Talende robot skal få flere til at bruge håndsprit
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Syddansk Universitet står i spidsen for et nyt EU-projekt, der skal udvikle en mobil, talende robot, der kan tilbyde borgere håndsprit.
Når du fremover skal have hænderne afsprittet, kan det være, at hånddesinfektionsdispenseren spørger dig først.
Syddansk Universitet står nemlig i spidsen for et nyt EU-projekt ved navn "Hand Disinfection Robot – HanDiRob”, der skal udvikle en mobil, talende robot, der henvender sig aktivt til borgere og tilbyder hånddesinfektionsmiddel.
Det skriver Interreg, der giver tilskud til projektet, i en pressemeddelelse.
Grethe fik første stik: 20.000 skal stikkes på én dag
Mandag skal det danske sundhedsvæsen til generalprøve for at finde ud af, om systemet kan vaccinere 100.000 om dagen. I Svendborg skal 1.200 fynboer vaccineres mellem klokken otte om morgenen til halv ni om aftenen.
Hvordan sikrer man sig, at man kan vaccinere helt op mod 400.000 danskere om dagen?
Man afholder en generalprøve - eller en såkaldt stresstest af systemet, hvor 100.000 danskere på landsplan bliver testet på én dag. Den dag er mandag, og i Svendborg var man klar til at give dagens første stik klokken otte.
Og en af dem, der var mødt op til sit første stik, var pensionist Grethe Nogel.
- Det er ikke noget særligt, jeg tager det bare, som det kommer, siger Grethe, da hun bliver spurgt om hun glæder sig.
De største udfordringer
På vaccinestedet i Svendborg skal der i alt vaccineres godt 1.200 personer mandag. Det er personer over 75, særligt sårbare personer og personer i vaccinegruppe 5-8
- Noget af det, vi har haft fokus på, er, at vi har sikret logistikken omkring flowet af vacciner, hvordan de bliver leveret, trukket op og givet til borgeren, fortæller ledende overlæge på Svendborg Sygehus, Mette Worsøe
“Indtil videre har vores udfordringer været på ventetid, kommer man før tid, så skal man vente, og en ventetid et sted forplanter sig videre i systemet”
Vaccinegrupper
1. Personer som bor i plejebolig mv. (hovedparten er vaccineret).
2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
3. Personer med alder ≥ 85 år. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson. (hovedparten forventes at være vaccineret i løbet af marts).
7. Personer på 80-84 år. (målgruppen begynder vaccination fra midten af marts).
8. Personer på 75-79 år.
9. Personer på 65-74 år.
10 A. Personer på 60-65 år (fødselsårgang 1957-1961).
10 B. Personer på 55-59 år (fødselsårgang 1962-1966).
10 C. Personer på 50-54 år (fødselsårgang 1967-1971).
10 D1. Personer på 16-19 år + 45-49 år (fødselsårgang 1972-1976 og 2002-2005).
10 D2. Personer på 20-24 år + 40-44 år (fødselsårgang 1977-1981 og 1997-2001).
10 D3. Personer på 25-29 år + 35-39 år (fødselsårgang 1982-1986 og 1992-1996).
10 D4. Personer på 30-34 år (fødselsårgang 1987-1991).
For at sikre at alle 1.200 kan nå at blive vaccineret, har man i Svendborg forberedt sig til dagen, og nogle af de største udfordringer har også allerede vist sig.
- Indtil videre har vores udfordringer været på ventetid, siger Mette Worsøe.
- Hvis man kommer før tid, så skal man vente, og en ventetid ét sted forplanter sig hurtigt videre i systemet.
Udover at holde styr på unødvendig ventetid, skal IT-systemet, som medarbejderne bruger, også være oppe at køre og fungere. Uden det, kan man ikke modtage sin vaccine.
- Som borger kommer man ind og sætter sig på en stol, man får scannet sit sundhedskort, og så scanner personalet også vaccinen, som skal trækkes op, inden man får sit stik, forklarer Mette Worsøe.
Realistisk med over 1.000 stik?
Men er det overhovedet realistisk med så mange stik i Svendborg?
- Det er meget realistisk, indtil videre har vi hver dag vaccineret flere, så vi får minimum 1.250 igennem i dag, siger den ledende overlæge.
- Hvis vi når igennem dem, som vi forventer, har vi jo bevist, at det, vi mangler, det er at få vaccinerne til landet. Systemet er gearet til det.
I hele region Syddanmark skal i alt 20.000 personer vaccineres.
Det gjorde overhovedet ikke ondt
Og for pensionist Grethe Nogel, der altså har taget turen fra Langeland til Svendborg i dagens anledning, ja der går der da heller ikke længe, fra hun har sat sig i stolen, til hun får givet stikket.
- Det var hurtigt overstået, det gjorde overhovedet ikke ondt, siger Grethe Nogel.
Det er vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderne, der bliver brugt under stresstesten mandag. Vaccinen fra AstaZeneca er sat midlertidigt i bero, efter at den er blevet sat i forbindelse med nogle sjældne, men alvorlige blodpropper.
I alt skal flere end 101.000 vaccineres på landsplan mandag.
Den første prototype forventes til efteråret 2021 og sker i et samarbejde mellem erfarne aktører fra både Danmark og Tyskland.
Bliv opsøgt af robot
Med coronapandemien er håndhygiejne blevet en fast del af bevidstheden hos de fleste, og det er på den baggrund, at SDU sætter emnet på dagsorden.
Allerede nu står der automatiske hånddesinfektionsdispenserer i supermarkeder, butikker og på andre offentlige steder. Her skal man dog selv opsøge dispenserne, for at få hænderne sprittet.
HanDiRob-robotten vil både have en stationær stand med en dispenser med hånddesinfektionsmiddel og indbygget videoskærm, mens robottens anden del er en mobil enhed, hvilket gør den i stand til at køre rundt selv og henvende sig til kunder.
- Robotten vil på ingen måde virke påtrængende, mens den motiverer borgere til at desinficere deres hænder og instruerer i, hvordan det gøres korrekt, siger Oskar Palinko, der er projektleder og adjunkt ved SDU, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, i Odense i pressemeddelelsen.
Test på OUH
Om man bliver opsøgt af en Star Wars-lignende robot eller noget i stil med de hånddispensere, man allerede kender, er endnu uklart.
Men sikkert er det, at robotten skal være en brik i et større adfærdspuslespil, der skal øge sikkerheden og sprede viden på Odense Universitetshospital, som er udvalgt til testhospital sammen med universitetshospitalet i Lübeck.
Mandag morgen gav lang kø til lyntest: Jakob ventede så længe, at han missede undervisningen
For at komme på arbejde og i skole skal der fremvises en negativ coronatest, og det gav lang kø til lyntest i Odense mandag morgen.
Jakob Lange Vanghold, der går i 1.g på Odense Tekniske Gymnasium, skulle egentlig have været fysisk i skole igen, men i stedet står han med undervisning i ørerne, som klassekammeraterne optager direkte fra klassen.
Mandag morgen mødte en lang kø til lyntest ham nemlig på Ørbækvej i Odense.
- Mit svar fra PCR-test var ikke kommet, så jeg måtte tage en kviktest i stedet, siger han.
Med det nye coronapas er det nemlig et krav at fremvise en negativ test, der ikke er mere end 72 timer gammel eller en overstået infektion med covid-19 inden for de seneste 12 uger.
Forsinket PCR-test
Der var flere i køen, der endnu ikke havde fået svar på sin PCR-test, og derfor måtte ty til vatpinden i næsen for at få et negativt testsvar.
- Jeg skal møde ind på arbejde i dag for første gang siden nytår. I går fik jeg lavet en PCR-test, men jeg har ikke fået mit svar endnu, og så måtte jeg få lavet en lyntest, siger Kamilla Jensen, der står bagerst i mandagens lange kø.
Ifølge Region Syddanmarks oplysninger skulle der ikke være et generelt problem med at få testsvar i MinSundhed. I sidste uge, som var den helt store genåbningsuge, forløb det, som det skulle.
Hos Carelink er de ikke overraskede over, at der ved teststederne danner sig kø.
- Det er generelt vanskeligt at holde styr på, præcis hvornår der bliver travlt. Vi sørger for at få mandet op så hurtigt vi kan, og vi indkalder ekstra personale, når vi oplever behov for det, fortæller Administrerende direktør, Brian Rosenborg og fortsætter:
- Jeg tror i høj grad, at der er tale om en ny virkelighed. Vi kan konstatere at der er rigtig meget tryk på nu. Derfor har vi også beholdt antallet af podere fra påsken, så vi kan opretholde et højt niveau.
Hvis du skal testes, kan du tjekke Carelinks egen oversigt over det forventede pres på deres testcentre i Region Syddanmark.
- Jeg kommer nok ikke til tiden
Det kom bag på flere af fynboerne, at der var så lang kø til at få en lyntest.
- Det er nok bare mig, der har planlagt dårligt. Jeg kommer i hvert fald ikke til tiden, tænker jeg, siger Viktor Pedersen, der er mediegrafikerelev.
- Jeg skal undervise 9.15, så jeg må se, hvor langt, jeg når. Ellers er jeg nødt til at hoppe ud af køen, siger Mie Larsen, der efter et kvarter i køen stadig ikke er i nærheden af indgangen.
Med høretelefoner i ørerne håber Jakob Lange Vanghold, at han snart er gennem køen, så han kan komme fysisk på gymnasiet igen.
- Nu har jeg haft hjemmeundervisning så længe og nu hvor jeg endelig kan komme i skole igen, så skal jeg alligevel være online, siger han.
- Som hygiejnesygeplejerske tænker vi ikke specifikt på diagnoser af sygdomme – men mere på en generel afbrydelse af smitteveje. Det gjorde vi før corona, og det gør vi efter corona. Behovet for håndhygiejne har hele tiden været der og vil også være der i fremtiden. Robotten kan være med til at forebygge det usynlige, uanset om det er corona eller influenza, siger Lise Andersen, hygiejnesygeplejerske på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her