Fyns Politi har tirsdag anholdt ti personer i alderen 19-25 år for overfald med knive på to personer.

Hændelsen fandt sted i Dannebrogsgade bag banegården i Odense tilbage i januar kort før midnat. Her blev de to personer begge såret, mens den ene var i livsfare.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelse.

Ifølge politiet er opfattelsen, at overfaldet var planlagt og sket som led i en konflikt mellem grupperinger, hvor der tidligere har været anvendt skydevåben.

Her er det politiets opfattelse, at de ti sigtede har tilknytning til disse grupperinger. 

- Det er lang tids grundig efterforskning, der har ført frem til anholdelserne i dag. Det er endog et meget vanskeligt miljø at efterforske i, og derfor har vi undervejs holdt kortene meget tæt på kroppen, siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen fra Fyns Politi i pressemeddelsen. 

Ransageret flere adresser 

Tirsdag har politiet også ransageret flere adresser rundt i Odense i forbindelse med sagen.

- Det har vi gjort for at sikre eventuelle beviser eller andet, der kan være med til at underbygge vores efterforskning.

- Det er jo sådan, at når vi fortæller om sagen, så lytter ikke bare de lovlydige borgere med, det gør de kriminelle også, og de skal jo helst ikke vide, hvad vi har gang i, siger Jesper Weimar Pedersen.

Onsdag vil de ti personer blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Odense. 

Mulig sammenhæng til dræbt 19-årig

Fyns Politi oplyser, at der kan være en mulig sammenhæng med den verserende konflikt, hvor en 19-årig mand blev dræbt af skud på parkeringspladsen nær KFC/Netto på Nyborgvej i Odense. 

- Det er klart, at vi undersøger en mulig sammenhæng, men det er endnu for tidligt at konkludere noget. Dertil er vi ikke nået langt nok i vores efterforskning, siger Jesper Weimar Pedersen i pressemeddelsen. 

Ifølge Fyns Politi er to personer yderligere blevet anholdt i sagen. De to personer er ikke sigtede i sagen, og de vil derfor blive løsladt senere tirsdag. 

Anlægsarbejdet på gasrørsledningen Baltic Pipe har midlertidigt været stoppet siden maj sidste år. 

I den forbindelse har arbejdet på Vestfyn mellem stykket fra Skrillinge Strand ved Middelfart til Brylle ved Odense stået ufærdigt siden da. 

Men nu har Miljøstyrelsen givet en ny miljøtilladelse til Energinet i forbindelse med gasrørledningen Baltic Pipe, og det betyder, at der igen kan sættes gang i arbejdet. 

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu endelig har en ny tilladelse, så vi kan gøre arbejdet færdigt. Vi har virkelig travlt med at indhente de tabte måneder, så vi kan nå i mål med projektet, siger Søren Juul Larsen, der er hovedprojektleder for Baltic Pipe i Energinet, i pressemeddelsen.

- Vi har aftalt med vores entreprenører, at de sætter flere maskiner og folk af til opgaven, så vi kan sætte tempoet i vejret og blive færdige hurtigst muligt.

Det stillestående arbejde sker, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte deres oprindelige tilladelse tilbage i maj 2021.

Energinets anlægsarbejde er en del af et større projekt om at lave flere gasrørsledninger tværs over landet.

Ekstra hensyn til truede dyrearter

Den nye tilladelse til Miljøstyrelsen stiller dog en række ekstra krav til anlægsarbejdet. Her skal især tages hensyn til beskyttede dyrearter, uddyber Energinet i pressemeddelsen.

- Vi er selvfølgelig noget optagede af at tage hensyn til natur og dyreliv i forbindelse med, at vi bygger Baltic Pipe. Jeg er glad for, at vi har fået en miljøtilladelse, der grundigt beskriver de hensyn, vi kommer til at tage blandt andet de beskyttede dyrearter i de områder, vi kommer igennem, siger han. 

Den nye tilladelse drejer sig blandt andet om arbejdet på de 40 kilometer af rørledning i Østjylland fra Egtved syd om Kolding til Lillebælt og de 38 kilometer på Vestfyn fra Middelfart til Brylle, der går i gang med det samme. 

På grund af forsinkelsen arbejder Energinet nu på at sætte Baltic Pipe i drift med delvis kapacitet fra den 1. oktober 2022. 

Region Syddanmark har oprettet en krisehotline for ukrainske statsborgere bosiddende i Syd- og Sønderjylland og på Fyn.

Det er et tilbud om akut krisehjælp til herboende ukrainere, som er berørt af krisen i Ukraine, forklarer regionsformand Stephanie Lose (V).

- Der er mange borgere i vores region med ukrainsk baggrund, og det er naturligt, at en del af dem er under en meget stor følelsesmæssig belastning. Derfor kan det ikke udelukkes, de har brug for hjælp.

- Det er baggrunden for, at vi har oprettet en hotline, sådan som vi også har gjort i andre ekstraordinære situationer, siger formanden for regionsrådet.

Den nye krisehotline med telefonnummer: 99445060.

Den er bemandet af medarbejdere fra regionens psykiatriske akutmodtagelser.

Bemandet hotline

Regionsformanden understreger, at alle borgere - uanset nationalitet - altid og uden henvisning kan møde op på de psykiatriske akutmodtagelser i Vejle, Aabenraa, Esbjerg og Odense.

- Det er ikke fordi, de får mere hjælp, hvis de ringer på vores nye hotline frem for at henvende sig via de psykiatriske akutmodtagelser.

- Men vi har erfaring for, at hvis vi laver en hotline med et dedikeret telefonnummer bemandet med folk, der ved, hvad det drejer sig om, og med mulighed for at stille tolkning til rådighed, så er man lidt mere tilbøjelig til at opsøge hjælpen, siger Stephanie Lose.

Sidst regionen oprettede en lignende krisehotline var, da minkerhvervet blev pålagt at aflive deres dyr.

Det skabte frustrationer hos minkavlere og deres familier, og det var baggrunden for, at Region Syddanmark søsatte en hotline.

Hotline skal næppe stå alene

Efterfølgende gjorde flere af landets fem regioner det samme.

Ifølge Stephanie Lose er der et betydeligt antal ukrainske statsborgere i Region Syddanmark, som er beskæftiget blandt andet inden for landbruget.

Initiativet med den nye hotline er ifølge regionsformanden kommer næppe til at stå alene, vurderer regionsrådsformanden, som også er formand for Danske Regioner.

- Vi ser allerede på andre måder at hjælpe på. Eksempelvis ved at stille ledige arealer til rådighed til at huse eventuelle flygtninge, hvis kommunerne har brug for kapacitet, ud over det de selv kan levere.

- Og så ser vi på behovet for at bidrage med sundhedsfaglig bistand til dem, der kommer hertil. Man kan jo heller ikke udelukke, at der vil komme sårede hertil med brug for hjælp, siger Stephanie Lose.