Berygtet sted blandt lokale - kostede kvinde livet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Anders Rasmussen kører ofte selv i det sving, hvor der fredag skete en ulykke som kostede en ældre kvinde livet. Han fortæller at der ofte er situationer, hvor det er tæt på at gå galt.
- Jeg synes der skulle være et skilt om, at der er et farligt sving forude. Når man kommer fra Gudme mod Gudbjerg er der ingen problemer, men den anden vej er det ikke så godt, siger han.
Han tog selv til ulykkesstedet efter ulykken, da han frygtede det var hans egne bekendte der var involveret.
- Jeg tænkte lige præcis det var i det her sving, og det var det så også. Vi kender lige præcis det her sving, alle os der færdes i området, siger han.
22-årig fængslet efter dødsulykke
Opdateret 12.08.
Lørdag formiddag er den 22-årige mand, som fredag blev anholdt efter en dødsulykke i Gudme, blevet fremsat i grundlovsforhør ved Retten i Odense.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Erik Skov.
Manden er blevet varetægtsfængslet af en dommer indtil den 6. december, oplyser politiet. Han er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Den 22-årige blev anholdt grundet mistanke for at have ført bilen under påvirkning af alkohol, oplyste politiet fredag.
Fire unge mænd kom til skade i ulykken, mens en ældre dame omkom.