Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tyskere raser over fynsk kro - kommer bearnaise på schnitzel

- Nej, nej, nej! Ikke bearnaisesovs til wienerschnitzel.

- Det er blasfemi.

- Bearnaise?? Der dumpede I sgu med et brag.

Sådan lyder nogle af kommentarerne på Klosterkroens facebookside, hvor restauranten er endt i en shitstorm, efter at køkkenchefen i en video hælder bearnaisesovs på en schnitzel.

- Folk er utilfredse med, at vi overhovedet hælder sovs over en schnitzel. Det er hovedsageligt tyskere og østrigere, der klager på Facebook. Det er en dødssynd. Jeg skal ikke fortælle til mine bedsteforældre, at jeg putter sovs på en schnitzel, siger køkkenchef Niklas Gernhart, der er tysker.

Madeksperter på de sociale medier mener, at den franske sovs ikke hører hjemme sammen med det tyske stykke kød.

- Hvis man spiser den hurtigt nok, bliver paneringen ikke blød. Jeg kan ikke se noget problem med det, siger Niklas Gernhart.


- Der er mange, der kommer herind og spørger efter bearnaise i stedet for smørsovs til deres schnitzel. Bearnaisesovs er i princippet en smørsovs. Vi har besluttet os for at afprøve det, forklarer han.