OB's U19 hold er lige nu Danmarks bedste med ti sejre efter 11 kampe. Lørdag spillede holdet mod AGF.
OB har i flere år kæmpet - ikke bare i superligaen men også i klubbens talentafdeling. Og nu ser det ud til, at noget af det arbejde bærer frugt. Klubbens U19-hold, som er holdet lige under superligaholdet, er lige nu Danmarks bedste.
Lørdag var der mulighed for at få endnu en sejr i hus efter ti vundne kampe ud af 11, da de mødte AGF. De mange sejre har sendt klubbens bedste talenter ind i en særlig stime.
Fodbolddrenge glæder sig over OB-succes
Drengene fra OB's U9-hold synes, det er ekstra sjovt at være fan, efter at klubben sejrede over Hobro og dermed lagde sig på tredjepladsen.
Fodboldstøvlerne var snøret og fodboldene fundet frem, da OB’s U9-hold mandag aften var til regnfuld fodboldtræning på de grønne plæner.
Og det er temmelig fedt i disse dage at spille i OB og se op til klubbens førstehold, der klarer sig rigtig godt efter 16 kampe i sæsonen.
- De vinder mange kampe, så det er ret sejt, siger Frederik Mathias Lind.
- Det er meget fedt. De har lige vundet, og de ligger nummer tre, siger Alfred Møller
Søndag vandt OB kampen mod modstanderne fra Hobro, og med sejren lagde klubben sig på tredjepladsen i den samlede stilling i Superligaen.
Det er den fjerde sejr på fem kampe, og det vækker stor glæde hos Alfred Møller og de andre drenge på U9-holdet. For sidste år var det ikke så sjovt at være OB-fan, da klubben fik den ringeste sæsonstart i 19 år. Efter fire kampe lå klubben næstsidst i Superligaen.
- Der var det ikke så fedt. Folk sagde, at det var en dårlig trøje, jeg havde på, siger Alfred Møller.
Selvom klubben klarer sig væsentligt bedre i år, er det dog stadig den samme kommentar, Alfred Møller får fra kammeraterne i klassen. De holder nemlig med Brøndby.
På trods af OB’s gode stime er der blandt drengene fra U9 delte meninger om, hvilken placering de stribede ender på, når sæsonen slutter. Drengene gætter på alt fra en syvende plads til en plads på toppen.
- Lige nu har vi bare en gruppe, som vil det rigtig, rigtig meget og har en klar målsætning om, at vi skal slutte i top tre. Lige nu har vi leveret rigtig, rigtig godt i efteråret og ligger suverænt nummer et, siger Kim Engstrøm, der er træner for U19 holdet.
Christian er ham, der spiller fodbold
Der bliver klappet fra tribunen, mens drengene på U19 holdet tonser rundt på banen i jagten på den 11. sejr.
Det er ikke ligegyldigt hvor godt, det går spillerne på holdet. Det er nemlig sidste trin inden en eventuel karriere i superligaen.
- Det betyder jo alt for mig. Jeg har ikke lavet andet end at spille fodbold, siden jeg var helt lille, så jeg satser på det, og det er min livsstil og det, som folk kender mig for. Christian, det er ham, der spiller fodbold, og det skulle det også gerne være om ti år, siger Christian Vestergaard, der er holdets anfører.
Også for Christians holdkammerat Max Fenger er det en stor del af livet.
- Man satser selvfølgelig stort set hele sit liv, når man har spillet lige siden, man var en lille dreng. Det er jo en del af mig nu. Det er i hvert fald hele mit liv, siger Max Fenger, der også spiller på U19 holdet.
Dygtige spillere
Brødre i deres livs kamp:
- Nu skal vi have øl
Det var brødrene Magnus Grydehøj Mikkelsen og Mathias Grydehøj Mikkelsen, der scorede målene for Marstal/Rise i kampen mod AGF onsdag. Selvom de tabte kampen, var det et stolt brødrepar.
Der var jubel på det lille stadion på Ærø, da Marstal/Rise fik det første mål i kampen mod AGF onsdag aften.
- Det var fedt, det må jeg nok sige, griner Mathias Grydehøj Mikkelsen, der scorede det første mål i kampen.
Og da hans bror Magnus Grydehøj Mikkelsen, så sendte den anden bold i målet, var der stor begejstring på stadion. Marstal/Rise havde netop scoret til 2-0 mod et Superligahold.
Så en mulighed
Selvom de to mål fra Grydehøjbrødrene blev Marstal/Rises eneste mod AGF's seks mål, var det stort for det lille hold at klare sig så godt i forhold til Superligaholdet. I dagene op til kampen havde Magnus Grydehøj Mikkelsen tænkt, at Marstal/Rise ville tabe ret stort, nu hvor de skulle møde et Superligahold. Men i omklædningsrummet før kampen ændrede stemningen sig.
- Vi skulle bare ud og vise, at de fandme var på vores hjemmebane, og så begyndte kampgejsten ligesom at komme, siger Magnus Grydehøj Mikkelsen.
Den gode start satte tanker igang hos kampens første målscorer. Efter 1. halvleg havde AGF stadig ingen mål.
- Man går jo lidt og tænker: Kan det være rigtigt det her?, siger Mathias Grydehøj Mikkelsen, der bliver bakket op af sin bror.
- Man kommer foran, og man tænker: Okay, det er muligt, og så kæmper man bare alt det, man kan.
Stor oplevelse
Da Magnus Grydehøj Mikkelsen scorede til 2-0, var det med stor jubel fra både tilskuere og holdkammerater.
- Det var fandme fedt. Det er noget, man ikke lige sådan glemmer. Der er så mange tilskuere, man scorer et mål og kommer foran 2-0 mod et superligahold. Det var fandme en vild følelse, siger Magnus Grydehøj Mikkelsen.
Og det var ikke mange tanker, der fløj gennem hans hoved.
- Jeg tænkte bare, at jeg skulle ud og smide mig et eller andet sted og juble. Men også at vi bare skulle kæmpe videre, for der var lang vej igen, siger Magnus Grydehøj Mikkelsen.
Selvom AGF atså endte med at vinde kampen, var det et par stolte spillere, der stod tilbage.
- Så snart folk de kan se, at kampen gik i forlænget spilletid, så synes jeg, at vi har opnået det vi ville, siger Mathias Grydehøj Mikkelsen.
Og nu er der kun tilbage at fejre det flotte resultat.
- Jeg tænker da, at vi lige skal ind og have en øl eller to og snakke lidt om det hele, men folk skal jo hjem til Fyn igen og på arbejde i morgen, smiler Magnus Grydehøj Mikkelsen.
Det er ikke mange år siden at OBs talentafdeling fik meget kritik. Men især i de seneste år har man satset meget, blandt andet ved at sætte fuldtidstrænere på alle årgange fra U12 og op.
- Vi har også nogle rigtig dygtige spillere på årgangene nedenunder, og vi ser, at de her spillere udvikler sig kontinuerligt. Så det, der sker, det er, at vi igen næste år lægger et ekstra lag på i forhold til den måde, vi gerne vil spille på, og så må vi se, om de udvikler sig. To år er rigtig lang tid, og der kan ske rigtig meget, siger Tonny Hermansen, der er talentchef hos OB.
Dagens kamp mod AGF var den sidste inden vinterpausen for OB, der lige nu fører U19-rækken foran klubber som FC midtjylland, FC københavn, Brøndby og Vejle.
Kæmpe stort og endnu større
De to hold endte med at dele resultatet 0-0, og det gav OB's U19 hold endnu et point.
- Vi er jo først lige startet for fire år siden, hvor vi har forsøgt at lave en klar strategi om, hvordan og hvorledes vi skal gøre på vores akademi. Men det her er selvfølgelig et skridt på vejen, og de spillere, der spiller på vores U19 hold, de har været her mellem tre og fire år, og derfor ser det ud som om, at noget af det, vi har startet op på, også er det, der lykkes i øjeblikket, siger Tonny Hermansen.
Også Christian har kunnet mærke en udvikling i klubben.
- De seneste år er der sket rigtig meget i klubben, som jeg synes har været sindssygt godt. Så at spille i superligaen: kæmpe stort. At spille for OB: Endnu større, siger den glade fodboldspiller.
Miraklets tid er ikke forbi: Fodboldlegender fortalte anekdoter
25-året for OB's sensationelle sejr i Madrid blev tirsdag aften fejret med arrangementet "Miraklet i Madrid-Talks" på Odense Stadion.
For lige knap 25 år siden skabte et sort- og gulstribet OB-hold mirakler på det navnkundige fodboldstadion Santiago Bernabeu i Madrid.
Her præsterede det fynske hold et resultat, som den dag i dag fylder i fodboldhistorien. Det undertippede fynske mandskab slog sensationelt storfavoritterne Real Madrid med 2-0.
Resultatet anses af mange for at være den største sensation i dansk klubfodbold og er blevet døbt "Miraklet i Madrid".
Tirsdag aften var alle mirakelmagerne fra 6. december 1994 samlet på Odense Stadion, hvor Kim Brink og Lars Høgh foran omkring 400 betalende tilskuere fortalte om det store øjeblik til arrangementet "Miraklet i Madrid-Talks".
Inden de gik på scenen, mødte TV 2/Fyns reporter de to legender til en kort snak om minder og anekdoter.
Det sidste blev dog forbeholdt de betalende tilskuere, men Kim Brink kunne dog berette, at netop de små historer fra den store aften lever i bedste velgående.
- Vi kan i hvert fald sige, at spillerne har godt gang i fortællingerne og anekdoterne allerede.
Til gengæld var hverken Kim Brink eller Lars Høgh i tvivl om, at "Miraklet i Madrid" bliver en svær størrelse at gentage.
- Alt kan lade sig gøre, men det er ikke blevet nemmere. Holdene bliver stærkere i toppen, men det var heller ikke nemt dengang. FC København har præsteret nogle enkeltstående store resultater på det seneste, så jo det kan godt lade sig gøre at komme i nærheden af det, vurderede Kim Brink med et vist forbehold, mens Lars Høgh var lidt strammere i vurderingen.
- Jeg tror det bliver svært, fordi de danske hold har rykket sig så meget i forhold til os. Vi gjorde det godt og vi var professionelle og velforberedte, men i dag er de kommet så meget længere, så afstanden mellem de gode hold og de danske hold er blevet mindre, fordi de danske er blevet mere professionelle.
- Men det var vi dengang, så det bliver svært at gøre igen, sagde Lars Høgh.
Samlet for første gang
Lars Høgh kunne også fortælle, at alle omkring sejren på Santiago Bernabeu var med til arrangementet.
- Det er 25 år siden vi egentlig er samlet allesammen, sagde Lars Høgh og tilføjede:
- Det er næsten for stort at snakke om. Det var jo en sejr som ..., som ikke kan lade sig gøre mere, at så lille et hold slår så stort et hold.
- Der var faktisk otte fynboer i startopstillingen der knaldede et Real Madrid-hold, som vandt rækken (La Liga, red.) med otte point.
- Så det var kæmpestort med nogle gode holdkammerater og nogle dygtige trænere. Og så en klub, jeg er født ind i, så for mig var det helt, helt unikt, sagde Lars Høgh.
Netop Lars Høgh er noteret for intet mindre end 817 seniorkampe i den stribede OB-trøje, mens Kim Brink toppede i sine første år som træner med OBs mirakel i Madrid.