Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det drejer sig om 140 atleter, som Mai Mercado (K) gerne så blev færdigvaccineret inden OL i juli. Herunder også en fynsk bueskytte.
Danske atleter får ikke hjælp af regeringen til at blive vaccineret mod coronavirus, før de tager til sommerens OL i Tokyo.
Men det bør genovervejes, mener den fynskvalgte gruppeformand for Det Konservative Folkeparti Mai Mercado.
Ansat kørte vanvidskørsel over Fyn: Intetanende ejer skal nu betale
Selvom den faste og betroede lastbilchauffør tog bilen, uden at Flemming Jørgensens kendte til det, må han nu selv betale regningen.
Som følge af nye, skærpede regler kan politiet beslaglægge og efterfølgende konfiskere et køretøj, hvis det bliver benyttet til vanvidskørsel. Også når det er lånt eller leaset.
Men loven rammer også helt almindelige danskere. Sådan lyder det nu fra en transportvirksomheden Pagh Logistics, der for nyligt mistede en varevogn, efter en af hans chauffører kørte vanvidskørsel over Lillebæltsbroen og på Fyn.
- Jeg synes, det er urimeligt, når vi jo ikke har haft mulighed for at afværge det. Vi har med mennesker at gøre, og vi kan ikke overvåge dem 24 timer i døgnet, fortæller medejer Flemming Jørgensen.
Siden den nye lov om vanvidsbilisme trådte i kraft 31. marts, er 42 køretøjer blevet beslaglagt over hele landet. Det viser de nyeste tal fra rigspolitiet.
Flere end halvdelen af de beslaglagte biler, i alt 25 køretøjer, tilhører ikke vanvidsbilisterne selv.
Egentlig var hensigten, da man lavede lovstramningen, at tvinge blandt andet leasingselskaber til at tage et større ansvar for, hvem de leaser biler ud til.
Lånte varebil og kørte over Lillebæltsbroen mod færdselsretningen
Det var en af Flemming Jørgensens faste og betroede ansatte, der kørte vanvidskørsel i en firmabil, selvom alle deres sikkerhedsprocedurer og instrukser var i orden.
En sen aften lånte den rumænske lastbilchauffør virksomhedens bil, uden Flemming Jørgensen kendte til det.
I beruset tilstand kørte chaufføren 33 kilometer i den forkerte retning på motorvejen hen over Lillebæltsbroen og på den Fynske Motorvej. Her blev han til sidst stoppet af politiet, og varevognen blev beslaglagt.
Hvad er vanvidskørsel?
Vanvidskørsel kan være kørsel med høj hastighed, men det dækker også over spirituskørsel med en promille over 2,00 og særligt hensynsløs kørsel samt uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Det kom fuldstændigt bag på Flemming Jørgensen.
- Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig. Han har været utroligt pligtopfyldende og har aldrig haft nogle sager, hvor vi har kunnet forudse, at han kunne gøre noget lignende, fortæller han.
Hænger selv på regningen
Ifølge Flemming Jørgensen er det dog ikke realistisk at lægge sag an mod chaufføren for at få varebilens værdi på cirka 50.000 kroner erstattet.
- Han har ikke noget arbejde længere, og det kan godt være, han har nogle penge hjemme i Rumænien, men jeg tvivler på det, siger han.
Derfor står Pagh Logistics nu til selv at skulle dække tabet – og det kan Flemming Jensen sådan set godt betale.
Alligevel frygter han, hvad loven kan komme til at betyde for ham selv eller andre, hvis en af hans chauffører havde kørt vanvidskørsel i en af hans lastbiler.
- Nu er det en bil til 50.000 kroner, men hvis det næste gang er en bil til 750.000, så fjerner man jo grundlaget for at udføre sin virksomhed, siger Flemming Jørgensen.
- Den her lov rammer på ingen måde skævt
Alle køretøjer, der beslaglægges for vanvidskørsel, er i politiets varetægt, indtil en dommer kan tage stilling til, om de endeligt må konfiskeres helt fra ejeren.
Og på trods af historier som Flemming Jørgensens virker loven ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) helt efter hensigten.
- Den her lov rammer på ingen måde skævt. Vi kan se, at dem, der bliver stoppet, har kørt meget vanvittigt og har udsat andre for fare, siger han til TV 2.
Ministeren understreger, at ejeren af en bil altid har et medansvar, hvis den lånes ud til én, der eksempelvis kører med for høj promille eller hastighed.
Og derfor er det også virksomhedsejere som Flemming Jørgensens opgave at sikre, at den slags ikke kan ske.
- Man må spørge sig selv, har jeg nu tillid til den person, som er ansat i min virksomhed, og som skal bruge køretøjet, siger Benny Engelbrecht.
Opfordringen kommer efter nyheden om, at tyske sportsfolk får tildelt deres stik inden 23. juli, hvor OL begynder.
- Alle tyske atleter bliver nu tilbudt vaccine forud for OL. Danmark burde følge trop og tilbyde vaccine til de 140 atleter i juni, når danskerne alligevel skal massevaccineres, skriver Mai Mercado på Twitter.
Skal ikke foran sårbare
Blandt atleterne er den fynske bueskytte Maja Jager, der som den første blev udtaget til det danske OL-hold.
Ifølge den seneste vaccinationskalender tilhører hun med sine 29 år en gruppe, som forventes færdigvaccineret slut juli. Det samme gør flere af de andre atleter.
Det har allerede tidligere på måneden fået Danmarks Idrætsforbund til at ytre ønske om at få rykket udøverne frem i køen.
Alle tyske atleter bliver nu tilbudt vaccine forud for OL. Danmark burde følge trop og tilbyde vaccine til de 140 atleter i juni, når danskerne alligevel skal massevaccineres https://t.co/PWgaz4fc2u #dkpol
— Mai Mercado (@_MaiMercado) April 24, 2021
Argument var, at der er tale om folk, der har forberedt sig i op til syv år, og som repræsenterer Danmark ved verdens største sportsbegivenhed.
De skal ikke foran sårbare, kronisk syge og ældre i køen, forklarede Morten Mølholm, som er administrerende direktør i forbundet, til DR. Men han så gerne, at atleterne kan få lov at træde frem, når det bliver de unge og umiddelbart raske menneskers tur.
Ifølge direktøren stoler han på sikkerhedsprotokollerne ved OL, men en færdigvaccineret dansk delegation vil alligevel være bedst, så 'katastrofefaktoren' forsvinder, lød det.
Andre vil også foran i vaccinekø
Meldingen fra regeringen er dog klar. Atleterne må ligesom resten af danskerne pænt vente, til det er deres tur.
- Vores udgangspunkt er, at hvis vi først åbner for grupper som OL-atleter, vil der pludselig rejse sig et krav om rigtig mange grupper, som skal foran i vaccinekøen af den ene eller anden grund, sagde kulturordfører Kasper Sand Kjær (S) tidligere på ugen til Ritzau.
Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag
Et ældre fynsk lægepar har fået frataget retten til at drive lægepraksis, efter Region Syddanmark har afsløret bedrageri med fup-ydelser for op mod 1,8 millioner kroner. Et historisk stort beløb ifølge ekspert. Nu skal regionen tage stilling til, om parret skal meldes til politiet.
En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner.
Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.
Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.
- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.
- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.
Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.
Fup-regninger
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret.
Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.
- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.
Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne
Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.
- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark.
I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.
Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.
- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.
- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.
I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.
Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?
- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.
- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.
Mulig politisag
Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.
Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.
Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.
Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:
"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."
Kulturordføreren er dog enig med idrætsforbundet og Mai Mercado i, at OL-atleter er 'noget særligt'. Men i dette tilfælde mener regeringens ikke, at man skal undvige fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger om, hvem der skal vaccineres hvornår.
Ifølge Mai Mercado har man dog allerede sendt andre grupper foran, og de få atleter burde derfor ikke være et problem.
- Regeringen har valgt at vaccinere soldaterne, der skulle udsendes, og det er rigtig godt. Det bakker vi varmt op om. Men når der i det sene forår/sommer må formodes at blive vaccineret i hvert fald hundredtusinde dagligt, så virker det mærkeligt, at man ikke kan prioritere de 140 atleter, lyder det fra Mai Mercado i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Vaccinerækkefølgen er lagt efter, hvem der risikerer alvorlige sygdomsforløb. Den sidste gruppe, der vaccineres i Danmark, er borgere mellem 30 og 34 år.
kopieret!
Kristian Hald trillede en tåre efter eksklusionen fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, det fortæller han i nyt stort interview på TV 2 Fyn lavet dagen efter, at hans partifæller valgte at smide ham ud på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet.
- Der har været mange følelser i spil, og jeg vil indrømme, at da jeg kom hjem i aftes og satte mig i sofaen, der trillede jeg også en tåre. Jeg er ikke lavet af stål, og det har været en lang proces det her, og jeg synes ikke altid, at politik er retfærdigt, men jeg kan se mig selv i øjnene, siger Kristian Hald.
Den nu ekskluderede byrådspolitiker er stadig vred på sin tidligere partifælle, borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), som han mener har været uordentlig. Kristian Hald beskylder borgmesteren for at have løjet flere gange.
- Jeg er en smule trist på demokratiets vegne, siger Kristian Hald.
Eksklusionen fra den socialdemokratiske gruppe kom efter, at Kristian Hald offentligt havde erklæret mistillid til borgmester Kasper Ejsing Olesen, og krævet hans afgang.
Efter en uges kritik blev der indkaldt til et ekstraordinært møde i den socialdemokratiske byrådsgruppe, hvor der kun var et punkt på dagsorden. Punktet handlede om udelukkelse af Kristian Hald fra gruppen på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet. På mødet, der kun varede fire minutter, valgte ni ud af gruppens ti medlemmer at stemme for en udelukkelse fra gruppen. Kun Kristian Hald selv stemte imod.
- Jeg kan ikke det her uordentlighed. Jeg kan ikke sidde og være med til, at borgmesteren kan slippe afsted med at lyve gentagne gange. Det er også mit mandat, og jeg synes, at jeg har et ansvar. Jeg har også tre drenge derhjemme, som skal ud i den her verden, og dem vil jeg gerne vise, at det er OK, at gå sine egne vegne, og stå på det man tror på. Det har jeg det godt med.
Formelt er Kristian Hald “kun” blev udelukket fra den socialdemokratiske byrådsgruppe, og nu skal andre organer i Socialdemokratiet afgøre, om Kristian Hald også skal smides ud af partiet generelt.
Kasper Ejsing Olesen vil ikke kommentere på Kristian Halds beskyldninger, men i et facebookopslag fra sidste søndag skriver han således:
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til og kan og ønsker ikke være i det.
Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.
Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.
Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.
- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.
Rammer ikke produktionen
Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.
Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.
Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.
Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.
- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.
Indgik stor aftale i september
I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform.
Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.
- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.
Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.
12,5 dage om året er Jeppe Lundblad tvunget til at holde døren til herretøjsforretningen Uffe Jensen & Co låst, selvom kunderne går købsparate forbi hans butiksvinduer.
Sådan behøver det dog ikke være meget længere.
Fordi butikken ligger i Bogense, hvor der bor færre end 15.000 indbyggere, vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) lade kommunen bestemme, hvor tit og hvornår døren skal være aflåst.
Det vil sige, at kunder i princippet kan shoppe løs i de fysiske butikker alle 365 dage om året - også på helligdage.
Ny lukkelov kan ændre åbningstiderne i dine lokale butikker
Regeringen vil modernisere lukkeloven og give butikker i byer med et indbyggertal på under 15.000 mulighed for at holde åbent på årets lukkedage.
Visionen er at 'skabe mere handelsliv i Danmarks mindre byer, sikre flere arbejdspladser, styrke den lokale turisme og skabe stærkere lokalsamfund'.
Men forslaget vækker ikke begejstring i HK Handel, som er de butiksansattes fagforbund.
- Det er bekymrende, for det vil på sigt udsulte vores branche, så det kun er unge og ældre, der kan arbejde i den. Jeg frygter, at alle de andre vil søge væk, fordi de ikke kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, fagforeningens formand Mette Høgh i en pressemeddelelse.
SVM-regeringens forslag giver butikkerne i de mindre byer mulighed for 12,5 ekstra åbningsdage om året.
12,5 dages ekstra omsætning
Bogense falder med sine små 4.000 indbyggere durk indenfor kategorien. Det glæder Jeppe Lundblad.
- Det betyder meget, at vi får mulighed for at servicere de turister, som kommer til Bogense. Det er nogle gode dage, vi går glip af, siger herretøjsforhandleren.
Han forestiller sig ikke, at han kommer til at sælge mange skjorter og slips anden juledag, men særligt forårets helligdage er vigtige.
- Når turisterne kommer til byen, og det gør de tit i forlængelse af helligdagene, er det vigtigt, vi kan servicere dem. Hvis jeg selv er på tur, sidder pengene lidt mere løst, og det vil vi gerne udnytte, siger Jeppe Lundblad.
De potentielt 12,5 dage ekstra, hvor døren ikke behøver være låst, vil uden tvivl skabe mere omsætning - hvor meget ved Jeppe Lundblad ikke.
- Det er der ingen, der kan spå om, men det vil helt klart påvirke omsætningen, siger han.
Ikke for store byer
Muligvis mindes du at have købt bukser i Bogense under en forlænget helligdagsferie - og hvorfor så nu en særlig regel, tænker du, når butikker før har kunnet holde åbent på helligdage?
Indtil nu har de små købsstader ifølge erhvervsminister Morten Bødskov skulle igennem “en masse bureaukrati og bøvl” for at få lov til at holde åbent på helligdage - og gerne i forbindelse med ekstraordinært og enkeltstående festivitas i byen.
Det vil ministeren fjerne med forslaget om at ændre lukkeloven.
- Nu bliver det op til kommunerne selv at tage stilling til, om man vil benytte sig af muligheden for også at holde åbent på de dage, der i dag er lukkedage. Det skal forhåbentlig give mere liv i gaderne, siger Morten Bødskov.
De større byer skal dog ikke holde vejret i håb om, at de også får lov til at holde åbent på helligdage.
- Hvis man bare fuldkommen fjerner lukkeloven over alt i landet, ved vi, at det vil udtømme de små bysamfund. Derfor har vi fundet den her balance, som skal betyde, at vi når målet om at skabe mere liv i vores lokalsamfund, understreger ministeren.
Kun fire byer på Fyn vil ikke få glæde af den nye lukkelov. Det gælder Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart.
Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.
Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.
Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.
Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.
Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist
Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.
Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.
Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"
Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.
OB er godt i gang med et forberede sig til forårssæsonen i 1. division, og i fredags spillede fynboerne 2-2 mod Silkeborg i en træningskamp.
Et af kampens højdepunkter var en flot scoring af 20-årige Max Ejdum, og netop han bliver en vigtig spiller for OB i fremtiden.
Det talte de om i weekendens udgave af Stemmer Fra Ådalen, hvor panelet satte fokus på Max Ejdums betydning for OB.
”Han er nøglespilleren for OB og den vigtigste spiller i OB’s startopstilling,” siger journalist og OB-fan Jonas Knudsen i podcasten.
Han bliver bakket op af Daniel Lerke Ramming, der har fulgt OB fra tribunen i mere end 25 år.
”Han er en yndlingsspiller, og han har mange af de dyder, som en OB-spiller skal have”, siger Daniel Ramming.
Hele udsendelsen kan ses på YouTube hos Stemmer Fra Ådalen.
Når stjerner som Kylie Minogue, Green Day, Christopher, Jada, Kesi og Lukas Graham til sommer gæster Tinderbox, får de følgeskab af en række flere artister fra både ind- og udland, som festivalen i dag har afsløret navnene på. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, Reyna Tropical, Dizzy Mizz Lizzy, Love Shop, Hugorm, Ida Laurberg og August Høyen.
Ovenstående er netop føjet til plakaten hos festivalen, der i den seneste tid har været i vælten, fordi det er kommet frem at lokalplan har betydet, at tilladelserne til afholdelse af festivalen ikke har været helt fyldestgørende.
Flere indbyggere ved Teglværksvej i Odense er indtil klokken cirka 11.30 uden vand som følge af et akut ledningsbrud, oplyser VandCenter Syd på sin hjemmeside. Også i Hjulets Kvarter er vandet lukket indtil klokken cirka 10 som følge af reparationsarbejde. Det skriver TV2.