1. mar. 2022 kl. 15:02

Stor politiaktion: Ti personer anholdt efter knivoverfald i Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Udover at anholde de ti personer, så har politiet i løbet af dagen ransaget flere adresser rundt i Odense.

Fyns Politi har tirsdag anholdt ti personer i alderen 19-25 år for overfald med knive på to personer.

Hændelsen fandt sted i Dannebrogsgade bag banegården i Odense tilbage i januar kort før midnat. Her blev de to personer begge såret, mens den ene var i livsfare.

Læs også: Efter næsten et års ventetid: Nu kan Baltic Pipe fortsætte arbejdet på Vestfyn
Gå tilbage Del
1. mar. 2022 kl. 13:51
Fyn

Efter næsten et års ventetid: Nu kan Baltic Pipe fortsætte arbejdet på Vestfyn

Ole Holbech

Miljøstyrelsen har netop givet en ny miljøtilladelse til gasrørledningen Baltic Pipe, der blandt andet skal ligge på Vestfyn.

Anlægsarbejdet på gasrørsledningen Baltic Pipe har midlertidigt været stoppet siden maj sidste år. 

I den forbindelse har arbejdet på Vestfyn mellem stykket fra Skrillinge Strand ved Middelfart til Brylle ved Odense stået ufærdigt siden da. 

Men nu har Miljøstyrelsen givet en ny miljøtilladelse til Energinet i forbindelse med gasrørledningen Baltic Pipe, og det betyder, at der igen kan sættes gang i arbejdet. 

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu endelig har en ny tilladelse, så vi kan gøre arbejdet færdigt. Vi har virkelig travlt med at indhente de tabte måneder, så vi kan nå i mål med projektet, siger Søren Juul Larsen, der er hovedprojektleder for Baltic Pipe i Energinet, i pressemeddelsen.

- Vi har aftalt med vores entreprenører, at de sætter flere maskiner og folk af til opgaven, så vi kan sætte tempoet i vejret og blive færdige hurtigst muligt.

Det stillestående arbejde sker, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte deres oprindelige tilladelse tilbage i maj 2021.

Energinets anlægsarbejde er en del af et større projekt om at lave flere gasrørsledninger tværs over landet.

Ekstra hensyn til truede dyrearter

Den nye tilladelse til Miljøstyrelsen stiller dog en række ekstra krav til anlægsarbejdet. Her skal især tages hensyn til beskyttede dyrearter, uddyber Energinet i pressemeddelsen.

- Vi er selvfølgelig noget optagede af at tage hensyn til natur og dyreliv i forbindelse med, at vi bygger Baltic Pipe. Jeg er glad for, at vi har fået en miljøtilladelse, der grundigt beskriver de hensyn, vi kommer til at tage blandt andet de beskyttede dyrearter i de områder, vi kommer igennem, siger han. 

Den nye tilladelse drejer sig blandt andet om arbejdet på de 40 kilometer af rørledning i Østjylland fra Egtved syd om Kolding til Lillebælt og de 38 kilometer på Vestfyn fra Middelfart til Brylle, der går i gang med det samme. 

På grund af forsinkelsen arbejder Energinet nu på at sætte Baltic Pipe i drift med delvis kapacitet fra den 1. oktober 2022. 

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelse.

Ifølge politiet er opfattelsen, at overfaldet var planlagt og sket som led i en konflikt mellem grupperinger, hvor der tidligere har været anvendt skydevåben.

Her er det politiets opfattelse, at de ti sigtede har tilknytning til disse grupperinger. 

- Det er lang tids grundig efterforskning, der har ført frem til anholdelserne i dag. Det er endog et meget vanskeligt miljø at efterforske i, og derfor har vi undervejs holdt kortene meget tæt på kroppen, siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen fra Fyns Politi i pressemeddelsen. 

Ransageret flere adresser 

Tirsdag har politiet også ransageret flere adresser rundt i Odense i forbindelse med sagen.

- Det har vi gjort for at sikre eventuelle beviser eller andet, der kan være med til at underbygge vores efterforskning.

- Det er jo sådan, at når vi fortæller om sagen, så lytter ikke bare de lovlydige borgere med, det gør de kriminelle også, og de skal jo helst ikke vide, hvad vi har gang i, siger Jesper Weimar Pedersen.

Onsdag vil de ti personer blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Odense. 

Mulig sammenhæng til dræbt 19-årig

Læs også: Fyns Politi genindfører visitationszone efter skuddrab på 19-årig
Gå tilbage Del
28. feb. 2022 kl. 19:17
Fyn

Fyns Politi genindfører visitationszone efter skuddrab på 19-årig

Ebbe Lawaetz

Der bliver igen indført visitationszone i Vollsmose og dele af Korsløkke i Odense. Det sker efter en 19-årig natten til søndag blev dræbt af skud.

Det er under 14 dage siden, at Fyns Politi ophævede visitationszonen, der dækkede Vollsmose og dele af Odense. 

Men efter en 19-årig mand natten til søndag blev skudt og dræbt, mens han sad i en bil ved KFC i krydset mellem Ørbækvej og Nyborgvej i Odense, har Fyns Politi genindført zonen.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse. 

- Jeg må desværre konstatere, at det igen er blevet nødvendigt at oprette en visitationszone i Vollsmose og Korsløkke. På baggrund af den tragiske hændelse natten til søndag, er det nødvendigt igen at tage visitationszonen i anvendelse. Der er blevet afgivet skud og et menneske er dræbt, siger politidirektør Arne Gram i pressemeddelelsen. 

- Det er helt utilstedeligt. Derfor sætter vi ind med oprettelsen af en visitationszone nu – og tro mig, vi bruger også andre værktøjer i kassen, uden at jeg dog kan komme nærmere ind på, hvad de er af hensyn til efterforskernes arbejde.

Årsagen til, at man nu vælger at genindføre visitationszonen, er, at man frygter yderligere voldelige konfrontationer og skudepisoder mellem de forskellige grupperinger.

Tidligere visitationzone forlænget fire gange

I november sidste år indførte man en visitationszone i området efter en skudepisode, der fandt sted 8. november. Den gjaldt i første omgang fra 9. november 2021 og to uger frem, men blev ad flere omgange forlænget. 

Først 15. februar i år meddelte politiet, at man ophævede visitationzonen. Men nu bliver den altså indført igen. 

Den er gældende fra i dag, 28. februar, klokken 20.00 og foreløbig frem til 15. marts klokken 12, oplyser politiet. I perioden gælder visitationzonen i døgnets 24 timer og giver politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer inden for zonens område.

Fyns Politi oplyser, at der kan være en mulig sammenhæng med den verserende konflikt, hvor en 19-årig mand blev dræbt af skud på parkeringspladsen nær KFC/Netto på Nyborgvej i Odense. 

- Det er klart, at vi undersøger en mulig sammenhæng, men det er endnu for tidligt at konkludere noget. Dertil er vi ikke nået langt nok i vores efterforskning, siger Jesper Weimar Pedersen i pressemeddelsen. 

Ifølge Fyns Politi er to personer yderligere blevet anholdt i sagen. De to personer er ikke sigtede i sagen, og de vil derfor blive løsladt senere tirsdag. 

Læs også: Ti fængslet efter knivoverfald
Gå tilbage Del
2. mar. 2022 kl. 16:36

Ti fængslet efter knivoverfald

Peter Bergman

To personer blev i januar overfaldet med kniv i Odense. Onsdag er ti personer blevet fængslet i sagen.

Ti personer er onsdag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Odense i en sag om knivoverfald begået mod to personer i Odense den 13. januar, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Knivstikkeriet fandt sted i Dannebrogsgade bag banegården omkring klokken 23 den 13. januar. To personer blev såret og bragt på hospitalet.

Fyns Politi oplyser onsdag i pressemeddelelsen, at den ene en overgang var i livsfare.

Der er imidlertid ikke rejst sigtelse for forsøg på manddrab, men alene for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om grov vold og for medvirken til grov vold.

Af hensyn til den videre efterforskning i sagen blev onsdagens retsmøde holdt for lukkede døre. Fyns Politi har ikke oplyst, hvorledes de fængslede stiller sig til sigtelserne.

Ransagninger sikrede beviser

I forbindelse med anholdelsen af de ti personer ransagede Fyns Politi flere adresser rundt om i Odense.

Det skete for at sikre eventuelle beviser eller andet, der kan være med til at underbygge efterforskningen, oplyste vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen tirsdag.

- Det er jo sådan, at når vi fortæller om sagen, så lytter ikke bare de lovlydige borgere med, det gør de kriminelle også, og de skal jo helst ikke vide, hvad vi har gang i, siger Jesper Weimar Pedersen.

Mulig sammenhæng med drab

Fyns Politi oplyste desuden tirsdag, at der kan være en mulig sammenhæng med den verserende konflikt, hvor en 19-årig mand blev dræbt af skud på parkeringspladsen nær KFC/Netto på Nyborgvej i Odense.

- Men det er endnu for tidligt at konkludere noget. Dertil er vi ikke nået langt nok i vores efterforskning, sagde Jesper Weimar Pedersen.

Drabet på Nyborgvej betød, at der blev indført visitationszone i Vollsmose og dele af Korsløkke i Odense.

Det er knap to uger siden, at Fyns Politi ophævede en visitationszone, der dækkede Vollsmose og dele af Odense. 

Fakta om visitationszone

Visitationszonen gælder 24 timer i døgnet i hele perioden. 


Den giver politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer inden for zonens område. 


Skønner politiet det nødvendigt, kan visitationszonen forlænges.


Kilde: Fyns Politi

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her