OUH er klar med træfsikker levertest
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ny leverforskning på OUH kan spare samfundet penge og patienter turen til sygehuset.
Claus Koefod Johnsen fra Tønder anede slet, han hans lever var dårlig.
- Det var et af de sædvanlige sundhedstjek, hvor man skal have at vide, man ikke fejler noget.
Men blodprøver viste de første tegn på skrumpelever.
- Der var lidt uregelmæssigheder omkring mine leverværdier, siger Claus Koefod Johnsen.
Cirka 3.000 danskere får hvert år konstateret forandringer i leveren. Mange på grund af for meget alkohol.
- Vi har da også somme tider nydt at få et glas vin, og det er også sommetider blevet til mere.
Flertal for fødeafdeling:
- Jeg er meget glad på kommende forældres vegne
Charlotte Braaby Tornhøj har født fire gange på Svendborg Sygehus. Alle gange har været hurtige fødsler. Tanken om, at hun skulle være kørt hele vejen til Odense, gør hende utryg.
Charlotte Braaby Tornhøj rejser sig fra sofaen sent om aftenen den 23. december 2019. Hun er højgravid og er seks dage over terminen. Hun er på vej i seng, men den lille i maven har en anden plan.
- Jeg når vist ikke i seng, tænkte Charlotte Braaby Tornhøj.
Den lille pige i maven er på vej.
“Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg”
På et kvarter får Charlotte og hendes mand pakket tasken, og sat sig ud i bilen på adressen i Humble. Klokken er nu kvart i tolv om aftenen, og de ankommer klokken halv et til Svendborg Sygehus.
- Og der er jeg rimelig godt i gang med at være i fødsel, og ender med at føde klokken tre om natten. Juleaften, bliver hun født, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Barn kom 35 minutter efter de havde parkeret
Den lille pige, der kom juleaften har endnu ikke fået et navn. Hun er nummer fire i rækken, så Charlotte Braaby Tornhøj er en rutineret gæst hos Svendborg Sygehus fødeafdeling.
- For os har det været enormt trygt og rart at vide, at sygehuset ikke var længere væk. Særligt fordi jeg har en tendens til at føde rimelig hurtigt. Fra jeg får første veer til, at jeg nedkommer, så går det pænt stærkt, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
En af de fire børn kom til verden 35 minutter efter, de var steget ud af bilen på parkeringspladsen foran sygehuset.
Så mange føder på Svendborg Sygehus
Antal fødsler på Svendborg Sygehus:
- 2016: 736
- 2017: 787
- 2018: 788
Antal fødsler på Odense Universitetshospital i Odense:
- 2016: 3.891
- 2017: 3.720
- 2018: 3.774
Turen fra Humble til Svendborg kan tage op til en time. Til Odense tager det fem kvarter til halvanden time. Så hvis hun skulle have født i Odense, var det sket i bilen.
- Hvis vi skulle have været kørt til Odense, så havde jeg været utryg. Især fordi jeg som sagt har hurtige fødsler, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Manden føler sig også tryg
Det er ikke alene afstanden, der gør, at oplevelsen på Svendborg Sygehus er god for Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand. I 2013 var Svendborg Sygehus fødeafdeling kåret til den bedste i landet. Ikke uden grund, ifølge Charlotte.
- Der er ingen tvivl om, at de har en vis evne til, at få os til at føle enorm tryghed. Ikke kun for mig som fødende, men også for min mand. De har god tid og tager sig godt af os, når vi kommer derind. Det er rart, og det er en god oplevelse, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
I Humble har snakken også gået på, at Svendborg Sygehus skulle lukke fødeafdelingen. Så Charlotte Braaby Tornhøj og hendes mand, er en af de 13.000 beboere, der har skrevet under på "Stop lukning af fødeafdeling på Svendborg Sygehus (og akutmodtagelse)".
Hun er glad for, at der nu er udsigt til, at den indsats er lykkedes.
- Jeg er da helt overbevist om, at kommende fødende også er glad for den beslutning og får en tryghed i at vide, at man ikke skal køre til Odense. Jeg er meget glad på de kommende forældres vegne, siger Charlotte Braaby Tornhøj.
Claus Koefod Johnsen er udredt nu. Men for at sige det lidt firkantet, så var han heldig, at det lykkedes. For de praktiserende lægers undersøgelsesmetoder i dag alt for dårlige.
- Som leverlæge er man dobbelt frustreret. Dels får vi de patienter der har skrumpelever forsent, fordi de ikke bliver opdaget af den praktiserende læge, og på den anden side får vi en hel masse patienter, som bliver henvist for tidligt eller aldrig burde være henvist, siger Maja Thiele.
Deltag i projektet
Ønsker du et deltage i forskningsprojektet og få tjekket din lever, så tilmeld dig her
Hun er lektor i leversygdomme på Center for leverforskning på Odense Universitetshospital. Her har man forsket sig frem til en både billigere og langt mere træfsikker måde at diagnosticere de tidlige stadier til skrumpelever.
Faktisk rammer leverblodprøverne hos egen læge kun rigtigt hver anden gang.
- Det er ligesom at slå plat eller kroner, siger Maja Thiele.
Derfor har Maja Thiele og hendes hold altså nu forsket sig frem til en slags tretrinsraket, så egen læge lettere kan opdage leverforandringer.
- For os er sådan nogle nye metoder til at finde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt og få dem henvist til hospitalet, mens vi stadig kan gøre noget, enormt vigtigt.
Træfsikkerhed på 95 procent
Forskerne har blandt andet forbedret blodprøverne, så de nu har en træfsikkerhed på 95 procent. Desuden foreslår forskerne, at den praktiserende læge skal have adgang til en ny og dyr, men meget træfsikker, såkaldt ELF-test, som de kan benytte, hvis den første test boner positivt ud.
- Hvis den også boner ud, så er det man skal henvise patienten til hospitalet, hvor vi har allermest nøjagtige undersøgelser, siger Maja Thiele.
For patienterne er det smart, at de første test kan klares hos egen læge. Det sparer samfundet penge og det sparer patienter som Claus Kofoed Johnsen turen fra Tønder til sygehuset i Odense.
- Jeg får da godt nok kørepenge for det. Men det er da en tur. Det er en dagstur.
Kræver politisk beslutning
Forskningsprojektets anbefalinger er endnu ikke rullet ud hos de praktiserende læger. Det kræver en politisk beslutning.
Det er vel bare og ringe til politikerne og bede dem sætte det i værk?
- Jamen, det er de velkommen til. Det vil vi da opfordre til, siger Maja Thiele.
For Claus Koefod Johnsen er det ikke så svært. Politikerne ska da bare trykke på knappen.
- Nu er jeg pensionist og tid nok til at køre frem og tilbage. Men folk, der går på arbejde, altså: Det er da meget nemmere for alle parter.
Nyt forslag: Alle boldbaner i Odense skal være røgfri
Radikale i Odense vil med et nyt forslag gøre samtlige kommunale boldbaner røgfrie. Ifølge rådmand Susanne Crawley Larsen handler det om at sikre en røgfri generation i 2025.
Der er allerede indført røgfrie legepladser og røgfrie begivenheder på kommunale områder, og hvis det står til Radikale, skal boldbanerne i Odense snart også være helt fri for tobaksrøg.
Ikke bare engang i fremtiden, men fra 1. april 2020.
- Det er vigtigt, at vores næste generation skal være røgfri generation allerede i 2025. Den mest ambitiøse målsætning af alle kommuner, og hvis vi skal nå dét mål, bliver vi nødt til at tage de metoder i brug, som vi har i værktøjskassen, siger rådmand Suzanne Crawley Larsen (RV).
Et forslag om helt at forbyde rygning på Odense Stadion og kommunens boldbaner skal derfor nu drøftes i Økonomiudvalget.
Fællesskabet i rygezoner tiltrækker ikke-rygere
Det er ikke første gang, røgfrie boldbaner er på dagsordenen i Odense Kommune. I april diskuterede sundhedsudvalget forbud mod rygning på legepladser, i Munke Mose, Eventyrhaven - og på Odense Stadion.
“Jeg blander mig ikke i hvad man foretager sig som voksen person. Men dér, hvor børn og unge går til sport og får sportsoplevelser, mener jeg, at jeg godt må blande mig i hvor man ryger”
- Det er Odense Kommune, der ejer Odense Stadion, så det er et lokalpolitisk anliggende, om stadion skal være røgfrit eller ej. Vi har på eget initiativ valgt at gøre vores familietribune røgfri, og det fungerer fint i dag, sagde Jack Jørgensen, der er kommerciel chef for OB, dengang til TV 2/Fyn.
Dengang lykkedes det ikke at få flertal for et forbud, og derfor forsøger Susanne Crawley Larsen nu i Økonomiudvalget, hvor hun forventer at få opbakning fra Socialdemokratiet og SF.
- Jeg blander mig ikke i hvad man foretager sig som voksen person. Men dér, hvor børn og unge går til sport og får sportsoplevelser, mener jeg, at jeg godt må blande mig i, hvor man ryger, siger Susanne Crawley.
På Odense Stadion er der eksempelvis allerede en familietribune, som er røgfri. Hvorfor mener du, at det er nødvendigt at gøre hele stadion røgfri?
- Der er rygezoner, og netop rygezoner tiltrækker ikke-rygere. Fællesskabet ved rygezonerne tiltrækker de unge mennesker. Det gør det acceptabelt at være ryger som ung, når de ser voksne stå og ryge disse steder, siger rådmanden.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her