DF-politiker: - Du har fortjent en klovnehat!
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dorthe Ullemose (DF) lægger ikke skjul på, at hun er vred over, at værterne i programmet Politik og Spin har tildelt hende hele tre klovnehatte.
De fleste politisk interesserede danskere husker sikkert, da TV 2s daværende politiske kommentator Henrik Qvortrup for nogle år siden måtte æde sin stråhat for åben skærm.
Det skete efter, at Qvortrup havde proklameret, at han ville æde sin gamle hat, hvis det lykkedes Liberal Alliance at komme over spærregrænsen. Som bekendt kom partiet ind med cirka fem procent af stemmerne.
- Godt nok var hatten både marineret og kogt grundigt, men han åd den for åben skærm.Når man begår fejl, må man stå ved det, siger Jesper Buch, som i denne uges udgave af Poltik og Spin på tilsvarende vis, må smage sin egen medicin.
Dorthe Ullemose dropper Folketinget
Dorthe Ullemose genopstiller ikke til næste folketingsvalg. TV 2/Fyns politiske redaktør mener, at hun formentlig ikke ville blive valgt.
Dansk Folkepartis Dorthe Ullemose stiller ikke op til det kommende folketingsvalg. Arbejdsbyrden er for stor - og så er det for hårdt for familien, når bølgerne går højt.
Dorthe Ullemoses navn kommer ikke til at stå på stemmesedlen til næste folketingsvalg.
- Jeg har valgt ikke at genopstille til Folketinget, så jeg efter næste valg udelukkende kan koncentrere mig om arbejdet i byrådet i Svendborg. Jeg må ganske enkelt erkende, at arbejdsbyrden har været for stor i de år, hvor jeg både har været medlem af Folketinget og byrådet. Det er en erkendelse, jeg er nået frem til henover sommeren, siger Dorthe Ullemose i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg brænder for arbejdet både i Folketinget og i byrådet og har været dybt engageret begge steder, men timerne slår simpelthen ikke til. Og så synes jeg, at det er bedre at være 100 % engageret ét sted. Derfor har jeg valgt ikke at genopstille til Folketinget.
54-årige Dorthe Ullemose blev valgt ind i 2015 med 2.670 personlige stemmer.
- Jeg føler meget stærkt, at det rigtige for mig nu er at prioritere arbejdet i byrådet i Svendborg, hvor ansvaret for at fremme DF’s politik alene hviler på mig som DF’s eneste repræsentant. Jeg føler et stort ansvar i forhold til de tusindvis af vælgere, der satte deres kryds ved mig eller DF ved kommunalvalget i 2017. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at DF fører den helt rigtige politik. Den politik vil jeg bruge al min energi på at kæmpe for i byrådet, siger Dorthe Ullemose, der lige nu er partiets forbrugerordfører.
Hensyn til familien
- Og så synes jeg også, at jeg er nødt til at tage mere hensyn til min familie. Det har også været hårdt for dem, når bølgerne er gået højt, og debatten har været hård på de sociale medier. Jeg vil gerne være mere hjemme i Svendborg tæt på familien, siger Dorthe Ullemose.
– Jeg har været utrolig glad for at være medlem af Folketinget. Det er virkeligt et privilegie at have fået lov til at opleve det. Og jeg vil selvfølgelig også passe mit arbejde i Folketinget frem til næste valg, siger Dorthe Ullemose.
DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, og DF’s lokalformand i Svendborg, Jakob Broegaard, udtrykker forståelse for Dorthe Ullemoses beslutning.
Mange dårlige sager
Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, har der især i perioden efter kommunalvalget været stor turbulens omkring Dorthe Ullemoses person.
- DF's byrådsgruppe blev i foråret sprængt til atomer, da tre af byrådsmedlemmerne forlod eller blev smidt ud af partiet og efterlod Ullemose alene tilbage i gruppen. Desuden var der hele balladen omkring en falsk Facebook-profil, som angiveligt var oprettet af et nært familiemedlem for at skrive negativt om politiske modstandere. Der er ingen tvivl om, at det har været et hårdt pres for Dorthe Ullemose, siger Jesper Buch.
- Men jeg tror nu også, at det ville have været svært for hende at genvinde sit mandat med den megen dårlige omtale. Dansk Folkeparti står ifølge meningsmålingerne til at miste det ene af sine fire mandater på Fyn, og da Ullemose var valgt på det sidste fynske tillægsmandat, ville det nok være blevet hende, som var røget ud, hvis hun var genopstillet, siger Jesper Buch.
Hver uge uddeler han og samfundsredaktør Jakob Risbro med et smil på læben og glimt i øjet klovnehatte og kongekroner til politikere, som har dummet sig eller gjort det godt i ugens løb.
- Jeg påtager mig klovnehatten denne gang. Det gør jeg, fordi jeg jeg i en artikel på TV 2/Fyn.dk i sidste uge kom til at sige, at Svendborg-Langeland kredsen har givet valg uafbrudt siden 2005. Det var ikke helt rigtigt. Kredsen gav faktisk først valg i 2015.
Fejlen blev dog rettet få minutter senere, men nåede umiddelbart inden at blive læst af den fynske folketingspolitiker Dorthe Ullemose (DF), som er en af de politikere på Fyn, som siden programmet gik i luften, har fået flest klovnehatte.
- Jeg går ud fra, at du giver dig selv en klovnehat for den bommert, skrev Dorthe Ullemose i en mail til Jesper Buch.
De to værter tog omgående den omstridte politiker på ordet:
- Når man uddeler klovnehatte til andre, som dummer sig, må man også være klar til selv at tage hatten på, hvis man begår en fejl, siger Jesper Buch.
Dorthe Ullemose er derfor gæst i denne uges udgave af Politik og Spin. Her lægger hun ikke skjul på sin holdning til de klovnehatte, hun har fået.
- Jeg synes, det er enormt sjovt det med klovnehatte, og man skal ikke være ked af at være politisk klovn. Det er fint.
- Men, Jesper, jeg synes, når man som journalist sidder for åben skærm ud til befolkningen på Fyn, så synes jeg man skal finde ud af om det er faktuelt korrekt det man siger.
- Det er ikke første gang, sagde Dorthe Ullemose i studiet, og hentydede dermed blandt andet til, de faktuelt forkerte valg i Svendborg-Langeland-kredsen (som beskrevet ovenover).
Ullemoses klovnehatte
Dorthe Ullemose har blandt andet fået tildelt klovnehatte for hendes håndtering af sagen om en falsk Facebookprofil, som hendes datter tog skylden for. Desuden har fået hun en klovnehat for sit medansvar for den ballade, som i foråret førte til, at Dansk Folkeparti i Svendborg byråd blev sprængt. I dag sidder Ullemose alene tilbage i gruppen.
Dorthe Ullemose genopstiller ikke til folketingsvalget næste gang.