Påbud til børneafsnit: Udsætter ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Børneafsnittet på OUH er så belastet, at Arbejdstilsynet har givet afdelingen et påbud, da de ansatte er udsat "for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko".
Et påbud fra Arbejdstilsynet afslører stærkt kritisable forhold på børneafdelingen på Odense Universitetshospital.
Tilsynet skriver i påbuddet, at "vi vurderer samlet, at arbejdet med patienter og pårørende i Børneafsnit H1 udsætter ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko".
De kritisable arbejdsforhold skyldes ifølge påbuddet mange nyansatte, opsigelser og sygefravær relateret til manglende forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Derudover fortæller de ansatte om mistrivsel, ondt i maven og kolleger, der bryder sammen.
Vrede sygeplejersker strejker igen:
- Folk dør af det nu
Mandag morgen nedlagde sygeplejerskerne på OUH endnu engang arbejdet i en time. Strejken er overenskomststridig og kan koste fagforeningen en bod, men de utilfredse sygeplejersker truer med kollektive opsigelser.
- Når man ikke har plads på intensiv, så dør folk af det.
Så kontant er meldingen fra sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen, der mandag morgen var mødt op foran hovedindgangen på Odense Universitetshospital sammen med en stor gruppe utilfredse sygeplejersker for at strejke mellem klokken 07.45 og klokken 08.45.
Efteråret igennem har sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale punktstrejket, og mandag morgen var der endnu en gang kaldt til arbejdsnedlæggelser.
“- Vi bliver ved, indtil vi ser et resultat”
Udover at være sygeplejerske er Mette Vestergaard Jørgensen desuden talsmand for den personalegruppe, der deltager i punktstrejken i Odense, og hun forklarer grunden for strejken således:
- Fordi vi åbenbart skal blive ved med at fortælle Christiansborg, at det her, det nytter ikke noget. Det kommer til at gå ud over danskerne. Det er simpelthen utilgiveligt, at man ikke griber ind og gør et eller andet og sørger for, at vi er mennesker nok til at kunne varetage de senge, der lige nu står ubemandet, siger Mette Vestergaard Jørgensen
Det er Den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser, der har kaldt til de landsdækkende arbejdsnedlæggelser. Efterårets strejker er tidligere kendt ulovlige og koster deltagerne en bod, men det afholder ikke sygeplejerskerne fra at nedlægge arbejdet.
- Så må vi det, siger Mette Vestergaard Jørgensen.
- Det er os uden om fagforeningen, der har sagt, at vi er nødt til at gøre et eller andet. Når vi ikke fik noget ud af den ordinære strejke, så er vi nødt til at fortsætte med noget andet, lyder det fra Mette Vestergaard Jørgensen.
Utilfredsheden skyldes især sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår, som også var grundlag for sommerens ti uger lange strejke.
Truer med opsigelser
I august greb regeringen ind i, og sygeplejerskerne fik derfor ikke de efterspurgte bedre vilkår.
Til gengæld blev de lovet en lønkommission, der skal undersøge, om sygeplejerskerne er dårligere lønnet i forhold til andre faggrupper, sådan som de selv mener.
Udover morgenens strejke har den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser også opfordret sygeplejerskerne til at sige deres stillinger op før 1. december.
Luca Pristed, der er sygeplejerske på Rigshospitalet og talsperson for gruppen, har indtryk af, at mange vil følge den opfordring.
- Det bygger på den støtte, vi har set, og de reaktioner, vi har fået. Fra sommer og frem til nu er opsigelserne væltet ind, siger Luca Pristed til Ritzau.
Han har selv tænkt sig at sige sin stilling op inden udgangen af november.
Om sygeplejerskerne og sundhedspersonalet på OUH har tænkt sig at indgive en kollektiv opsigelse er uvist, men ifølge Mette Vestergaard Jørgensen er det ikke den sidste arbejdsnedlæggelse, der har fundet sted.
- Vi bliver ved, indtil vi ser et resultat, siger Mette Vestergaard Jørgensen.
Luca Pristed skønner, at der er nogle hundrede fra hvert hospital, der har deltaget i arbejdsnedlæggelsen, og at der derfor kan have været over 1.000 strejkende sygeplejersker nationalt.
- Der er flere sygeplejersker, der kan kende sig selv i, at de græder, når de er på arbejde, fortæller fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på OUH, Betina Iroisch Kristensen.
Tilsvarende resultat på andre afdelinger
Arbejdstilsynet besøgte kun børneafdelingen, men hospitalsansatte mener, at forholdene ikke er meget anderledes på andre afdelinger.
- Der er kolleger, der har fortalt, at hvis Arbejdstilsynet kom til deres afdeling, kunne de have en formodning om, at det ville blive et tilsvarende resultat hos dem, fortæller Betina Iroisch Kristensen.
Besøget fra Arbejdstilsynet fandt sted i april, og siden da har afdelingen arbejdet med påbuddet ifølge sygeplejefaglig direktør Mathilde Schmidt-Petersen.
En del af arbejdet
Hun fortæller, at ledelsen tager påbuddet meget alvorligt, men at vrede og kede af det pårørende, som påbuddet omtaler, er en del af arbejdet som sygeplejerske.
Skadelige partikler: Populært mundbind skal vaskes inden brug
Miljøstyrelsen finder problematiske stoffer i stofmundbind, men kun i små mængder, der kan vaskes væk.
Mandag er der igen krav om at bruge mundbind, når du skal købe ind og med bus eller tog.
Det skal lægge en dæmper på den udbredte coronasmitte i samfundet.
Stofmundbind er blevet populære, men der har fra flere sider været udtrykt bekymring for, om man risikerer at indånde skadelige partikler fra stoffet.
Nu viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, at man ikke behøver frygte for at indtage skadelig kemikalier, når man bruger stofmundbind.
- Vores konklusion er, at der godt kan være problematiske stoffer i mundbind. Men heldigvis er det i så små mængder, at det ikke udgør en risiko, når vi laver beregninger på den eksponering, man udsættes for, siger funktionsleder Elisabeth Paludan, Miljøstyrelsen.
Vask stofmundbindet før brug
Styrelsen har indkøbt 40 forskellige mundbind, der dels er produceret i Danmark, i andre EU-lande og i lande uden for EU.
Man har undersøgt dem for indhold af eksempelvis fluorstoffer, metaller, formaldehyd og klorerede flammehæmmere.
- Der kan godt være problematiske kemiske stoffer i mundbind. Men det er ikke så overraskende, for det kan der også være i almindelige tekstiler.
- Vi ved, at der kan være brugt kemikalier under fremstillingen. Men en stor del af den kemi kan vaskes ud, og derfor anbefaler vi, at man vasker sit stofmundbind før brug, siger Elisabeth Paludan.
Det er ifølge funktionslederen en god idé at undgå stofmundbind, der reklamerer med, at de er antibakterielle.
Antibakterielle egenskaber kommer ofte fra metaller som sølv og zink, der er miljøskadelige.
Det er ifølge funktionslederen omvendt en god idé at gå efter stofmundbind, der er mærket med "Fri for fluorstoffer" eller "PFC-fri".
Hos Sundhedsstyrelsen er anbefalingen, at man enten benytter et CE-mærket engangsmundbind eller et stofmundbind.
Sidstnævnte skal have en "dokumenteret høj kvalitet og filtrationsevne, godkendt efter den danske standard for vaskbare mundbind", fremgår det af styrelsens hjemmeside.
Ud over detailhandel og kollektiv transport anbefales det at bruge mundbind ved coronatest, i lægens venteværelse og ved større forsamlinger, hvor det er svært at holde afstand.
Børn under 12 år er generelt undtaget fra at bære mundbind.
- De høje følelsesmæssige krav er en del af arbejdet, og det er de, fordi vi har med syge mennesker at gøre. Vi har ikke mulighed for at fjerne det fra jobbet, men vi skal sikre, at sygeplejerskerne kan håndtere det ved at give dem god introduktion og indføring i arbejdet, siger Mathilde Schmidt-Petersen.
I næste uge modtager børneafdelingen en opfølgende rapport fra Arbejdstilsynet, der vil vise, om det belastede arbejdsmiljø er blevet bedre.
