Virtual Reality: Lav din egen fremtid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Virtual Reality er på programmet ved Odense Film Festival - og du får mulighed for at lave din helt egen virtuelle film.
Virtual Reality er en af de nye ting på årets udgave af Odense Film Festival. Og du får mulighed for at lave din helt egen virtuelle film.
Bag projektet står danske Khora, som er verdens første virtual reality-forretning, og folkene bag vil guide dig gennem udfordringerne.
Simon Lajboshitz, medindehaver af Khora, ser et enormt potentiale i den nye teknologi. I december 2015 sagde han således blandt andet til Politiken, at mulighederne i Virtual Reality nærmest er endeløse.
- Hvis du skal købe hus, kan virtual reality teleportere dig ind i huset, hvor du kan gå rundt, før du skriver under. Og hvis du uddanner dig til kirurg, kan virtual reality placere dig midt i den mest ekstreme operation nogensinde. Og hvis du er fysiklærer, kan du sende dine elever til universets begyndelse, sagde han til avisen.
Simon Lajboshitz er iøvrigt søn af lavpriskæden Tigers stifter, Lennart Lajboschitz.