Der vil igen være tilskuere på tribunerne, når superligaklubben OB søndag aften får besøg af Lyngby i nedrykningsspillet.
Selv om det er første gang i år, at OB kan byde sine fans ind på stadion, er der ikke udsolgt til kampen.
Det er stadig muligt at købe billet til opgøret, oplyser superligaklubben søndag formiddag.
500 tilskuere per sektion
21. april trådte nye regler i kraft. De sikrer, at det igen er tilladt med fans på tilskuerrækkerne.
Der må dog højest være 500 siddende tilskuere på sektioner, der er "klart adskilte".
Desuden skal der være en meters afstand mellem tilskuerne, og der vil være krav om at vise coronapas og registrere sig.
OB's trup mod Lyngby
Kæmper for at undgå nedrykning
OB er fem point foran Lyngby, der står til nedrykning. Hvis OB taber, og Lyngby derved sikrer sig tre point, er OB i risiko for at rykke ned i 1. division.
Med andre ord er der vigtige point på spil i søndagens superligakamp.
Kampen mellem OB og Lyngby fløjtes i gang klokken 18.00.