Rapport: Robotter kan skabe flere jobs end de tager
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Digital omstilling vil skabe flere jobs, vurderer rapport. Men det kræver også opkvalificering af ansatte.
Robotter kommer ikke til at gøre os arbejdsløse i fremtiden, hvis danskerne bliver opkvalificeret og uddannet til digitaliseringen.
Sådan lyder hovedkonklusionen i en ny rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, der præsenteres tirsdag.
Rapporten anslår, at robotter og digitalisering vil koste 470.000 jobs i 2030, men samtidig vil skabe 495.000 jobs. Dermed vil der blive 25.000 flere jobs.
Heraf vil 165.000 være helt nye typer jobs, mens 330.000 vil være mere traditionelle jobs, der bliver skabt fordi produktiviteten øges. Udviklingen vil ske gradvist.
Robotindustrien skriger efter veluddannet arbejdskraft
Automation og robotteknologi er fremtiden for produktionsvirksomheder. Ifølge Teknologisk Institut er automation det gode alternativ til outsourcing. Problemet er bare, at der ikke bliver uddannet nok unge til de virksomheder, som gerne vil automatisere.
- Vi ved, at konkurrencen om dem, den er hård. Så vi skal være om os for at få fat i dem. Det gælder for os om at brande os, så vi er attraktive at søge ud til. Men generelt i branchen er det svært at få nye folk, forklarer Peter Nurup, som er projektchef hos Frontmatec i Odense.
Jonas Larsen studerer automationsteknologi - og ifølge ham er det ikke så indviklet, som det lyder. Jobbet går ud på at programmerer robotter, så de kan lette eller overtage menneskers arbejde.
- Det er dejligt at vide, at der er nogen, der har brug for folk som os, siger Jonas Larsen, der studerer automationsteknologi på Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense.
Jonas Larsen er en ud af et hold på kun seks studerende, men der er plads til mange flere. Problemet er bare, at automationsteknolog ikke er en særlig efterspurgt uddannelse.
Virksomhederne kan ikke forstå, at flere ikke vælger uddannelsen, for der er masser af jobs at få. Danske virksomheder automatiserer nemlig deres produktioner som aldrig før.
- Vi skal have uddannet nogle flere unge, fordi der er mangel på arbejdskraft inden for automations - og robotsektoren. Og vi har brug for det, fordi virksomhederne skal have øget deres produktivitet, de skal simpelthen kunne fremstille deres varer billigere, så de kan sælge noget mere, så de kan konkurrere med udenlandske konkurrende virskomheder, forklarer Søren Peter Johansen, Faglig leder, Robotteknologi, Teknologisk Institut, Odense.
Men det bliver ikke lettere at finde folk, når de unge slet ikke ved, at man kan vælge den type uddannelse - og hvor eftertragtet den slags uddannelse er for virksomheder, der gerne vil have ny teknologi.
- Vi ønsker både en kombination af erfarne folk også nogle nyuddannede i branchen, og hvis grundlaget for de nye i branchen ikke er tilstede, så vil det på sigt give udfordringer, siger Peter Nurup, projektchef hos Frontmatec, Odense.
Gennemsnitslønnen for en automationsteknolog er på omkring 40.000 kroner om måneden.
Direktør for McKinsey i Danmark, Kim Baroudy forklarer, at de job, som vil forsvinde på grund af digitaliseringen, især vil være dem, der er præget af rutiner.
- Men det er ikke kun de klassiske industriarbejdere. Det er i lige så høj grad lægen, advokaten, revisoren, konsulenten og skolelæreren.
- Der vil være masser af arbejdsopgaver, som i princippet kan automatiseres. Det skaber så tid og rum til nogle andre opgaver, som man kan øge velstanden ved, siger direktøren.
Danskerne skal oprustes
Kim Baroudy forklarer, at det er vigtigt, at danskerne oprustes til digitaliseringen, for at der kan blive skabt nye jobs.
- Det her forudsætter, at man bliver dynamisk og fleksibel på arbejdsmarkedet.
- Det er klart, at hvis vi ikke gør noget, så kan de 470.000 jobs automatiseres. Nu skal vi fokusere på, hvordan vi får udnyttet produktiviteten og skabt arbejdspladser til Danmark, siger Kim Baroudy.
Claus Jensen, der er forbundsformand for Dansk Metal, mener, at Danmark har alle muligheder for at få skabt flere jobs, end vi mister.
Nationalt robotcenter: Fynsk erhvervsskole i superligaen
Syddansk Erhvervsskole skal investere 20 millioner kroner i højt specialiseret udstyr.
Syddansk Erhvervsskole er blevet udpeget af Undervisningsministeriet til at etablere et nationalt videncenter for automatik og robotteknologi.
Videncentret kræver investeringer i højt specialiseret udstyr for 20 mio. kr. og den store teknologiske satsning vil betyde, at det lokale erhvervsliv omkring de tre uddannelsesinstitutioner bliver inddraget i en række nye aktiviteter inden for robotter og automatik, oplyser Syddansk Erhvervsskole i en pressemeddelelse.
- Vi får lejlighed til at lave noget på vores uddannelsesinstitution, som ikke er set før på Fyn. Både for eleverne men også over for de virksomheder, som vi samarbejder med. Videncentret åbner ikke bare dørene for elever med tekniske fingre, men tager også imod det lokale erhvervsliv, der får adgang til udstyret, når nyt skal testes i et teknologisk miljø. Som uddannelsesinstitution forpligter vi os til at udvikle læringsforløb, der kan gavne flest muligt. Vi har fx en unik mulighed for at invitere grundskolen indenfor til en skoledag med robotter på skoleskemaet, hvor leg og læring går hånd i hånd, siger direktør på Syddansk Erhvervsskole Lars Bregnehøj.
Udnævnelsen ligger i tråd med seneste handleplans- og investeringsplan for Region Syddanmarks Vækstforum, hvor medlemmerne har valgt automatisering og robotteknologi som et indsatsområde for 2018/19.
Odense Kommune hilser initiativet velkommet og forventer, at det nationale videncenter vil bygge bro til den fynske robotklynge Odense Robotics:
- Vi glæder os over endnu et initiativ, der vil styrke den fynske robotklynge. Odense skal fastholde sin førerposition inden for robotteknologi og automation til industrien, og her vil videncentret få en central rolle. Vi har nogle af landets mest banebrydende virksomheder i den fynske robotklynge, og når vi skal fastholde og styrke væksten i branchen, så er det en fordel at kunne uddanne de kvalificerede medarbejdere i egen baghave. Videncentret vil være et omdrejningspunkt, når det gælder de kvikkeste hoveder, de nyeste metoder og det nyeste teknologiske udstyr, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Ud over Syddansk Erhvervsskole er også sammen med Herningsholm Erhvervsskole og EUC Syd udpeget til nationale videncentre.
De tre uddannelsesinstitutioner er gået sammen i et konsortie og er nu ét af de videncentre, det politisk er besluttet at etablere inden for erhvervsuddannelsesområdet.
Det nye videncenter inden for automation og robotteknologi vil være i drift primo 2018.
- Der er mange domme, der har sagt, at vi allesammen bliver arbejdsløse. Der skal vi være glade for, at det bare åbner nogle muligheder. Hvis vi opfører os fornuftigt, bliver der bare endnu flere jobs, siger han.
Han påpeger desuden vigtigheden af, at folk får den rette uddannelse. Der kommer eksempelvis til at mangle teknikere, der skal drive robotterne, lyder det.
- Der er ingen tvivl om, at dem, som er fuldstændig uden uddannelse, ser ud til at være i overskud i fremtiden.
- Men der er også en række unge, der uddanner sig til noget, som der ikke er behov for på universitetet, siger han.