Tilskuerfest i Odense: OB-kamp var Danmarks mest sete opgør i weekenden

Der var 8.716 tilskuere til OB's kamp mod Roskilde søndag. Det gjorde kampen til det opgør med flest tilskuere i Danmark i den forgangne weekend.

Banner: Fyn fortjener et hold i Superligaen

Det er ikke kun inde på banen, at OB er flyvende. For selvom klubben er i landets næstbedste række, strømmer tilskuerne på stadion til OB's kampe i denne sæson. 

I søndagens kamp mod FC Roskilde var hele 8.716 mennesker på plads på stadion i Odense, og det gør kampen til den mest sete live-kamp i Danmark i den forgangne weekend. 

Hverken i weekendens fem kampe i Superligaen eller i de fire øvrige opgør i NordicBet Ligaen var der kampe, der trak flere mennesker på stadion. Dermed fortsætter de gode tendenser for stadion i Odense, der i årevis har oplevet voksende tilskuertal. 

Tilskuere til weekendens kampe i dansk topfodbold

I weekenden var der altså ingen andre kampe i Danmark, der tiltrak flere tilskuere end OB's opgør mod FC Roskilde. Kampen med næstflest tilskuere i Danmark blev spillet i Silkeborg, hvor 7.239 sjæle var på plads til kampen mod Brøndby.

Søndagens kamp mellem OB og FC Roskilde var foreløbig sæsonrekord i Odense, hvor der i gennemsnit har været 7.315 tilskuere til OB's kampe. Kun klubber i hele Danmark har et højere tilskuersnit; FC København, Brøndby, AGF, FC Midtjylland og AaB.

OB's flotte tilskuertal bliver dog næppe spillerundens mest sete kamp i Danmark. FC København spiller på hjemmebane mandag aften mod AaB, men i weekenden var der altså ingen andre fodboldkampe i Danmark, der trak flere mennesker på stadion end i Odense. 

Oversigt

    Oversigt