Stort hotel i Odense konkurs
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selskabet First Hotel med hoteller i Odense, Aalborg og København har kastet håndklædet i ringen og er begæret konkurs.
Selskabet bag hotelkæden First Hotels er gået konkurs i Danmark.
Konkursen rammer tre hoteller i henholdsvis Odense, Aalborg og København.
Det skriver EjendomsWatch.
Virksomhed bag First Hotel Grand i Odense er gået konkurs
Siden efteråret har Maribel, der står bag hotelkæden First Hotel, forsøgt at finde en langsigtet finansiering. Det er ikke lykkedes, siger direktør.
Den nordiske hotelkoncern Maribel, der blandt andet driver First Hotel Grand i Odense, er gået konkurs.
Det skriver det norske erhvervsmedie Dagens Næringsliv.
Konkursen følger efter længere tids økonomiske problemer for Maribel, der har haft mere end svært ved at tjene mere, end hvad der er blevet brugt penge på.
Problemerne er ikke blevet mindre af, at coronakrisen pludselig er kommet og har gjort det sværere for koncernen at finde finansiering til at klare sig.
- Vi har siden sidste efterår arbejdet hårdt på at få en langsigtet finansiering med vores tre hovedkreditorer, Vastint, Host og Marriott.
- Desværre nåede vi ikke i mål med dette, før coronakrisen ramte, siger Pål Mørch, direktør hos Maribel, til Dagens Næringsliv.
Ifølge Dagens Næringsliv går Maribel konkurs med en gæld på over en milliard norske kroner.
En kurator siger til det norske medie, at hensigten er at videreføre driften af de hoteller, som Maribel har drevet.
Ifølge Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, driver Maribel blot hoteller og ejer ikke den ejendom, som hotellerne ligger på.
Dermed er det op til ejerne af ejendommene og personerne bag konkursboet at bestemme, hvad der nu skal ske.
Maribel-koncernen driver hoteller under navnene First Hotels, Moxy og Courtyard by Marriott.
I Danmark drejer det sig om hoteller i København, Odense og Aalborg, skriver Finans.
Maribel blev skabt i 2018. Det skete i forbindelse med, at de nordiske hotelselskaber First Hotels og Belvar slog sig sammen.
Den samlede koncern omsatte dengang for cirka to milliarder norske kroner. Ambitionen var, at omsætningen skulle stige til det dobbelte på kun to år.
Ved fusionen havde Maribel over 100 hoteller med mere end 11.500 værelser.
Mediet henviser til en meddelelse fra kurator Per Astrup Madsen fra advokatvirksomheden DLA Piper, som er sendt til kreditorerne.
First Hotels var en del af den norske Maribel-koncern, der drev hoteller i både Norge, Sverige og Danmark, og som gik i konkurs i sidste uge.
Troede man undgik konkurs
Men i forbindelse med Maribels konkurs lød det, at de tre hoteller i First Hotels-kæden i Danmark ikke var i fare for at bukke under.
Således drev Maribel-hotellerne, men ejede ikke selve ejendommene.
Dermed var det op til ejerne af ejendommene og personerne bag konkursboet at bestemme, hvad der skulle ske.
Under First Hotels-kæden var First Hotel Aalborg, First Hotel Grand i Odense og First Hotel Kong Frederik i København.
Af meddelelsen fra kuratoren fremgår det ifølge EjendsomsWatch, at Sø- og Handelsretten tirsdag tog First Hotels under konkursbehandling.