Se kortet: Her vil Konservative udvide og bygge nye veje
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Pendler er positiv overfor Konservatives store og milliarddyre visioner for fremtidens veje i Odense. Pengene skal spares op, ligesom staten skal bidrage, lyder forslaget.
Hver dag kører Lisbeth Chawes fra Munkebo til Odense for at komme på arbejde i det centrale Odense, hvor hun arbejder som direktør for virksomheden Sensible Futures.
Men hun skal sætte ekstra tid af til at sidde i bilen i morgenen, hvis hun skal nå på arbejde klokken 08.00.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
Hun kører på Kertemindevejen, der er en af de trafikerede indfaldsveje til Odense, men den er ikke dimensioneret til den store mængde trafik, der er i myldretiden. Og ofte ender hun med at holde stille.
- Det her tidspunkt omkring 07.30, når der er mødetid klokken 08.00, der husker jeg kun, at det har udviklet sig mere og mere massivt, siger Lisbeth Chawes.
Hun har pendlet til Odense de seneste 11 år og synes kun, at trafikken er blevet værre.
- Man tager tidligere og tidligere afsted hjemmefra for at nå de ting, man skal. Tid er jo den vigtigste ressource for familielivet. Så det er selvfølgelig med irritation, fortæller direktøren.
Men hvis det står til Konservative i Odense, så skal transporttiden for Lisbeth Chawes sættes ned. I et kommunalvalgsudspil har partiet nemlig fremlagt en plan for Odenses fremtidige vejnet. Og her fremgår det blandt andet, at dele af Kertemindevejen skal udvides til fire spor.
- Hvis der ikke kommer den rigtige infrastruktur, så ved man bare, at folk ikke synes, det er lige så attraktivt at bo her og komme hertil, siger Lisbeth Chawes.
Ifølge Tommy Hummelmose, der er kandidat til Odense Byråd for Konservative, så er infrastrukturen afgørende for Odenses vækst og velfærd.
- Den allervigtigste forudsætning for vækst og for at tiltrække mennesker og virksomheder, det er, at vi kan transportere mennesker og varer rundt i byen. Det kniber lidt i øjeblikket, men med den her vision sætter vi en ny retning for Odense, hvor det kommer i centrum.
Gode visioner - men en "ønskeliste"
Samme retning vil borgmesterkandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet i Odense også gerne.
- Det er ingen tvivl om, at infrastruktur i Odense og arbejdet med den kommende grønne mobilitetsplan i det hele taget, er noget af det, vi kommer til at skulle bruge allermest tid på at få løst i det her årti, siger Peter Rahbæk Juel (S).
- Vi er meget positive overfor de forslag, De Konservative kommer med, fortæller Christoffer Lilleholt fra Venstre.
Begge politikere har dog en række forbehold overfor De Konservatives vision, som ifølge de to kandidater til borgmesterposten blandt andet mangler finansiering.
- Når man kigger på økonomien, så er der jo ikke mange forslag i det, De Konservative kommer med. Der er det jo vigtigt, at vi har styr på økonomien - at vi ikke begynder at bruge penge, vi ikke har. Men jeg vil gerne være med til at udvikle ideerne. Men der skal være en økonomisk realisme i det. Vi snakker flere milliarder, siger Christoffer Lilleholt.
Og netop, fordi pengene til de milliarddyre investeringer ikke er fundet, kalder borgmester Peter Rahbæk Juel forslaget for en "ønskeliste", som han mener er lige til den "sort
- Det er jo ikke en plan, det er en "ønskeliste" til en masse ting, man gerne vil i det kommende årti. Der tror jeg, vi alle savner nogle klare svar på, hvor pengene skal komme fra, forklarer Peter Rahbæk Juel, der mener, at ønskerne er lige til den "sorte side".
Hummelmose: Staten skal også betale
Tommy Hummelmose og Konservative har i deres udspil ikke sat beløb på, hvad renoveringen, udbygningen og etableringen af de mange veje skal koste.
Det er i hvert fald flere milliarder, det vil koste. Hvordan skal det finansieres?
- Det er nemlig flere milliarder, vores udspil går på. Det er et meget dyrt udspil, som skal sikre, at vi kan transportere os rundt i Odense i fremtiden. Ligesom med de andre store infrastrukturprojekter, som blev besluttet for 10-15 år siden i Odense - letbane, Odins Bro, havnen, så skal vi ind og sikre os, at staten selvfølgelig medfinansierer.
Er det ikke risikabelt at gemme en hel masse penge til noget, som man ikke nødvendigvis ved, om staten vil være med til?
- Det her er en vision, Konservative sætter for Odense. Nu vil vi her efter valget søge de andre partier, og høre, om de kan se sig selv i den her vision. For kan vi allesammen se os selv i visionen, og er enige om, at det er det her, der skal til for at sikre velfærden i Odense, så sætter vi os ned rundt om bordet og finder ud af, hvordan vi finder pengene og går til Christiansborg for at sikre finansieringen.
Er der ikke fysiske begrænsninger? Der er jo boliger ved siden af vejene rundt omkring.
- For 20 år siden var der nogle visionære erhvervsfolk og politikere, der satte sig ned og lagde en vision for Odense. Det er den, vi ser ført ud i livet nu med havnen, ringvejssystemet og Odins Bro. Dengang var der heller ikke ret mange, der troede på, at de projekter kunne blive til noget. Men det kan de.
Men hvordan vil I helt konkret udvide eksempelvis Kertemindevej, som i foreslår? Der ligger jo erhverv og boliger lige ved siden af.
- Når først sådan en vision her bliver politisk besluttet, så sætter trafik- og vejteknikere sig ned og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Ligesom med letbanens etape 1 - da den blev planlagt, var der ikke mange, der kunne se, hvordan man skulle føre en jernbane ind igennem midtbyen. Men det kan godt lade sig gøre. Det er klart, vi er politikere og ikke trafikforskere, som kan al teknikken bag det.
Betyder det så, at I hellere vil spare penge op og bruge dem på infrastruktur end eksempelvis folkeskoler, ældreplejen eller ander kernevelfærdsområder?
- Det er lige præcis kernen af, hvad det drejer sig om. Vi skal turde sætte en vision for Odense. Bliver vi ved med bare at hæve skatten eller bruge de penge, der allerede er, så er der ikke nok til velfærden i fremtiden. Vi bliver rigtig mange flere ældre, vi har en meget lav gennemsnitsindkomst i Odense, så vi skal være visionære. Med det her forslag sætter Konservative en ny retning for byen, som skal skabe den vækst, der skaber indtægter, så vi har råd til vores velfærd i fremtiden.
Hvordan flugter det med Odenses ambition om at være klimaneutral i 2030?
- Hvis man vil have vækst i en by, så er den allervigtigste forudsætning, at vi kan transportere mennesker og varer. Som vi kan se her, så kniber det i hvert fald i Odense i øjeblikket. Som der også står i visionen, så er det vigtigt, at vi fokuserer på emission af partikler. Vi tror på, når den her vision bliver ført ud i livet, så kører de fleste af os i elbiler. Derfor bliver der ikke mere emission af det her. Al trafikforskning viser, at selvom vi overgår til elbiler, så vil der komme flere biler på vejene.
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her