Uenighed endte i knivstikkeri
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En 24-årig mand vil muligvis blive fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Odense tirsdag aften.
Sidst på aftenen tirsdag mundede en uenighed mellem to yngre mænd i Odense ud i et knivstikkeri.
Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen, onsdag morgen.
- De kender hinanden, så alt tyder på, at det er noget internt, men vi ved ikke, hvad det drejer sig om, siger vagtchefen.
11-årige Magnus har sovet i telt siden 2019 - nat nummer 900 var i selskab med stormen Malik
Mens vi andre lå i vores seng, da stormen Malik natten til søndag rasede over Fyn, lå 11-årige Magnus Schabert i et telt i baghaven.
“Det er dejligt, og man kan høre fuglene om morgenen, man kan høre vinden blæser, og man kan også høre, at nu kommer regnen”
Magnus Schabert er spejder, og selvom mærket for at sove i telt for længst er indtjent fortsætter han ufortrødent. Derfor var der heller ingen tvivl om, at natten mellem lørdag og søndag skulle tilbringes i teltet trods varsel om kraftig storm.
- Det er faktisk sjovt at sove ude i teltet. Da Malik kom, kan jeg huske, at den var så kraftig, at jeg sov nat nummer 900 i telt, men så gik jeg ind efter, fortæller Magnus Schabert.
Forældrene holdt skarpt øje med telt og søn udenfor og fortæller, at Magnus trak ind, da de klokken 01.15 var ude for at rette på teltet.
1001 nats eventyr var inspiration
Den unge spejder har sovet i telt siden den 21. juni 2019. Hans mål er at sove 1001 nætter i telt, før han - måske - igen vil tage sin seng indendørs i brug.
Antallet af nætter kom Magnus Schabert på grundet historien "1001 nats eventyr".
- Det er dejligt, og man kan høre fuglene om morgenen, man kan høre vinden blæser, og man kan også høre, at nu kommer regnen. Det er rart, fortæller Magnus Schabert om placeringen af sit noget anderledes soveværelse.
I teltet har Magnus Schabert madras, soveposer, drikkedunk, lygte og et strømkabel. Og han sover altså derude uanset vind og vejr - en nat på minus 18 grader har også været tilbragt derude - med en ekstra sovepose.
- Lige på det område er han lavet af et specielt stof, Martin Schabert
Telt nummer otte er sat op efter stormen
Ude i familiens baghave er der en permanent plads til et telt, og fjerner man teltet, er alt græs forsvundet nedenunder.
Mandagen blev for far og søn brugt på at fjerne et telt - og sætte et nyt telt op. Faktisk skulle telt nummer otte i rækken op. Det syvende telt havde holdt 5,5 måned og var nu for slidt af både vind og sollys.
- Det nye telt bliver fedt, siger Magnus Schabert, inden han skal sove første nat i det ottende telt.
Magnus Schabert har et regneark på sin tablet, hvor han holder øje med antallet af overnatninger i telt. Efter planen soves nat nummer 1001 i teltet den 12. maj i år.
Han understreger, at der ikke er noget der indikerer, at stridigheden er banderelateret.
Knivstikkeriet foregik på Fitness Worlds parkeringsplads på Klokkestøbervej, og blev anmeldt af den forurettede, en 26-årig mand, klokken 23.35.
Den forurettede fik to overfladiske sår på det ene lår, inden han stak af fra stedet. Han anmeldte sagen og gav et signalement af gerningsmanden.
En patrulje kunne kort efter anholde den 24-årige gerningsmand i nærområdet.
Den 24-årige sidder onsdag morgen på politigården, hvor der vil blive taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
På størrelse med 100 fodboldbaner: Arla bygger gigantisk solcellepark på Fyn
På en mark ved Ebberup på Vestfyn vil fynboerne i fremtiden blive mødt af solceller i lange baner.
Arla og energiselskabet Better Energy har nemlig indgået Danmarkshistoriens største elkøbsaftale om grøn strøm. Aftalen indeholder fire nye solcelleparker rundt i det danske land, fremgår det af en pressemeddelelse.
Og her skal den første af solcelleparkerne altså ligge på Fyn.
- Aftalen med Better Energy er endnu et skridt frem på vejen mod at blive selvforsynende med grøn strøm, og så er det samtidig en måde, hvorpå Arla kan bidrage til at øge produktionen af grøn energi i Danmark, siger Helle Müller Petersen, der landedirektør i Arla Danmark, i pressemeddelsen.
De fire solcelleparker vil årligt producere grøn strøm svarende til det gennemsnitlige energiforbrug for 156.000 danskere.
Arla har et klimamål
Opbygningen af solcelleparken ved Ebberup er i gang og er en del af Arlas nye klimamål, hvor Arla Foods vil fordoble sit CO2-reduktionsmål fra 30 til 63 procent frem mod 2030.
Her har de målsætning om at gøre brug af 100 procent grøn strøm inden udgangen af 2025. Det gælder deres i mejerier og logistik.
- Allerede i dag bruger vores knap 300 økologiske landmænd og vores største mejerier udelukkende grøn strøm, siger Helle Müller Petersen, der landedirektør i Arla Danmark, i pressemeddelsen.
Arla Foods er en dansk andelsmejeri-koncern, og den er sidenhen vokset sig stor også internationalt. Nu vil koncernen også trække de grønne initiativer fra køledisken med over i de grønne vind- og solprojekter.
Arla har i forbindelse med aftalen forpligtet sig i ti år til at tage langt størstedelen af strømmen fra de kommende fire solcelleparker.
- Arla har et omfattende produktionsapparat i Danmark, og det er oplagt, at det skal drives bæredygtigt, fossilfrit og danskproduceret strøm, siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er administrerende direktør i Better Energy. Energiselskabet skal stå for både opførslen og driften af solcelleparkerne.
Første strøm i 2023
Solcelleparken i Ebberup kommer til at fylde cirka 70 hektar - eller det svarer til omkring 100 fodboldbaner.
Mens den første solcellepark i Assens Kommune er fastlagt, så er det dog ikke endelig afgjort, hvor de resterende tre skal ligge endnu.
Den første strøm fra solcelleparkerne forventes at blive leveret i starten af næste år. I 2024 vil alle fire solcelleparker være klar til at levere strøm.
Fire parker vil kunne komme til at producere cirka 250 gigawatt-timer. Det svarer til det årlige energiforbrug for i alt 156.000 danskere.
Fakta om solcelleparkerne
- Solcelleparkerne vil producere cirka 250 GWh svarende til cirka 156.000 gennemsnitsdanskeres årlige energiforbrug.
- Arla har i samarbejde med Better Energy indgået en tiårig aftale, hvor Arla forpligter sig til at aftage langt hovedparten af strømmen fra de fire solcelleparker.
- Solcelleparkerne er udkommet af Danmarkshistoriens største elkøbsaftale om tilførsel af ny støttefri grøn strøm til elnettet.
- De nye solcelleparker vil bestå af fire parker på fire forskellige lokaliteter på dansk jord. Den første park bliver bygget i Ebberup, mens placeringen af de resterende tre parker afventer endelig godkendelse.
- De fire solcelleparker vil fylde cirka 70 hektar per solcellepark, svarende til godt 100 fodboldbaner. I alt bliver solcelleparkerne dermed være 280 ha.
- Aftalen er et skridt mod at nå Arlas målsætning om, at 100 procent af mejerikoncernens strømforbrug i Europa skal komme fra vedvarende energikilder inden udgangen af 2025, hvilket hovedsageligt skal ske via købsaftaler om grøn elektricitet og investering i vind- og solprojekter.
- Solcelleparkerne er en del af Arlas nye klimamål, hvor Arla Foods har mere end fordoblet sin målsætning for at reducere udledning af drivhusgasser i driften fra 30 til 63 procent frem mod 2030. Det nye 2030-mål er godkendt af Science Based Targets-initiativet (SBTi) i overensstemmelse med de reduktioner, der kræves i scope 1 og 2 for at holde opvarmningen på maksimalt 1,5 grader, som er det mest ambitiøse mål i Paris-aftalen.
- Arla er en af blot 61 føde- og drikkevareproducenter i verden og et af de første andelsmejerier, der har fået godkendt en 1,5 graders målsætning af SBTi.
Kilde: Pressemeddelelse fra Arla
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Regnfuld start på dagen - men så kommer vejrskifte
Den kraftige regn fra i nat stilner af i løbet af morgenen, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og seks grader i løbet af dagen.
Vinden vil være frisk fra nordøst først på dagen, men den aftager og bliver svag fra nordvest hen mod aftenen.
Fra torsdag eftermiddag vil regnen være helt ophørt, og enkelte steder vil solen sågar bryde gennem skydækket.
I aften og i nat holder det tørt, og temperaturerne vil falde med en enkelt eller to grader.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.