Vandværk afviser test: Mor til to kræver vished om drikkevand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Freja Majgaard er mor til to små børn. Hun er utryg, fordi Ebberup Vandværk, som et af de få vandværker på Fyn, ikke vil teste drikkevandet for pesticidet Desphenyl-Chloridazon.
Vandværker på hele Fyn tester nu i stor stil for det ulovlige pesticid Desphenyl-chloridazon, som indtil videre er blevet opdaget i vandet hos 10 fynske vandværker.
Men i Ebberup har vandværkets bestyrelse ingen intentioner om at teste vandet foreløbig. Og det gør Freja Majgaard utryg.
Nu også i Assens: Sprøjtegift fundet i to vandværker
Assens Forsyning har lukket seks boringer på to vandværker efter fund af pesticidrester i drikkevandet.
Vandprøver fra boringer ved Kildebakken Vandværk og Mariendal Vandværk i Assens har afsløret indhold af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon.
De to vestfynske vandværker bliver dermed nummer syv og otte i rækken af fynske vandværker, der indenfor den seneste måned har fundet rester af sprøjtegifte i vandet.
I alt har de taget prøver fra otte boringer, og i de seks af dem var koncentrationen af sprøjtegiften desphenyl-chloridazon for høj. Alle seks boringer er derfor taget ud af drift.
Fangel Vandværk leverer igen rent vand
Fangel Vandværk modtog tirsdag resultatet af prøver der blev udtaget fra boringer 6. september.
Kilden viste sig udelukkende at være den ene boring, som nu er lukket.
Fangel Vandværk er derfor igen i stand til at levere rent vand - altså vand med et pesticidindhold under grænseværdierne, oplyser formand Niels Chr. Larsen.
- Det er forventeligt set i forhold til, at Assens er et landbrugsområde. Vi har derfor lukket de boringer, der har for høje værdier, så det vand, der kommer ud af hanerne, er helt rent, siger Birger Strandby Ernst, der er administrerende direktør i Assens Forsyning.
Prøverne afslørede et indhold af desphenyl-chloridazon på op til 2,3 mikrogram per liter. Grænseværdien hedder 0,1 mikrogram per liter. Ifølge Miljøministeriet er det accepterede daglige indhold for indholdet af stoffet desphenyl-chloridazon i drikkevand 240 mikrogram per liter, hvis man drikker to liter vand om dagen.
Nye boringer på vej
Direktøren fortæller, at de resterende to boringer godt kan levere tilstrækkeligt vand til at tage over for de seks lukkede boringer.
- Vi justerer produktionen, så vi får rent vand hele tiden. De seks resterende faser vi ind, når grænseværdierne igen bliver overholdt - og så går vi på jagt efter nye boringer i området, siger Birger Strandby Ernst.
Assens Forsyning er allerede i færd med at søge efter nye felter på Vestfyn.
- Vi har to i Ebberup, hvor der endnu ikke er trukket ledninger til Assens. Men der har vi i hvert fald to, der er rene, siger Birger Strandby Ernst og fortæller, at processen formentlig kommer til at foregå lidt hurtigere efter fundet af pesticider.
HVAD ER DESPHENYL CHLORIDAZON
Desphenyl chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964-1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg. Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.
Kommunen: Fin håndtering
Det er Assens Kommune, der har tilsynsmyndigheden med vandværkerne. Miljø- og naturchef Annette Bæk er tilfreds med Assens Forsynings håndtering af fundet af sprøjtegift.
- På den korte bane har de gjort det eneste, der var at gøre. Man finder lige nu de her stoffer rundt omkring i landet, og Assens Forsyning har på eget initiativ taget prøver af vandet. Det har de taget konsekvensen af ved at lukke de boringer, der har trukket det forurenede vand op, siger Annette Bæk.
Vandprøverne er foretaget i sidste uge, og kommunen fik mandag resultaterne. Som konsekvens af fundet af pesticidresterne har Assens Forsyning taget Engmose-boringen ud af Kildebakken Vandværks Forsyning.
På Mariendal Vandværk, nord for byen, er det kun Dybdal-boringen, der fortsat bruges.
På Kildebakken Vandværk, der ligger centralt i Assens, leverer to af boringerne fortsat rent drikkevand til områdets husstande i et forhold, der gør, at grænseværdien for kvaliteten af drikkevand overholdes.
Tester løbende
Alle vandværker i Danmark er forpligtet til løbende at teste kvaliteten af deres drikkevand.
Efter en række fund af sprøjtegifte i fynske vandværker, er de blevet pålagt at foretage ekstraordinære prøver for at spore desphenyl chloridazon, der er et stof, som de under normale forhold ikke er forpligtet til at teste for.
Udover Fraugde–Over Holluf Vandværk er der fundt pesticid-rester i vandet hos Dalumværket, Staurbyskov Vandværk, Lindved Vandværk, Kerteminde Forsyning og Fangel Vandværk. Sidstnævnte har dog netop åbnet for en af to boringer, og leverer derfor igen rent vand.
Desphenyl chloridazoner også fundet i vand fra vandværker i blandt andet Slagelse og Esbjerg.
- Jeg vil gerne vide, hvad der er i vores vand. Jeg bliver utryg, når de vælger bare at lukke øjnene i stedet for at undersøge det, siger Freja Majgaard.
Freja Majgaard bor i Ebberup med sin mand og to børn, Metin på to år og Sofia på 2,5 måneder. Hun vil have vished, selvom det kan betyde, at hun i en periode må undvære rindende vand i hanen.
- Det er jo noget, vi bryster os af her i Danmark, at vi har en rigtig god vandkvalitet. Så det skal bare være i orden, siger hun.
“Jeg vil gerne vide, hvad der er i vores vand. Jeg bliver utryg, når de vælger bare at lukke øjnene i stedet for at undersøge det.”
Vil ikke teste vandet
Men sådan ser bestyrelsen for Ebberup Vandværk ikke på det. De vil ikke tage prøver, selvom fund af Desphenyl-Chloridazon foreløbig er fundet hos ti andre fynske vandværker.
- Vi er i bestyrelsen blevet enige om, at vi vil vente med at tage den prøve, indtil Miljøministeriet giver os et påbud om, at alle vandværker skal tage den prøve, siger vandværkets bestyrelsesformand, Tage Dan Rasmussen.
Der er allerede vedtaget et påbud, men det træder først i kraft senere på efteråret.
Derfor kan Ebberup Vandværk tillade sig at vente.
Og det gør de. For tager de en prøve, som viser niveauer af Desphenyl-chloridazon over grænseværdien, så står halvdelen af Ebberup uden vand i hanerne.
- Hvis det viser sig, at vi har Desphenyl-chloridazon i vores vand, så bliver vi nødt til at lukke vandværket. Og det kan vi ikke, for vi er ikke koblet på andre vandværker, som kan nødforsyne os imens, siger Tage Dan Rasmussen.
Desphenyl-chloridazon
Desphenyl-chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964-1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg. Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.
Kan ende med vandtanke i byen
Når et vandværk konstaterer for meget Desphenyl-chloridazon i vandet, må det som regel lukke. Som regel kan man efterfølgende åbne vandværket igen, når den inficerede boring er fundet og taget ud af brug.
Andre steder kan man fortynde det pesticid-forgiftede vand med rent vand fra andre boringer eller vandværk, til indholdet af Desphenyl-chloridazon når under grænseværdien.
Igen-igen: Endnu et vandværk finder sprøjtegift i vandet
For sjette gang på få uger er der fundet pesticid-rester i drikkevandet hos et fynsk vandværk.
Fraugde–Over Holluf Vandværk er det seneste i rækken over fynske vandværker, der har fundet rester af sprøjtegift i vandet.
I lighed med de øvrige vandværker er det sprøjtegiften desphenyl chloridazon, der er blevet fundet i drikkevandet. Koncentrationen af sprøjtegiften ligger over grænseværdien, men et godt stykke under grænsen for acceptabelt dagligt indtag, der er fastsat af Miljøministeriet.
Målingen hos Fraugde–Over Holluf Vandværk viser et pesticidindhold i drikkevandet på 0,13 mikrogram per liter. Grænseværdien hedder 0,1 mikrogram per liter. Miljøministeriets grænse for acceptabelt dagligt indtag er på 240 mikrogram per liter.
Vandværket har nu iværksat en række undersøgelser for at få fastslået, hvor forureningskilden ligger.
- Vi undersøger nu alle muligheder for fjerne eller nedbringe indholdet af stoffet i vores drikkevand, siger bestyrelsesformand for Fraugde–Over Holluf Vandværk, Lena Huus.
Bestyrelsesformanden understreger, at koncentrationen af pesticider ligger over grænseværdien, men at vandet kan drikkes helt som normalt.
HVAD ER DESPHENYL CHLORIDAZON
Desphenyl chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964-1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg. Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.
Tester løbende
Alle vandværker i Danmark er forpligtet til løbende at teste kvaliteten af deres drikkevand.
Efter en række fund af sprøjtegifte i fynske vandværker, er de blevet pålagt at foretage ekstraordinære prøver for at spore desphenyl chloridazon, der er et stof, som de under normale forhold ikke er forpligtet til at teste for.
Udover Fraugde–Over Holluf Vandværk er der fundt pesticid-rester i vandet hos Fangel Vandværk, Dalumværket, Staurbyskov Vandværk, Lindved Vandværk og Kerteminde Forsyning.
Desphenyl chloridazoner også fundet i vand fra vandværker i blandt andet Slagelse og Esbjerg.
Men de muligheder har de ikke i Ebberup. Vandværkets tre boringer pumper vand fra samme vandåre. Er der Desphenyl-chloridazon i én boring, vil det være i alle tre.
Og vandværket er ikke koblet sammen med andre vandværker.
Det er meget sjældent, at et vandværk ikke har mulighed for nødforsyning. Men det er ikke desto mindre tilfældet i Ebberup.
- Så hvis vi bliver nødt til at lukke, så er den eneste løsning, at vi må få beredskabet ud med vandtanke, som de kan stille op rundt omkring i byen, siger Tage Dan Rasmussen.
Flere kommuner har bedt vandværker teste
TV 2/Fyn har talt med en række fynske vandværker, og de ønsker ikke at tage nogen chancer. De er enten ved at få testet eller har allerede testet deres vand og venter på svar.
“Jeg synes alle vandværker bør teste deres vand. Det er vi forpligtet til over for vores forbrugere.”
Et af dem er Bregnemose Vandværk i Assens Kommune.
- Vi har lige fået testet, og vi er heldigvis gået fri, siger vandværksformand Lars Jensen og fortsætter:
- Nu er der fundet Desphenyl-chloridazon så mange steder her på Fyn, så vi ved, at det lurer i undergrunden. Jeg synes, alle vandværker bør teste deres vand. Det er vi forpligtet til over for vores forbrugere. Når de ringer, skal de kunne få et klart svar. Tro kan vi ikke bruge til noget, siger Lars Jensen.
Her på Fyn har tre kommuner, Odense, Middelfart og Nordfyn, desuden direkte bedt deres vandværker teste vandet hurtigst muligt.
I Assens har kommunen endnu ikke været ude med hverken henstilling eller påbud.
Desphenyl-chloridazon
Grænseværdien for Desphenyl-chloridazon i drikkevand er 0,1 mikrogram per liter. Det højeste niveau af stoffet, der er blevet målt på et fynsk vandværk er 2,6 mikrogram per liter. Miljøministeriets grænse for acceptabelt dagligt indtag er på 240 mikrogram per liter, hvis man drikker to liter vand om dagen.
Derfor er Fyn hårdt ramt
Hos interesseorganisationen Danva forstår seniorkonsulent Claus Vangsgaard ikke, hvorfor Ebberup Vandværk ikke bare tester sit vand.
- Det må jeg indrømme, det har jeg lidt svært ved at forstå. Som vandværk er man forpligtet til at berolige sine kunder med, at det vand, man har, er godt. Og at man ikke har mulighed for at levere erstatningsvand er i mine øjne ikke en god undskyldning. det kunne jo være, at det var meget høje koncentrationer, siger han.
Og netop her på Fyn kan flere vandværker sagtens være hårdt ramt.
Desphenyl-Chloridazon er nemlig et såkaldt nedbrydningsprodukt af sprøjtemidlet Chloridazon. Landmændene sprøjtede roemarker med det indtil 1996, hvor det blev forbudt.
Og netop roemarker har der tidligere været mange af her på Fyn, fordi der i Assens lå en sukkerfabrik indtil for godt ti år siden.
På kortet herunder kan du se, hvilke vandværker der har fundet for store mængder af sprøjtegift i vandet:
Formand: Vi har tykt lerlag
Men ifølge formand Tage Dan Rasmussen skal Ebberups vandforbrugere ikke være bekymrede.
“Vi har et stort fint, tykt lerlag, som beskytter vores grundvand her i området.”
For nok er der dyrket roer omkring vandværkets boringer. Men risikoen for, at det gamle sprøjtemiddel har nået grundvandet er ikke stor, mener han.
- Vi har et stort fint, tykt lerlag, som beskytter vores grundvand her i området, siger Tage Dan Rasmussen.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her