Odenseanere uopmærksomme på letbanen:
- Det var 15 sekunder fra mig, så det var tæt på
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Inden letbanen i Odense for alvor er kommet i drift, har den mange gange været tæt på sammenstød med gående, cyklister og biler. Ifølge odenseanerne selv, skyldes det uopmærksomhed i trafikken.
Næsten 1.000 nærvedhændelser.
Så mange gange har trafikselskabet Keolis registreret, at letbanetog i Odense har været tæt på sammenstød med gående, cyklister eller biler siden oktober.
Det er noget, der kommer bag på flere odenseanere.
- Jeg synes, det er et sindssygt højt tal, og jeg synes, at det er lidt foruroligende, at tallet ikke er mindre end i Aarhus, siger Sofie Valdis.
Ekstraordinært højt tal: Så mange gange har letbanen været tæt på sammenstød
Det seneste halve år har letbanen i Odense næsten 1.000 gange været tæt på at støde sammen med andre trafikanter. Det fortæller DR P4 Fyn.
Siden oktober har trafikselskabet Keolis, der kører letbanetogene i Odense, registreret tæt på 1.000 nærvedhændelser, hvor et letbanetog har været tæt på sammenstød med gående, cyklister eller biler.
Det fortæller letbanedirektør i Keolis, Thomas Brændstrup, til DR P4 Fyn.
- Jeg tror personligt, at folk måske ikke har været så opmærksomme på, at letbanen er startet op og kører i fuld drift, siger direktøren i radioen.
Thomas Brændstrup selv kalder antallet af hændelser ekstraordinært højt, og Odense er da også en af de byer med letbane, hvor det oftest har været tæt på at gå galt.
- Det har faktisk været eksorbitant højt. Det er markant højere, end vi har set både i Aarhus og andre sammenlignelige Keolis-netværk rundt om i verden, siger han.
Fem uheld
Fem gange har et letbanetog i samme periode været involveret i regulære påkørsler.
Senest skete det for en uge siden. Her kørte et tog og en personbil sammen på Østre Stationsvej.
Fyns Politi vurderede kort efter, at letbanen var uden skyld i uheldet, da bilisten tog et forbudt venstresving. Det efterforskes dog stadig.
Dagen før kørte en cyklist ind i letbanen på Vestre Stationsvej ved Krudthusgade.
Ingen kom til skade ved nogle af uheldene.
Kollisioner med letbanen
30. november 2021: Kolliderer med bil
Et letbanetog kolliderer med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej. Ingen personer kommer til skade i forbindelse med uheldet, men både letbanetoget og bilen får skader.
Ifølge politiet viser overvågningsbilleder fra lyskrydset, hvordan bilisten kørte over for rødt, og føreren af bilen bliver sigtet.
Det var første gang, at letbanen var impliceret i et uheld, der involverede andre trafikanter.
17. december 2021: Lastbil rammer letbanetog
En svingende lastbil rammer et letbanetog, der er i gang med en testkørsel på Nyborgvej omkring Østerbæksvej.
Lastbilen svinger til højre fra Nyborgvej og ind ad en privat indkørsel, hvorefter lastbilens bagende ramte bagenden af letbanetoget.
Ingen personer kom til skade, og der skete kun materielle skader. I forlængelse af uheldet opfordrede Odense Letbane efterfølgende fodgængere, cyklister og bilister til at være ekstra opmærksomme, når de færdes i Odense.
22. december 2021: Fodgænger kørt ned af letbanen
I krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej bliver en fodgænger kørt ned af et letbanetog. Manden bliver efterfølgende kørt på sygehuset i ambulance.
Ifølge politiet er fodgængeren dog uden for livsfare som følge af ulykken.
Politiets efterforskning viser efterfølgende, at manden gik i sine egne tanker og derfor ikke opdagede toget. Han gik lige ud foran toget og stødte hovedet ind i det med hovedet, skriver Fyens Stiftstidende.
22. marts 2022: Cyklist påkører letbanen
Om morgenen tirsdag den 22. marts kørte en cyklist og et letbanetog sammen på Vestre Stationsvej ved Krudthusgade.
Det var ifølge Fyns Politi cyklisten, der kørte ind i siden på letbanetoget. Sammenstødet skyldes uforsigtighed, lød det i et facebookopslag fra politiet.
23. marts 2022: Letbane og personbil kørt sammen
Klokken 17.20 den 23. marts kørte et letbanetog og en personbil sammen på Østre Stationsvej i Odense.
Ingen personer kom til skade, men både bil og letbanetoget blev beskadiget.
- Bilen har fået nogle knubs. Hvorvidt den kan køre igen, skal jeg ikke kunne sige, men den har fået nogle ordentlige knubs. Toget har også nogle skader, men jeg ved ikke, hvor alvorligt det er, fortæller Henrik Krøjgaard, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Uheldet skyldtes formentlig, at bilisten tog et forbudt venstresving.
Thomas Brændstrup, der er letbanedirektør i Keolis, fortæller da også til DR P4 Fyn, at antallet af hændelser i Odense er ekstraordinært højt.
- Det er markant højere, end vi har set både i Aarhus og andre sammenlignelige Keolis-netværk rundt om i verden, siger han.
Samme problem i Belgien
Direktøren mener, at de mange nærvedhændelser måske kan skyldes, at folk ikke har været opmærksomme på, at letbanen er startet op og kører i fuld drift. Det er han ikke ene om at tro.
- Hvis du kigger dig omkring, så kan du også se, at folk kigger på alt muligt andet end trafikken, så det er ikke så underligt, at folk ikke er opmærksomme, siger Helle Hjorth, der bor i Odense.
- Og vi skal nok også lige lære det, men det er jo noget med at holde øje med, hvad der foregår. Det skal man jo altid, fortsætter hun.
“Havde det været tog, så havde man set skinnerne lidt tydeligere, og der havde været blink”
Én af dem, der har været tæt på et støde sammen med letbanen i Odense, er Sofie Valdis. Hun fortæller, at hun var på vej ud i et lyskryds, hvor man tidligere kunne vente ved skinnerne inden man krydsede vejen. Her blev hun pludselig overrasket over at se et kørende letbanetog.
- Der stod en dame ved siden af mig og sagde, du bliver altså lige nødt til at rykke dig lidt. Det var 15 sekunder fra mig, så det var tæt på, fortæller Sofie Valdis.
Tæt på uheld flere gange om dagen:
- Hvis man følger reglerne, sker der ikke noget
I 900 tilfælde siden oktober har letbanen været tæt på sammenstød med andre trafikanter. Venstre mener, det bør mane til eftertanke om letbanens Etape To.
Siden oktober har letbanen i Odense i gennemsnit fem gange om dagen været tæt på sammenstød med andre trafikanter.
Det viser tal fra Keolis, der står for driften af letbanen.
- Jeg synes, det leder til spørgsmål om, hvorvidt der er gjort nok. Har man været god nok til at gøre opmærksom på letbanen, og har man skiltet tydeligt nok. Det er man i hvert fald nødt til at være nysgerrig på, siger Araz Khan (V), der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.
Helt præcist har der været 900 såkaldte nærvedhændelser med andre trafikanter mellem 1. oktober sidste år og 28. marts i år. Nærvedhændelserne er defineret som situationer, hvor der har været fare for sammenstød.
Derudover har der været 244 andre hændelser, der kunne have ført til farlige situationer. I de tilfælde var der dog ikke andre trafikanter involveret.
Odense Letbane og Odense Kommune har blandt andet iværksat kampagnen "Se letbanen i øjnene". Det er gjort med et mål om at sætte fokus på de mange letbanetog, der nu er i trafikken.
Men de mange gange, man har været tæt på uheld, tyder altså på, der er et stykke vej endnu.
Stof til eftertanke
Letbanen har de seneste uger intensiveret kørslerne, hvilket betyder, at togene kører med intervaller på 7,5 minut. På den 14,5 kilometer lange rute kører togene igennem 56 lyskryds, og det er netop dér, mange af situationerne er opstået.
Mellem 1. oktober og 28. marts er det sket 315 gange, at der har været en nærvedhændelse med en bil, mens det er sket 309 gange med cyklister.
- Jeg er jo kritiker af en Etape To, og jeg håber, det her fører til eftertanke hos de ansvarlige politikere. Jeg håber, det her kan være med til at få dem til at indse, at skinnernes tid er ovre. Vi har en helt anden trafik i dag, hvor alting bevæger sig meget hurtigere, siger Araz Khan.
Han vil nu tage kontakt til forvaltningen for at spørge til, hvordan man vil imødegå problemet frem mod åbningen af letbanen, og om man har erfaringer med lignende problematikker fra Aarhus Letbane, fortæller han.
Men er det ikke også forventeligt, at der vil være nogle af de her episoder, når der kommer en så markant ny spiller i trafikken i Odense?
- Det mest behagelige svar ville være ja. Men som folkevalgt vil jeg sige, at tryghed og sikkerhed er det vigtigste. Men hvem kan se sig selv i øjnene, hvis der sker et forfærdeligt uheld. Vi skal ikke være med til at skabe usikkerhed for borgerne.
Der har været fem uheld i den periode, der har været testkørsler med letbanen. Der har ikke været alvorlig personskade i nogen af tilfældene.
Fem sikkerhedsråd
1. Tag musikken ud af ørerne
Hvis man går med musik i ørerne, kan man muligvis godt høre biler og busser, når man krydser vejen. Det er ikke altid sikkert, man kan med letbanen, og derfor opfordres man til at tage musikken ud af ørene.
2. Se dig godt for
Odense Letbane opfordrer til, at man altid er opmærksom, når man bevæger dig inden for den kantsten, der markerer letbanesporet. Det er vigtigt at se sig for, uanset om maner gående, cyklist eller bilist.
3. Stop for gult
Letbanen har ’grøn bølge’ gennem byen, så den ikke skal holde for rødt mere end højst nødvendigt. Da letbanen ikke kan undvige, er det stadig meget vigtigt at holde tilbage i krydsene, når lyssignalet skifter til gult, hvilket færdselsreglerne også tilsiger. Så man ikke holder på sporet, når letbanen får grønt.
4. Kør ikke på cykel i sporet
Letbaneskinnerne fremstår som riller i overfladen, som et cykeldæk godt kan sætte sig fast i. Derfor skal man som cyklist sørge for at krydse sporet så vinkelret som muligt. Det gør man bedst ved kun at benytte de markerede overkørsler – og ved aldrig at køre på langs i selve letbanesporet.
5. Følg skilte og lysregulering
Letbanen følger de almindelige færdselsregler, herunder lysreguleringen i kryds. Letbanen vil altid have ’grøn pil’, når den krydser et vej- eller stiforløb – og den krydsende trafik vil have rødt lys. Derfor er det vigtigt, at man er ekstra opmærksom på lysreguleringen, og at man overholder et eventuelt svingforbud.
Kilde: Se Letbanen i Øjnene
I alle fem tilfælde er det blevet vurderet, at letbanen har været uden skyld. I stedet har der været tale om blandt andet uopmærksomhed, et forbudt venstresving og en bilist, der kørte over for rødt.
Driftsoperatør er overrasket
Det er selskabet Keolis, der står for driften af letbanen. Virksomheden er også ansvarlige for driften af letbanen i Aarhus, ligesom man driver letbanesystemer i otte andre lande.
- Vi er blevet rystet og meget overraskede over antallet af hændelser i Odense. Det har ikke været muligt at forudse, og vi har ikke set andre steder, at antallet ligger så højt, siger direktør i Keolis, Thomas Brændstrup.
I Aarhus blev et letbanesystem første gang taget i brug i slutningen af 2017. Men ved testkørslerne i byen var der altså med færre episoder, hvor det var tæt på at gå galt, fortæller direktøren.
Er odenseanerne dårligere til at gebærde sig i trafikken en aarhusianerne?
- Det tror jeg bestemt ikke, at odenseanerne er. Den store forskel er, at der på ruten i Aarhus er få lyskryds, hvor biler og letbane mødes. I Odense er der 56 lyskryds på ruten, så der er jo en markant højere snitflade, siger han.
Thomas Brændstrup er dog optimistisk hvad angår, at odenseanerne vænner sig til letbanen.
- Når vi går ud med den her melding, så handler det også om, at vi rigtig gerne vil have, at de får øjnene op. Hvis man følger reglerne og er opmærksom i trafikken, så sker der ikke noget
TV 2 Fyn har været i kontakt med Odense Letbane og borgmester Peter Rahbæk Juel, der ikke ønsker at kommentere udtalelserne fra deres samarbejdspartner Keolis.
Ben Rotsaert, der oprindeligt er fra Belgien, men til dagligt bor i Odense, er ikke så overrasket over de mange nærvedhændelser. Ifølge ham, har de nemlig præcis samme problem med sporvognene i Belgien.
- Der sker også ulykker. For eksempel kører folk på cykel inde i sporene, og så vælter de, fordi de sidder fast. Så kommer de til skade, og nogen gange er de tæt på at dø, siger Ben Rotsaert.
Går i et med vejene
Udover de mange nærvedhændelser fra oktober til slutningen af marts har der i samme periode været fem regulære påkørsler. Der har dog ikke været nogen tilskadekomne ved nogle af uheldene.
Letbanedirektør Thomas Brændstrup er optimistisk omkring, at odenseanerne vænner sig til letbanekørslen, men flere af borgerne i Odense mener godt, at man kan gøre lidt mere for at skabe opmærksomhed på toget.
- Måske skal man sætte fokus på de steder, hvor folk er meget uopmærksomme og kører rundt og glor i alt muligt i stedet kigge forude og lytte efter, hvad der sker, siger Helle Hjorth.
Tredje gang på samme strækning: Letbane og bil igen i nærkontakt
For tredje gang på otte dage har et letbanetog været i nærkontakt med cyklister og biler på samme strækning.
En bilist og et letbanetog har onsdag eftermiddag igen ramt hinanden i det centrale Odense.
Uheldet er sket i krydset ved Østre Stationsvej og Jernbanegade, hvor bilen og letbanen har snittet hinanden.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
- En bil har snittet toget, og der er sket meget begrænsede skader, siger vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland, til Fyens Stiftstidende.
Politiet fik meldingen om uheldet klokken 17.01.
Ifølge avisen har hverken Fyns Politi eller Odense Letbane endnu overblik over, hvad der er sket i forbindelse med uheldet.
Flere uheld på strækningen
Onsdagens uheld på strækningen er bare endnu et i rækken. Faktisk har der på otte dage været tre uheld ved letbanestrækningen, der løber langs Østre Stationsvej og Vestre Stationsvej.
Først var det en cyklist, der tirsdag morgen kørte ind i siden på letbanetoget.
Dagen efter - den 23. marts - var det så en personbil og et letbanetog, der kolliderede på Østre Stationsvej. Både letbanevogn og bil blev beskadiget, men ingen personer kom til skade.
Og onsdag den 30. marts snittede en bil og letbanetoget så altså hinanden.
Kollisioner med letbanen
30. november 2021: Kolliderer med bil
Et letbanetog kolliderer med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej. Ingen personer kommer til skade i forbindelse med uheldet, men både letbanetoget og bilen får skader.
Ifølge politiet viser overvågningsbilleder fra lyskrydset, hvordan bilisten kørte over for rødt, og føreren af bilen bliver sigtet.
Det var første gang, at letbanen var impliceret i et uheld, der involverede andre trafikanter.
17. december 2021: Lastbil rammer letbanetog
En svingende lastbil rammer et letbanetog, der er i gang med en testkørsel på Nyborgvej omkring Østerbæksvej.
Lastbilen svinger til højre fra Nyborgvej og ind ad en privat indkørsel, hvorefter lastbilens bagende ramte bagenden af letbanetoget.
Ingen personer kom til skade, og der skete kun materielle skader. I forlængelse af uheldet opfordrede Odense Letbane efterfølgende fodgængere, cyklister og bilister til at være ekstra opmærksomme, når de færdes i Odense.
22. december 2021: Fodgænger kørt ned af letbanen
I krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej bliver en fodgænger kørt ned af et letbanetog. Manden bliver efterfølgende kørt på sygehuset i ambulance.
Ifølge politiet er fodgængeren dog uden for livsfare som følge af ulykken.
Politiets efterforskning viser efterfølgende, at manden gik i sine egne tanker og derfor ikke opdagede toget. Han gik lige ud foran toget og stødte hovedet ind i det, skriver Fyens Stiftstidende.
22. marts 2022: Cyklist påkører letbanen
Om morgenen tirsdag den 22. marts kørte en cyklist og et letbanetog sammen på Vestre Stationsvej ved Krudthusgade.
Det var ifølge Fyns Politi cyklisten, der kørte ind i siden på letbanetoget. Sammenstødet skyldes uforsigtighed, lød det i et facebookopslag fra politiet.
23. marts 2022: Letbane og personbil kørt sammen
Klokken 17.20 den 23. marts kørte et letbanetog og en personbil sammen på Østre Stationsvej i Odense.
Ingen personer kom til skade, men både bil og letbanetoget blev beskadiget.
- Bilen har fået nogle knubs. Hvorvidt den kan køre igen, skal jeg ikke kunne sige, men den har fået nogle ordentlige knubs. Toget har også nogle skader, men jeg ved ikke, hvor alvorligt det er, fortæller Henrik Krøjgaard, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Uheldet skyldtes formentlig, at bilisten tog et forbudt venstresving.
30. marts 2022: Letbane og personbil snitter hinanden
Klokken 17.01 snitter en bilist og et letbanetog hinanden ved krydset på Østre Strationsvej og Jernbanegade.
Det er tredje uheld med et letbanetog på den strækning på otte dage.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med uheldet.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her