Opgravede mink fyres af ved 900 grader på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Umiddelbart er der intet til hinder for, at Fynsværket bliver et af i alt 13 forbrændingsanlæg, som meget snart begynder afbrænding af aflivede, opgravede mink.
Fra slutningen af maj til midt juli vil der efter al sandsynlighed blive kørt et til fire læs aflivede og nyopgravede mink til Odense for at blive brændt af.
Det er Fjernvarme Fyn, der har budt ind med Fynsværket på Havnegade i Odense, som skal brænde de omdiskuterede mink.
Filmede du chimpansernes slagsmål? - Zoo vil gerne i kontakt med dig
Odense Zoo ved ikke præcis, hvad der søndag udløste et voldsomt slagsmål mellem chimpanserne på chimpansernes ø.
Det er endnu uklart, hvad der udløste søndagens store drama i Odense Zoo.
Her røg zooens chimpanser ind i et voldsomt slagsmål, som formentlig blev sat i gang af en magtkamp mellem de to brødre Swaba og Knaus.
Ingen af Odense Zoos ansatte så optakten til slagsmålet, som kunne høres ud over hele haven.
Man står altså uden mulighed for, at kunne studere optrinnets første minutter.
Men måske er der nogen af zooens gæster, som tilfældigt har haft mobilens video rettet mod storebror Swaba på 24 år og lillebror Knaus på 11 år, da det gik løs.
- Vi vil meget gerne have videomateriale fra starten, så vi kan se, hvad der udløser slagsmålet, siger zoo-direktør Bjarne Klausen til TV 2 Fyn.
Så har du filmet chimpanserne på det tidspunkt, hvor slagsmålet begyndte, vil Odense Zoo gerne i kontakt med dig.
Send en en e-mail til Danni Larsen på dla@odensezoo.dk og lav en aftale.
Mandag holdes chimpanserne indendøre. Her skal de hvile sig og komme sig over episoden.
Slagsmålet var så voldsomt, at det fik Odense Zoo til at tilkalde en skytte med skarpe skud i geværet.
Det udviklede sig dog ikke så drastisk, da dyrepasseren fik ro på chimpanserne.
Men mens man blandt andet i Nørre Felding i Vestjylland, hvor adskillige vognlæs mink er gravet ned, frygter for lugtgener i forbindelse med opgravningen, vil man i Odense og nærområdet ikke kunne lugte afbrændingen af de mange tons mink-kadavere, fortæller direktøren hos Fynsværket, Jan Strømvig.
- Ved selve forbrændingen kommer der ingen lugtgener. Der kommer ingen lugt ud af skorstenen, fordi vi brænder af ved temperaturer over 900 grader. Så der er ikke noget lugt tilbage, siger han.
Ifølge Jyllands-Posten har i alt 13 affaldsenergianlæg landet over budt ind på at hjælpe med opgaven.
Fra torsdag og et par dage frem begynder man på det, der kaldes prøvegravninger i Nørre Felding.
Her graves de første mink op og køres til prøveafbrænding. Det skyldes blandt andet, at forbrændingsanlæggene ikke er vant til at brænde mink af, og derfor skal anlæggene formentlig justeres.
- Hvis det er alt for flydende, kan det være et problem, men minkene bliver blandet op med andet affald, så jeg ser umiddelbart ikke nogen problemer, siger Jan Strømvig.
Risiko for lugt
Men selvom afbrændingen ikke vil give lugtgener, er der ingen garanti for, at der ikke slipper lugt ud fra de transporter, som skal køre i pendulfart til afbrændingsanlæggene.
Hvad der sker under transporten er Fynsværket nemlig ikke herre over.
På matriklen på Havnegade vil lastbilerne køre ind i en hal, hvor der er luft-undertryk. Det betyder, at der ikke slipper luft ud af hallen, men til gengæld trækkes luft ind. Den luft anvendes også under forbrændingen.
Hele processen med prøveafbrænding vil ifølge Jan Strømvig foregå under skærpet overvågning.
- Så det kan foregå på betryggende vis, og så kan se om der vil slippe lugt ud, siger Jan Strømvig.
Først efter prøveafbrændingen kan anlæggene byde ind med deres endelige kapacitet. Og efter det kan myndighederne regne på en model for, hvor mange mink der kan graves op ad gangen og hvornår, skriver Jyllands-Posten.
Vaccinationskalenderen skrider igen: Se, hvornår du kan blive vaccineret
De fleste ældre og det meste af sundhedspersonalet er vaccineret, men i de kommende måneder bliver der skruet op for tempoet. Millioner af danskere skal have første og andet stik i maj, juni og juli.
I de kommende måneder skal millioner af danskere vaccineres, og det første stik er allerede givet til over en million danskere.
På Fyn er der to regionale steder, hvor vaccinen bliver givet: på Athenevænget i Odense og på Ryttervej i Svendborg. Der findes også en række kommunale vaccinationssteder.
Fynboerne kan dog også risikere at skulle til Jylland for at få vaccinen, da Region Syddanmark også har vaccinationscentre i eksempelvis Vejle og Kolding.
Opdatering
Vaccinationskalenderen er blevet opdateret 10. maj. Flere aldersgrupper er blevet skubbet en uge tilbage. Det skyldes en nedjustering af prognoserne for den kommende Curevac-vaccine. Vaccinationskalenderen er igen blevet opdateret 1. juni. De sidste står nu til at blive færdigvaccineret i september.
Hvem er allerede blevet vaccineret?
Sundhedsmyndighederne har udarbejdet en rækkefølge for, hvornår danskerne får vaccinen.
Da vaccinen blev rullet ud i december, var det ældre på plejehjem og sundhedspersonalet, der fik de første vacciner.
Forrest i vaccinekøen har desuden stået ældre på plejehjem, ældre over 85 år, sundhedspersonale, udvalgte patienter med øget risiko, udvalgte pårørende samt borgere, der modtager personlig pleje.
Det skal du vide om vaccinerne
Godkendte vacciner
Pfizer/BioNTech blev godkendt af EU-Kommissionen 21. december, og de første danskere blev vaccineret 27. december. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Moderna blev godkendt 6. januar i EU, og Danmark fik de første doser 12. januar. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Frivillige vacciner
AstraZeneca blev godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar. 11. marts blev vaccination med AstraZeneca sat på pause. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Johnson & Johnson blev godkendt i EU 11. marts. De første doser ankom til Danmark tidlig morgen 14. april, men dagen forinden besluttede Johnson & Johnson at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa. Den er taget ud af det danske vaccineprogram. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer. Vaccinen gives som en enkelt dosis.
Fra slutningen af maj er vaccinen blevet givet til de danskere, der ønsker den under en frivillig ordning. Det kræver i modsætning til vaccineprogrammet en samtale med en læge inden vaccinationen.
Kilde: Ritzau
Hvem skal ikke vaccineres?
Langt de fleste er blevet tilbudt en vaccine, og det sidste af frontpersonalet i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren vil blive tilbudt vaccinen i april, maj og juni.
Vaccinen skal gives ad to omgange, og der er skal gå mellem tre og seks uger mellem første og andet stik - afhængig af vaccinetypen. Din vaccinationsdato kan ændre sig løbende og afhænger af vaccineleveringen.
Derudover er der befolkningsgrupper, der ikke står til at modtage vaccinen. Det gælder blandt andre børn under 16 år samt gravide og ammende.
Hvilken vaccine får jeg?
Efter planen skulle der i maj have været fire forskellige vacciner i spil, men på grund af mistanke om yderst sjældne bivirkninger er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af det danske vaccineprogram.
Syv ofte stillede spørgsmål om vaccinen
Kan jeg selv vælge, hvilken vaccine jeg får?
Nej.
Hvor mange gange skal jeg vaccineres?
To gange - for at få fuld beskyttelse mod covid-19.
Hvornår får jeg besked om, at jeg kan blive vaccineret?
Du modtager en invitation fra Statens Serum Institut via e-Boks eller brev, hvis du er digitalt fritaget.
Hvad gør jeg, hvis der ikke er flere ledige tider?
Du må væbne dig med tålmodighed. Alle, der er inviteret, får mulighed for at bestille tid på et tidspunkt, så vend tilbage senere.
Hvor skal jeg vaccineres?
Langt de fleste borgere skal vaccineres på regionale eller kommunale vaccinationscentre. På Fyn ligger de store, regionale vaccinationscentre i Odense og Svendborg. Fynboerne kan dog vælge lokale centre i de enkelte kommuner eller vaccinationscentre i hele Region Syddanmark. Man kan derfor også blive vaccineret i eksempelvis Kolding eller Vejle.
Hvad skal jeg medbringe, når jeg skal vaccineres?
Dit gule sundhedskort og et mundbind.
Hvordan foregår vaccinationen?
Du får vaccinen i musklen på overgangen mellem skulder og overarm. Det er en læge, der har ansvaret for vaccinationen, men det kan være en anden sundhedsperson, der vaccinerer dig.
Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, vacciner.dk
De skrottede vacciner er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og kan blive givet til danskere, der ønsker det. Planen for det ligger ikke klar.
Hvornår bliver jeg indkaldt?
Du vil modtage en invitation til vaccination via e-Boks eller et brev med posten, hvis du er digitalt fritaget. Hvem der skal vaccines, vælges ud fra dit cpr-nr. Vaccination er naturligvis frivillig.
Når du har modtaget invitationen, skal du selv bestille tid - både til dit første og andet stik - på www.vacciner.dk.
Når du bestiller tid, kan du også se, hvor du skal vaccineres.
Ifølge Region Syddanmark vil det inden for de enkelte aldersgrupper være de ældste, der får tilbud om vaccinen først. Det vil sige, at en 64-årig som udgangspunkt vil få tilbuddet før en 63-årig. Hvis man er digitalt fritaget og får et brev med posten, kan der gå længere tid end sammenlignet med dem, der får invitationen med e-Boks.
Sådan går det med vaccinerne i Region Syddanmark
Der bor cirka 1,2 millioner mennesker i Region Syddanmark. Status per 3. maj 2021 er:
• 290.479 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 23,7 procent af regionens befolkning.
• 135.052 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• Region Syddanmark har modtaget i alt 467.150 doser covid-19-vaccine.
Kilde: Statens Serum Institut
De sidste i det danske vaccinationsprogram forventes færdigvaccineret 29. august, men datoen er flere gange blevet rykket.
Overblik: Fire millioner mink graves op af jorden igen
Cirka fire millioner mink blev i november begravet på to militærområder i Midt- og Vestjylland. Nu skal de døde mink graves op igen og brændes af. Skærtorsdag begynder prøveafbrænding af minkene i blandt andet Odense. Det opgravede affald består foruden mink af jord og kalk.
Læs om sagen her:
- Cirka 15,4 millioner mink blev i november 2020 slået ned som følge af en mutation af coronavirus blandt minkene.
- Det var regeringens beslutning, at alle mink skulle aflives. Det blev blandt andet forklaret med en frygt for, at det muterede coronavirus kunne udgøre en trussel mod en kommende vaccine mod covid-19.
- En del af de aflivede mink blev bortskaffet af virksomheden Daka, der normalt står for destruktion af dyr fra landbruget. Andre blev brændt på nogle forbrændingsanlæg - blandt andet på Fyns Værket.
- Cirka fire millioner mink blev i perioden efter aflivningen nedgravet i gravrender ved to militærområder i Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup. Det skyldtes, at myndighederne manglede kapacitet til afbrænding.
- Nedgravningen af de mange mink vakte stor modstand i nærområderne, da man frygtede, at minkgravene kunne forurene grund- og drikkevand.
- Et politisk flertal bestående af regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Frie Grønne besluttede 20. december, at de aflivede mink skulle opgraves seks måneder senere.
- Til den tid udgør minkene ifølge en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium ikke længere en smitterisiko.
- Torsdag 13. maj begynder arbejdet med at grave de første døde mink op.
- Alle de døde mink, der tilsammen vejer mellem 10.500 og 15.000 ton, ventes opgravet og bortskaffet i midten af juli.
- Fødevareministeriet anslog først, at det ville koste 80 millioner kroner at løse opgaven. Men man har for en sikkerheds skyld bedt Folketinget om en beløbsramme på 150 millioner kroner til at få klaret opgaven.
Kilder: Fødevareministeriet, Ritzau
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her