helt specielle, tonstunge tog - vil dagens besøgende med sikkerhed gøre.
- Vi skåler for togene i aften. I øl eller boblevand. For det fortjener de, slår museets direktør Steen Ousager fast.
Det er da også ham, der holder tale for to tog - B 45 og O L2 - samt en sneplov. De har det til fælles, at de i år alle er 150 år gamle.
- 150 år er lang tid. Man kan virkelig se, hvor stærkt udviklingen er gået. Omvendt kan man også se, hvor dygtige de var, og hvor meget de kunne den gang. Vidste du for eksempel, at man for 150 år siden kunne køre 90 kilometer i timen med et tog? spørger Steen Ousager.
De fleste af aftenens gæster ved det sikkert. De er entusiaster med store hjerter for tog. Nogle vil kalde dem nørder. De ved blandt andet, at O L2 blev kaldt "Gamle Ole" og var et rangerlokomotiv, der i hele dens levealder holdt til på skinnerne ved Aarhus.
- Det tog fortæller meget om den periode, hvor Danmark blev et moderne industriland. Pludselig var der brug for små lokomotiver til at rangere de mange godsvogne, fortæller museumsdirektøren.
Han vil også fortælle fakta og anekdoter om den fynskproducerede "Sneplov 8", der efter 100 års tjeneste røg på pension i 1966, og i dag er udstillet på museet. Ligesom B 45, der er et lokomotiv, kørte helt frem til 1928 på sin sidste tur på Skjern-Videbæk Banen.
- Det er jo altid spændende, hvor mange der kommer. Vi prøver at skabe nogle traditioner omkring togene, og det er anden gang, vi gør det. Sidst kom der omkring 80. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente i aften.
Fødselsdag på Danmarks Jernbanemuseum:
19.00: Museet åbner. Der er gratis adgang.
19.15: Direktør Steen Ousager fortæller om togene og sneploven.
19.45: Der udbringes skål for jubilarerne i Odin-øl eller boblevand.
21.00: Museet lukker.
En del af danmarkshistorien
Der har flere gange været planer om elektrificering af det danske jernbanenet. I 1930'erne blev S-togsnettet elektrificeret, mens det i 1950'erne igen var på dagsordenen. I 1970'erne blev der så igen sat skub i elektrificeringen af jernbanerne i Danmark. Derfor bestilte DSB 22 EA-lokomotiver, som "Ole Rømer" altså er en del af.
- Først i 1970'erne kommer der turbo på, og der bliver truffet en beslutning om at elektrificere. Det lokomotiv, som vi har været ovre og hente i dag, er en af de første lokomotiver fra forsøget på at gøre Danmark både mere miljøbevidst, men også mere effektiv i henseende til lokomotiver, forklarer museumsdirektøren.
EA-lokomotiverne
- EA-lokomotiverne blev navngivet efter berømte arkitekter, ingeniører eller naturvidenskabsfolk.
- Der blev i alt bygget 22 lokomotiver. De to første blev leveret af tyske Henchel und Sohn, mens de resterende blev bygget af Scandia i Randers.
"Ole Rømer" blev leveret 15. november 1985 og har sammen med de andre EA-modeller hovedsagligt kørt på Kystbanen og Vestbanen på Sjælland i midten af 1980'erne. Efterfølgende blev lokomotiverne brugt til at køre godstog fra Sjælland til Jylland og Fyn.
Ren nostalgi: MY-lokomotiverne er stjerner på skinner
MY-lokomotiv 1101 føres jævnligt af Peter Jacobsen.
Danmarks Jernbanemuseum har altid fyldt toget til sidste plads, når vognene bliver trukket af de ikoniske og historiske MY-lokomotiver.
Lyden af fiskekutter, vel at mærke en af de gamle trækuttere med en dansk BUKH-motor ombord, fornægter sig ikke, når MY 1101 står i tomgang på skinnerne. Når den begynder at bevæge sig, er det en helt anden snak. Så arbejder den hule lyd sig op i høje, hidsige drøn.
- Når man snakker med de gamle førere, så hører man, at det ikke var sjovt at sidde på sådan en hele natten. Det var det ikke. Du er altså baldret i hovedet, når du kommer frem, forklarer lokomotivfører Peter Jacobsen.
Og han ved, hvad han taler om. Han fører museumstog for Danmarks Jernbanemuseum, ligesom han i sit daglige erhverv kører et ombygget MY-lokomotiv for et privat fragtfirma. I dagens anledning fører han MY-1101 fra Aarhus og til Odense. Med en række vogne fyldt med tog-nørder ombord.
- Specielt 1101 har jeg et godt forhold til. Den er sjov at køre med. Den er flot, ikke, og den er ført tilbage til det oprindelige. Lyden er noget helt specielt. Den lyder rigtig godt, og det ved jeg, at jeg ikke er alene om, smiler Peter Jacobsen.
Det er han langt fra alene om. Når Danmarks Jernbanemuseum tilbyder ture med de gamle togsæt, er det især når MY-lokomotiverne er spændt for, der hurtigt bliver udsolgt.
- Her i morges da jeg skulle køre afsted, ja, der stod der et videokamera på klar på broen, to timer før jeg kørte. Så går folk sgu op i det. Og det er da dejligt, at der er nogen, der kan lide, hvad man laver. Så giver det jo mening, mener Peter Jacobsen og tørrer et par sveddråber bort.
- Der er varmt her i førerrummet. Der er ingen aircondition. Ingen komfort. Men det er også noget af det, jeg kan lide ved 1101. Den er ført tilbage til det originale, gentager lokomotivføreren.
MY-lokomotivet
Diesel-lokomotiv udviklet i USA i 1939.
DSB fik produceret 59 styk mellem 1954 og 1965.
MY'erne afløste de danske damplokomotiver.
Tophastighed: 133 kilometer i timen
Tjenestevægt: 101,6 ton.
Officielt taget ud af DSBs tjeneste i 2001, men har siden da blandt andet kørt med sneplove.
Men i dag kom toget altså på museum i Odense. Og det er en vigtig tilføjelse. Det mener i hvert fald Flemming Søeborg, der er redaktør og forfatter på magasinet Spor og Baner.
- Det beskriver jo et led i udviklingen af jernbanen. Dengang det blev lanceret, troede vi, at nu skulle hele nettet elektrificeres. Så bremsede politikerne projektet midt i, at det var begyndt.
Nu er eltogene på vej
I 2014 vedtog et flertal i Folketinget så, at hele jernbanen i Danmark skulle elektrificeres. Og det arbejde har siden været i gang.
Men det ærgrer Flemming Søeborg, at elektrificeringen af jernbanenettet ikke blev gennemført tilbage i 70'erne og 80'erne.
- Det havde været oplagt at få effektive og moderne tog i drift i stedet for, at vi stadigvæk kører med dieseltog, siger Flemming Søeborg.
Han tror dog på, at elektrificeringen af det danske jernbanenet denne gang bliver gennemført.
Lokomotivet skal foreløbig kun være udstillet på museet henover sommerferien indtil 9. august.
Tog-fans jubler: Danmarks første tog kommer til Odense
Odin ankommer til Odense.
Odin ankommer til Odense.
Odin ankommer til Odense.
Odin ankommer til Odense.
Danmarks første tog, ODIN, under bygningen i en remise i Roskile.
Det er to engelske specialister, der har lavet de tegninger, der ligger til grund for genskabelsen af "Odin".
Det har taget 14 år at skabe en så nøjagtig kopi af toget "Odin" som muligt. Tirsdag kommer landets første tog til Odense, hvor det skal gøres helt færdigt.
Tiden var 1846 og heste og hestevogne sørgede for al transport på landjorden. Men netop det år slog fremtiden til med uimodståelig kraft.
Danmarks første jernbane åbnede mellem Roskilde og København, og toget "Odin" kørte ud på skinnerne. I første omgang med betalende gæster, der ville prøve at suse afsted på den 32 kilometer lange strækning, som nu kunne gøres på blot 53 minutter mod tidligere flere timer.
- Det var en transportrevolution. Intet mindre. Toget fik en afgørende indflydelse, der spredte sig de følgende årtier, fortæller Anna Back Larsen, der er formidlingschef på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Tog bygget af frivillige
Det er frivillige, der under ledelse af museets værkstedsansvarlige, har arbejdet på at genskabe en fuldt funktionsdygtig kopi af "Odin".
Arbejdet startede i 2004. På det tidspunkt havde engelske eksperter regnet og tegnet sig frem til byggeplaner, der kunne sætte gang i arbejdet.
De originale tegninger af "Odin" var for længst forsvundet. Lige som det originale tog, der blev hugget op i 1876.
- Lokomotivet er jo et damplokomotiv. Men det er alligevel helt anderledes. Vi har ikke nogen andre tog at vise, for der er ikke bevaret nogen i Danmark fra den tid, oplyser Anna Back Larsen.
At lokomotivet kommer til Odense betyder dog ikke, at det er færdigt og klar til at køre ud på skinnerne. Hen over sommeren skal de dele, der er bygget i træ males i lindolie af en specialist. Og så skal toget igennem en række testkørsler.
- Den første testkørsel finder sted allerede onsdag. Det sker på vores egen strækning lige ved museet. Egentlig vil vi ikke afsløre for meget om toget, da det officielt først skal vises frem den 15. september. Men, æh, hvis man stiller sig op på Byens Bro i morgen, så vil man kunne se "Odin", uden den færdige maling og med lidt forklædning hist og her, køre testkørsel, afslører formidlingschefen.
"Odin" er ikke kun for tog-nørder
Hvis det lyder som noget for tog-nørder, der igennem de 14 år med stor interesse har fulgt bygningen af den historiske kopi, så er det også fuldstændig korrekt. Men Danmarks Jernbanemuseum vil også gerne andet.
- Vi vil gerne brede historien om "Odin" ud til alle. Der er virkelig tale om et stykke jernbanehistorie, vi ikke har kunnet formidle tidligere, siger Anna Back Larsen.
Hvad den endelige pris for "Odin" løber op i, har Danmarks Jernbanemuseum ikke oplyst. Men at det har været dyrt, er der ingen tvivl om. Derfor har det også været nødvendigt at få støtte fra Knud Højgaards Fond, Thomas B. Thriges Fong og Augustinus Fonden.
"Odin" forventes at nå Odense tirsdag formiddag kort før middag. Og allerede dagen efter finder den første af mange testkørsler sted.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her