Vil sprede glæde: Gartnerier giver blomster til beboere på plejehjem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Seks gartnerier deler blomster ud til beboere og personale på odenseanske plejehjem for at skabe lidt glæde, nu hvor beboerne ikke kan få besøg. Blomsterne og planterne skulle ellers have været smidt ud.
Gartnerier i hele Danmark er lige nu fyldt med planter og blomster, der grundet coronakrisen ikke bliver solgt. Planterne skulle ellers blandt andet sælges hen over påsken.
Det stopper imidlertid ikke seks gartnerier fra at sprede glæde hos beboere og personale på odenseanske plejehjem.
- Vi ved, at de ældre sidder alene på plejehjemmene, og de kan ikke få besøg. Specielt her i påsken plejer man også og mødes og glæde hinanden, siger initiativtageren og ejer af Gartneri Tvillingegaarden Jens Ingemann Pedersen og tilføjer:
- Vi håber, at blomsterne kan give lidt glæde i både vores egen, men særligt i de ældres hverdag.
Skal opretholde produktionen
Gartnerierne har på grund af coronavirus i øjeblikket svært ved at afsætte alle deres forårsblomster. Det skyldes, at de fleste markeder er lukket.
Fortsat ingen besøg på plejehjem:
- Påsken bliver en mærkelig tid
Besøg på landets plejehjem har ikke været muligt siden den 11. marts. Det rammer både pårørende og de ældre, der bor på plejehjemmene.
Normalt plejer Dorthe Østergaard Nielsen at besøge sin mor flere gange om ugen på Lindhøj Plejecenter i Munkebo, men siden den 11. marts er der sat en stopper for besøgene.
De ældre på plejehjemmene er nemlig ekstra udsatte for coronavirus, og for at skærme dem har man stoppet besøgene. Det er både hårdt for de ældre, men også for de pårørende.
- Det er meget underligt lige pludselig at være totalt afskåret fra at komme hen og besøge hende, siger Dorthe Østergaard Nielsen.
Lange udsigter
Dorthe Østergaard Nielsen bor i kort afstand fra Lindhøj Plejecenter, hvor hendes mor Inger Østergaard Nielsen har boet i 12 år.
- Nu hvor vi går hjemme, og hun bor så tæt på, ville jeg normalt have masser af tid til at tage op og besøge hende og gå en tur med hende i det dejlige forårsvejr, fortæller Dorthe Østergaard Nielsen.
Dorthe Østergaard Nielsen besøger normalt sin 81-årige mor flere gange om ugen, men med forlængelsen af regeringens tiltag frem til den 13. april er udsigterne til, at hun kan besøge sin mor, langt ude i fremtiden.
- Hvis det bliver folænget yderligere efter påske, så vil jeg have enormt svært ved det, og der vil også komme nogle praktiske problemer. Jeg synes, det ville være lang tid ikke at kunne komme hos hende, siger hun.
Alt lukket ned
På plejecenteret er der i øjeblikket heller ikke hverken liv eller glade dage, selvom personalet gør, hvad de kan for at skabe socialt smavær for beboerne.
Det kan dog være svært, når beboerne hverken spiser sammen, spiller banko eller på anden måde interagerer med hinanden i større grupper.
- Alt aktivitet er taget ud af drift, fordi vi skal passe på beboerne. Alt er lukket ned, og de pårørende kommer heller ikke, for det må de ikke. Det giver et klart afsavn hos beboerne, siger Susanne Klint Jensen, der er leder på Plejecenteret Lindhøj, og tilføjer:
- De pårørende kommer jo normalt og yder deres i form af en god snak eller en aktivitet for beboerne.
Bliver en mærkelig påske
Med regeringens forlængelse af de tiltag, der er taget for at bekæmpe coronavirus, kan Dorthe Østergaard Nielsen heller ikke fejre påske med sin mor. De har ellers en tradition om, at hendes mor kommer på besøg i påsken og skal have skidne æg.
- Påsken bliver en mærkelig tid, for min mor elsker skidne æg, og jeg plejer at lave dem til hende her i påsken. Men i og med at man ikke må holde påskefrokost, og jeg ikke må gå over og hente hende, så bliver det meget mærkeligt, siger Dorthe Østergaard og tilføjer:
- Men jeg kender Lindhøj så godt, og de formår at hygge gevaldigt om beboerne, så hun skal nok få en god påske alligevel.
Derfor stod gartnerierne til at skulle kasserer en masse blomster, men det var Jens Ingemann Pedersen på ingen måde interesseret i.
- Jeg har også selv både en mor og svigerforældre, som jeg ikke kan besøge for tiden, Så jeg har i stedet sat nogle planter hos dem for at sprede lidt glæde. Det kan man lige så godt brede ud, fortæller Jens Igenmann Pedersen.
Ejeren forklarer, at produktion af planter ikke på samme måde kan sættes på pause, som så mange andre ting kan.
- Udfordringen er, at vi ikke har en produktion, som vi kan slukke for. Vi er nødt til at holde på vores folk og have dem gående. Hvis vi ikke opretholder produktionen nu, så har vi ikke noget at leve af til efteråret, siger Jens Ingemann Pedersen.
Mister omsætning hver dag
For at spare på omkostningerne holder medarbejderne i Gartneriet Tvillingegaarden en ugentlig fridag. Men salget er stadig svimlende lavt sammelignet med tidligere sæsoner.
- Vi sælger i øjeblikket for under ti procent af, hvad vi normalt ville sælge for, og den omsætning, vi mister hver dag og hver uge, den mister vi også på bundlinjen, forklarer Jens Igenmann Pedersen.
Handicappet 23-årig fejrer fødselsdag på altan
På grund af coronaudbruddet var familien Nonnemann fra Odense nødt til at finde en anden måde at fejre deres 23-årige multihandicappede søn på.
- I dag er det Jakobs fødselsdag, hurra, hurra, hurra!
Men i år betyder det ikke, at fødselaren skal hjem og holde fest. For på grund af corona-udbruddet er det bosted, Jakob Nonnemann bor på, lukket for besøgende.
Det forhindrede dog ikke familien Nonnemann i at troppe op for at fejre deres multihandicappede bror og søn. På afstand, selvfølgelig.
- I sidste uge kom hans søster i tanker om, at vi jo kunne tage ud og se ham fra hans altan på hans fødselsdag. Det er jo en speciel dag for ham, fortæller hans mor, Malene Nonnemann.
Det vakte da også glæde hos fødselaren, da familien kom med både flag og gaver for at fejre ham.
- Han facetimede til mig 20 minutter før og var et stort smil, og jeg fortalte ham, at han måtte lægge på, fordi vi snart kom. Da vi kom, havde han sin guitar med ud på altanen, og i det øjeblik vi begyndte at synge, begyndte han at spille luftguitar og vippe med fødderne, siger Malene Nonnemann.
Har fundet et alternativ til besøg
Jakob Nonnemann lider af stofskiftesygdommen propionacidæmi, der gør, at han ikke kan tåle proteiner i ret store mængder. Sygdommen blev først opdaget, da han var et halvt år gammel, derfor var han nået at blive hjerneskadet af de proteiner, han havde fået gennem modermælken. Det betyder, at han i dag har et meget begrænset sprog og bruger kørestol.
Når man har en hjerneskade, kan der være ting, der er svære at forstå, forklarer hans mor.
- Men han klarer det rigtigt flot. Inden bostedet lukkede, nåede vi at fortælle ham, at han skulle spritte hænder og være opmærksom, og det er han, siger Malene Nonnemann.
Derfor forstod han også godt, hvorfor fødselsdagsfejringen ikke bød på hverken kram eller kys fra familien i år.
- Fra den ene dag til den anden skulle vi pludselig stoppe med at besøge ham. Som mor er det svært at være i følelsesmæssigt, at man ikke bare kan tage ud og snakke med ham og give ham et kram, siger hun.
De plejer at sidde sammen og se film, serier eller fjernsyn, men det er svært at gøre på Facetime. Men det er lykkes familien at finde nogle alternativer.
- I de her dage læser jeg godnathistorier for ham. Han facetimer gerne fem gange om dagen, og så læser jeg et halvt kapitel hver gang. Så kan han se med i billederne undervejs også, siger moren.
Fejringen fortsætter
Mor, far, hund og søstre er dog ikke de eneste, der lægger vejen forbi den nu 23-årige Jakob Nonnemanns lejlighed i bostedet.
Både farfar, moster, onkel, fætre og kusiner kom også forbi i løbet af dagen. Fejringen blev på den måde delt over tre omgange, hvor den glade fødselar kunne tage imod lykønskninger, sang og gaver – på afstand.
- Han er jo på den måde også et barn, der glæder sig over at blive set og bemærket. Han bliver glad for sang og gaver, siger den 23-åriges mor.
Nu håber familien bare, at der ikke går alt for længe, før de kan komme og besøge Jakob Nonnemann, uden at holde helt så meget afstand, som de gjorde i dag.
- Det er svært at forestille sig, at vi ikke skal se Jakob og være sammen med ham i mere end en måned. Nu fandt vi på at besøge ham på altanen. Når nu det bliver lidt lunere, kunne man måske godt blive lidt længere og læse en historie for ham, fortæller en rørt Malene Nonnemann.
Hun er ikke i tvivl om, hvad familien Nonnemann glæder sig mest til, når Danmark åbner op igen.
- Vi glæder os rigtig meget til at give ham et kram. Hele Danmark glæder sig til at få sin dagligdag igen, og det er også det, vi gør. Et kram og en køretur, det bliver det første, vi gør, når Danmark åbner igen, siger hun.
Selvom regeringen allerede har præsenteret flere hjælpepakker til det danske erhvervsliv, så føler Gartnieriet Tvillingegaarden stadig, at der mangler hjælp, der tilgodeser lige netop deres branche.
- Politikerne har mange gode tiltag, der forsøger at hjælpe danskerne, og de gør det alt sammen i god stil, siger han og fortsætter:
- Men vi er meget afhængige af, at politikerne får forståelse for vores situation. Jeg har stor tiltro til, at der kommer hjælp til os på et tidspunkt.