En jagtdag i 1840 lød der et skud, og den sidste kronhjort på Fyn trimlede omkuld. Død.
Siden har det største dyr i den danske natur kun kunnet opleves under hegn på Fyn. Indtil nu.
- Preben, prøv at se her! Det er et frisk spor fra et krondyr, siger Emil Sanderhoff med begejstring i stemmen, og peger mod en fordybning i en frossen stubmark lidt øst for Vejstrup. Han fortsætter endnu mere ophidset:
- Det er utroligt. Det er simpelthen beviset på, at dyrene er her i området. Jeg tror, vi må være lidt stille og prøve at liste os ind på dem.
Emil Sanderhoff, naturvejleder på Naturama i Svendborg, er der, hvor han helst vil være - i den fynske natur.
Sammen med sin tv-makker Preben Dahl fra TV 2 Fyn er han på jagt. Uden våben, men med fotograf Morten Albek bag kameraet i forsøget på at finde den fynske bestand af krondyr.
- Hvordan skal vi være stille, når du snakker hele tiden, kommer det muntert fra Preben Dahl, hvortil Emil Sanderhoff svarer:
- Jamen, det er jo, fordi jeg er fynbo ...
Seks naturprogrammer i julen
I de første to af i alt seks naturprogrammer, der sendes denne jul og nytår, handler det om kronvildt. Om dyr der for fem-seks år siden undslap fra indhegninger i det sydøstfynske område, om som siden har fået kalve og er vokset til en bestand på mellem 50-80, ja måske helt op til 100 dyr.
- Jeg har hørt rygter om, at der er kronvildt i Svanninge Bakker, helt op til Holckenhavn ved Nyborg, ja selv oppe ved Flyvesandet på Nordfyn er der set flere stykker kronvildt, fortæller Preben Dahl, mens han tager kikkerten op for at kigge efter dyr.
Kronvildtet er en gigant i den danske natur. En fuldvoksen hjort kan veje op imod 150 kilo, mens det velkendte rådyr sjældent når over 30 kilo. Altså noget af en forskel.
Derfor er kronvildtet et eftertragtet jagtbytte i Jylland og på Sjælland, hvor det findes i fri natur. Sådan er det ikke helt på Fyn, hvor der har været påkørsler af kronvildt.
- Vi skal vænne os til krondyrene, og de skal vænne sig til os. Det skal nok gå, mener Emil Sanderhoff.
Naturvejlederen ser ikke vildtets værdi som jagtbytte som den største forbedring for den fynske natur. Slet ikke.
- Dyrene er gode for biodiversiteten. De vil blandt andet efterlade lort i naturen. Det vil være hjemsted for en masse insekter, der igen vil være føde for fugle. Det er helt sikkert en forbedring for naturen, slår Emil Sanderhoff fast.
Kronvildt æder afgrøder
På negativsiden står kronvildtets behov for føde. Her i vinterperioden er de ikke mindst begejstrede for rapsmarker, og det anretter dermed skade på landmændenes afgrøder. Store flokke af kronvildt er lig store skader.
I Jylland kan landmænd søge kompensation for tabt fortjeneste, men den mulighed findes endnu ikke på Fyn, hvor kronvildtets tilbagekomst er en nyhed for de fleste. Kronvildtet på Fyn lever da også endnu i små flokke, men bliver de ikke skudt væk af jægerne, kan de vokse sig større.
- Jeg håber virkelig, at vi løber ind i noget kronvildt. Jeg glæder mig helt vildt til at se dem i den fynske natur, kommer det med vanlig begejstring fra Emil Sanderhoff, inden jagten på dyrene fortsætter i det sydøstfynske.
Hen over den frosne stubmark og ind i en skov, hvor der aftenen forinden blev set en flok dyr.
Hvordan det går med jagten på at filme dyrene, kan man se på TV 2 FYN den 25. og 26. december.
Natur-tv i julen
