Kritik af slotsudspil i Nyborg: Hvor blev anlægsloven af?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kenneth Muhs og museumsdirektør Erland Porsmose mener ministerudspil er for diffust i forhold til problemerne med Nyborg Slot.
Kulturminister Joy Mogensens (S) udspil om ændring af museumsloven handler ikke særlig meget om Nyborg Slot. Og den anlægslov, som et flertal i Folketingets kulturudvalg er enige om, er slet ikke nævnt i det kommisorium, som blev offentliggjort tirsdag morgen.
“Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet”
Sådan lyder kritikken nu mod det udspil, som kulturministeren er kommet med – et udspil, der indebærer, at en hurtigt-arbejdende kommission skal rådgive ministeren i forhold til en ændring af museumsloven og et nyt klagenævn.
Nyborg Slot-udspil: Kulturminister vil ændre museumsloven
Joy Mogensen nedsætter hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at lempe reglerne i forhold til at bygge på fortidsminder. Men anlægslov ikke i spil.
Kulturminister Joy Mogensen (S) offentliggjorde tirsdag morgen det længe ventede udspil om Nyborgs slotsprojekt til 351 millioner, der er gået i stå.
I første omgang skal en hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe træde sammen og inden udgangen af september komme med et forslag til ændring af museumsloven, og herefter vende tilbage til ministeren med sine anbefalinger.
Joy Mogensen vil også have et forslag til afskaffelsen af det meget udskældte Miljø- og Fødevareklagenævn, der med stemmerne 4-3 forkastede slotsprojektet, der har været ti år undervejs.
I stedet skal et særligt klagenævn behandle sager på kulturarvsområdet.
Generelt skal arbejdsgruppen se på og komme med forslag til bedre muligheder for at bygge på fortidsminder og fortidsminder i brug.
Flere sager på vej?
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til ændringer i museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder, der vil muliggøre ”fysiske formidlingstiltag”.
- Det drejer sig blandt andet om bebyggede fortidsminder, som for eksempel bebyggede voldsteder og forsvarsanlæg, hvor Slots- og Kulturstyrelsen kan være nødt til at håndhæve en generel streng praksis, selv om det i visse tilfælde ikke er nødvendigt i forhold til det konkrete fortidsminde, fordi fortidsmindet enten er i anvendelse eller er omfattet af en bebyggelse, der ikke har relation til det historiske anlæg, hedder det.
Det var netop med henvisning til, at området ved Nyborg Slot er et fredet fortidsminde, at klagenævnet stoppede projektet.
Ifølge ministeren risikerer man at få flere sager som i Nyborg med det stigende antal fortidsminder, der dukker op fra 1. og 2. verdenskrig.
Derimod er der ikke lagt op til at gennemføre projektet i Nyborg med en anlægslov, som ellers har fyldt meget i den politiske diskussion i Folketingets kulturudvalg, og som der tilsyneladende har været flertal for at få gennemført.
Da Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. december sidste år trak stikket til Nyborgs 351 millioner kroner dyre slotsprojekt, var der politisk landesorg i Nyborg.
Rekonstruktionen og nybyggeriet på byens gamle kongeslot og forventningerne om en turiststrøm på 100.000 gæster om året var med ét skudt ned.
Og fortvivlelsen blev kun større, da det efterfølgende viste sig, at der heller ikke kunne skaffes adgang til den gamle kongefløj, som byggede på, at det oprindelige slotsprojekt blev gennemført.
Tilbage på skinner
Siden har der været heftig politisk aktivitet for at få projektet ”tilbage på skinner igen”, som kulturminister Joy Mogensen udtrykte det.
For ikke alene har Realdania Fonden og A. P. Møller Fonden skudt flere hundrede millioner kroner i projektet.
Det har staten selv og Nyborg Kommune også.
Nyborg Slot er i øjeblikket lukket for offentlig adgang. Det nye slotsprojekts udstillingsbygning skulle nemlig have været ny adgangsportal til hele slottet.
I marts afleverede Slots- og Kulturstyrelsen fire forslag til kulturministeren med, hvilke løsninger, man kunne forestille sig, hvis ikke det nuværende projekt kan gennemføres.
Den billigste løsning – bygningen af et trappetårn, så der atter kan komme gæster ind i den gamle og allerede eksisterende hovedbygning - ville koste 35 millioner kroner og kunne stå færdigt i 2025.
Et andet projekt var at bebygge det område ved slottet, hvor der tidligere lå en nu nedrevet garnisons-bygning. Bygningen ville kunne indrettes til café med køkken, toiletter og garderobe - et projekt til 75 millioner kroner.
Men i første omgang skal et udvalg altså vende stenene og rapportere tilbage til Joy Mogensen.
UDVALGETS MEDLEMMER
Udvalget består af:
- Keld Møller Hansen, direktør Museum Sydøstdanmark
- Lars Chr. Nørbach, direktør Nordjyske Museer
- Jytte Nielsen, Museumsleder Museum Thy
- Lennart S. Madsen, Enhedsleder arkæologi, Museum Sønderjylland
- Anne-Christine Larsen, Museumschef og leder af Trelleborg, Nationalmuseet
- Mette Klingenberg, teamleder arkæologi og fredede fortidsminder, Holstebro Museum.
- Vi ved med udspillet intet om, hvornår vi kan gå i gang med slotsprojektet igen. Og jeg forstår ikke, at Joy Mogensen ikke forholder sig til spørgsmålet om en anlægslov. Det har jeg tænkt mig at konfrontere hende med, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).
Museumsdirektør Erland Porsmose fra Østfyns Museer er glad for, at der nu er nedsat en kommission med fagligt anerkendte folk, der skal se på en revision af museumsloven.
I bedste fald kan en revision af loven blive vedtaget i maj næste år, fremgår det af kommissoriet.
- Det er positivt, at der er et flertal, der vil fortsætte projektet, men vi havde også gerne set en anlægslov, så vi kunne gå i gang med projekteringen af slottet snarest muligt, siger Erland Porsmose.
Mange spørgsmål
Museumsdirektøren forestiller sig nu et forløb, hvor projektets dispensation til at bygge det 351 millioner kroner dyre slotsprojekt - en dispensation, der blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet - skal ansøge om en fornyelse af dispensationen efter den kommende nye lov.
- Men vi ved på nuværende tidspunkt for eksempel ikke, om Miljø- og Fødevareklagenævnet fortsat vil eksistere. De overvejelser er jo med i kommissoriet, siger Erland Porsmose.
Se kortet: Her kan du komme gratis med færgen til sommer
For andet år i træk har Folketinget besluttet, at en lang række færgeruter kan gøres gratis for passagerne henover sommeren. Her får du overblikket over de gratis ruter i det fynske område.
Tusindvis af danskere tog sidste år imod tilbuddet om at kunne rejse gratis med en af de mange indenrigs færgeruter i Danmark.
Igen i år bliver det en mulighed at tage på ø-ferie uden at skulle tænke på, hvad overfarten koster.
Af de 53 ruter, der sidste år var med i ordningen, hørte hele ti af dem til i det Sydfynske Øhav, og det er endnu engang her, at broderparten af de fynske gratisruter hører til.
Færgerne er gratis for passagerne, fordi et bredt flertal i Folketinget i juni besluttede at afsætte 1,6 milliarder kroner til en erhvervs- og sommerpakke, hvori de gratis færger indgår.
Endelig godkendelse 30. juni
I modsætning til sidste år har operatørerne af færgerne i år fået muligheden for selv at bestemme, hvilke afgange der skal være gratis. Det sker for at undgå, at færgerne bliver så fyldte, at øboerne ikke selv kan komme med.
23. juni var fristen for operatørerne til at søge om at komme med i ordningen, og 30. juni meddeler Trafikstyrelsen endeligt de ruter, som er med i ordningen.
Ordningen gælder for gående, cyklister og biler med handicapparkeringskort inklusive to personer. Hvis man skal have bilen med, skal man altså stadig have tegnebogen frem.
Ansætter flere for at følge med
En af de mest populære ture sidste år var turen med Ærøfærgerne mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Hele 180.000 passagerer tog turen i løbet af juli sidste år, hvilket var rekord.
Derfor er man også allerede nu begyndt på forberedelserne, selvom det først er 30. juni, man uigenkaldeligt ved, om man er købt eller solgt.
- Vi er nødt til at sætte mere mandskab på. Vi putter én ekstra ansat på i 12 timer på fire skibe, så det vil sige ansætter seks til otte nye til den her periode, siger Keld Møller, der er direktør for Ærøfærgerne.
På Ærø har man valgt, at det er mandage til torsdage, at det er gratis at tage færgen. Det gør man for bedre at kunne følge med efterspørgslen, fortæller direktøren.
- Der havde været flere med, hvis det var i weekenderne, men det vi fik i juli sidste år kan vi så fordele på tre måneder den her gang, siger han.
Helt generelt er han dog glad for, at Folketinget har taget stilling til projektet, og at man fremadrettet ønsker at gøre det lettere at formidle historien ved at slække på de strenge restriktioner, der er i forhold til fortidsminder – også fortidsminder, som ikke er egentlig bevaringsværdige.
- Jeg synes også, det er opløftende, at Folketinget nu har skubbet den kritik til side, der har været i forhold til, at projektet kun er blevet godkendt, fordi Slots- og Kulturstyrelsen både har været bygherre og godkendelsesmyndighed, og at projektet skulle have været omgærdet af hemmelighedskræmmeri, siger Erland Porsmose.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.