Forsøg gøres permanent: Nu må du tage brugbare ting med hjem fra genbrugspladsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
To forsøgsprojekter med såkaldt direkte genbrug får lov at fortsætte. Ambitionen er, at endnu mere affald skal ud af containeren og ind i kredsløbet.
Måske har du selv undret dig på genbrugspladsen; hvorfor må man egentlig ikke tage ting med hjem fra genbrugspladsen, hvis de ingenting fejler?
Det samme gjorde de i Svendborg, og derfor påbegyndte de i juni et forsøgsprojekt under mottoet Her må du ta'. Konceptet er netop, at kunder på genbrugsstationen kvit og frit kan tage brugbare ting med sig hjem, i stedet for at de ender i containeren.
Nyt er yt: Fynboerne er blevet vilde med genbrug
Det er blevet moderne at handle på loppemarkeder eller købe brugt på nettet i stedet for at købe nyt. Det viser en opgørelse fra Den Blå Avis.
Genbrug hitter, og det har flere fynboer fundet ud af. Nye tal som Den Blå Avis og Gul og Gratis har trukket for TV 2/Fyn viser nemlig, at fra 2018 til 2019 er antallet af annoncer på Den Blå Avis steget med 10 procent i Region Syddanmark.
Og det er ikke kun på nettet, at genbrug vinder frem. Hver søndag fra marts til oktober er der loppemarked på Odense Havn, og her kan Per Posborg, der er ansvarlig for loppemarkedet, mærke, at det er blevet mere populært både at sælge og købe på loppemarkedet.
- På vores besøgstal kan vi se, at det stiger. Vi ligger på mellem 4.500 og 5.000 besøgende på en søndag. Det er klart blevet mere hypet inden for de sidste seks-syv år. Det er ligesom blevet mere legalt, siger han.
Fokus på at mindske ressourcespild
Ifølge Per Porsborg er det i dag alle typer af borgere, som kommer på loppemarkedet for at gøre en god handel.
- Man kan se, at det er en anden gruppe, som kommer her, hvor det tidligere var sådan, at man ikke ville møde naboen eller sine arbejdskollegaer hernede, siger han.
En af de faste gæster på loppemarkedet, som også er det største udendørs loppemarked på Fyn, er Steen Kranholm fra Allested. Han har gjort flere gode handler i løbet af sommerhalvåret. Denne søndag har han købt 12 krus, to bøger og et par sko til sin datter.
For ham spiller det en rolle, at der er kommet mere fokus på ressourcespild og genanvendelse, siger han.
- Punkt ét er, set ud fra den debat der er i øjeblikket om genbrug og spild af ressourcer, og hvad ved jeg. Men lige nu er det lige så meget prisen, det handler om. Du kan finde mange gode ting, som ikke fejler spor. Så kan vi lige så godt gøre det, fremfor at køre det til forbrændingen eller tilsvarende, siger han.
Bæredygtighed er blevet trendy
Steen Kranholms overvejelser omkring at tage på loppemarked i stedet for at købe nyt flugter meget godt med tiden, siger Sabine Petersen, der er PR-manager for Den Blå Avis.
- En ekstra indtægt og at spare penge har altid været en motivationsfaktor, men vi ser også, at miljøhensyn og bæredygtighed nu driver den her genbrugsbølge. En anden vigtig faktor er også, at det er blevet nemmere at sætte ting til salg, siger hun.
Alene fra 2013 og frem til i dag har Den Blå Avis oplevet en stigning i antallet af annoncer på hele 111 procentpoint.
Og projektet har været en kæmpe succes.
I løbet af de fire-fem måneder, forsøget har kørt, har de flere end 6.000 kunder taget i alt 50 ton 'affald' med sig hjem fra genbrugsstationerne i Svendborg og Hesselager.
Flere kunder har protesteret ved udsigten til, at forsøgsprojektet muligvis skulle lukke. Derfor har Vand og Affald, som står bag genbrugsstationerne i kommunen, nu besluttet at lade det fortsætte permanent.
- Vi er glade for, at det er blevet så stor en succes. Det viser bare, at interessen for genbrug er stigende, og at borgerne også er opmærksomme på de mange ressourcer, der ellers går til spilde, siger Søren Kongegaard, der er bestyrelsesformand for Vand og Affald, i en pressemeddelelse.
Gøres permanent
Derfor har Vand og Affald besluttet at lade den populære forsøgsordning blive til et blivende projekt.
Elektronik strømmede ind: Overraskede selv genbrugspladsernes faste folk
Fynboerne strømmede søndag til genbrugspladserne med kasserede elektriske apparater i forbindelse med kampagnen Frit Lejde. Både forskerne og genbrugspladsernes egne folk er overvældede over, hvor meget elskrot der rent faktisk virker.
Fynboerne strømmede søndag til genbrugspladserne med kasserede el-apparater i forbindelse med kampagnen Frit Lejde for elskrot.
HJÆLP FORSKERNE OG VIND EN COMPUTER
- Kunne du genbruge mere?
- Hjælp forskerne og udfyld deres spørgeskema her.
- Alle, der svarer, deltager i lodtrækningen om fem nyrenoverede computere.
Og det viser sig, som forskerne forudså, at mange af de indleverede apparater stadig virker.
Men faktisk virkede så mange, at det kom bag på selv genbrugspladsernes faste folk, selvom man skulle tro, de allerede havde set det meste.
- Det gør det faktisk. Men det er jo et smid ud samfund, vi lever i. Men jeg havde ikke troet, at sådan noget som den fladskærm der bare bliver kylet ud, fordi man vil have noget nyt, siger Anders Hansen og peger ned i en grøn container.
Anders Hansen er driftsleder hos FFV i FAaborg. I dag har han og kollegerne på genbrugspladsen taget imod boremaskiner, støvsugere, bærbare computere, mobiltelefoner, håndpiskere, fladskærmsfjernsyn og meget mere.
Professor Henrik Wenzel, idémanden til hele kampagnen, er også svært tilfreds.
- Det går helt vildt godt. Jeg tror, vi er oppe på at have godt 800 produkter registreret i systemet med data og det hele. Og de fleste af dem virker, siger Henrik Wenzel.
“Hvad skal der til for, at vi undgår at smide så meget ud, der ikke fejler noget som helst?”
Sanne Rasmussen fra Vester Hæssinge er én af de fynboer, der troppede op med favnen fuld af elektronik søndag.
- Jeg synes, det er super godt, og det er noget, vi skal gøre mere i stedet for bare at smide væk.
Hun afleverede blandt andet to tablets, printere, en scanner og et par bærbare computere.
- Det hele virker faktisk, siger hun og slår ud med den ene arm.
- Det er simpelthen fordi, at så har vi skiftet ud. Printeren var dyr i farvepatroner. Så fik vi en laserprinter i stedet. Computeren var blevet for langsom, forklarer hun.
Sælges på loppemarked
De indleverede el-apparater skal nu indgå i et forskningsprojektet, der har til formål at finde ud af, hvordan vi som samfund kan begynde at genbruge flere af vores elektriske apparater.
- Til februar laver vi en nogle workshops med genbrugsvirksomheder og med producenter af el-apparater for at se, hvordan det her kan løses. Hvordan kan man designe nye produkter bedre? Hvad skal der til for. at vi undgår at smide så meget ud, der ikke fejler noget som helst, siger Henrik Wenzel.
Derfor går forskningsresultaterne også videre til relevante myndigheder og politikere, så snart de er klar.
- Det kan du tro. Vi laver en meget fin afrapportering, og den ender hos Miljøstyrelsen og hos EU-kommissionen og alle mulige andre steder, siger Henrik Wenzel.
Når forskerne er færdige med apparaterne, bliver alle dem, der stadig virker, sat til salg på et loppemarked hos Odense Renovation 9. december.
Men inden da samler forskerne ind igen. I Assens sker det på lørdag den 24. november. I Odense, Svendborg og Faaborg den 25. november.
FRIT LEJDE: DONÉR DIT ELSKROT OG FORTÆL FORSKERNE, HVAD DET FEJLER
- Denne artikel er en del af TV 2/Fyns og Syddansk Universitets kampagne Frit Lejde.
- Med Frit Lejde har alle fynboer mulighed for at indlevere deres kasserede el-apparater søndag den 18. og 25. november på de genbrugspladser, der er med i projektet. Dog med undtagelse af Assens, hvor indsamling sker lørdag.
- Frit Lejde er et nyt forskningsprojekt. Bag projektet står Syddansk Universitet, TV 2/Fyn, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune og Assens Kommune.
- Forskerne vil gerne have fynboerne til at indlevere deres kasserede el-apparater og i samme ombæring fortælle, hvorfor man har valgt at kassere det pågældende produkt.
- Målet med projektet er at finde ud af, hvordan vi på den ene eller anden måde kan forlænge vores el-apparaters levetid.
- Ofte er der slet ikke noget galt med de el-apparater, vi kasserer. Andre gange er det kun en enkelt komponent, der er i stykker.
- Følgende genbrugspladser er med i projektet:
Assens genbrugsplads, Torø Huse Vej 15, 5610 Assens: 17. og 24. november 10-16
Faaborg Genbrugsstation, Mørkebjergvej 12, 5600 Faaborg: 18. og 25. november 10-16
Genbrugsstationen Villestofte, Rugårdsvej 275, 5210 Odense NV: 18. og 25. november 10-16
Genbrugsplads Svendborg, Miljøvej 10, 5700 Svendborg: 18. og 25. november 10-16 - Forskerne tager både imod apparater, der virker, og dem der ikke gør. Alle apparater, der virker, bliver efterfølgende solgt på et loppemarked i Odense 9. december klokken 10-14
- Loppemarkedet finder sted hos Odense Renovation på Snapindvej 21 i Odense.
- Forskerne tager imod alle el-apparater. Lige fra hårtørrere, håndpiskere, computere og telefoner. Det eneste, de ikke vil have, er hårde hvidevarer.
Så når man fremover afleverer materialer på genbrugsstationerne eller til storskrald, går de som udgangspunkt til genbrug.
Derfor vil personalet kunne tage brugbare ting ud af containeren og sende dem videre til genbrug, med mindre kunden direkte har angivet, at de ikke må genbruges.
- Der er stadig masser af gode ting, der ender i vores containere, og det må vi lave om på. Derfor har vi besluttet at gå lidt mere radikalt til værks, siger Søren Kongegaard.
Fakta om projektet
- Når man har gode, brugte ting med på genbrugsstationen i Svendborg, går de i første omgang til fire sociale foreninger, som tager de ting, de kan sælge videre. Resten går til Her må du ta’, hvor alle må tage.
- Foreningerne kan bruge godt halvdelen af de ting, de får tilbudt, og dermed er 44 procent af de donerede ting tidligere endt i containeren. Med Her må du ta’ er genbrugsprocenten steget til 87 procent - og altså kun 13 procent er for dårlige til, at de kan få et nyt liv.
- Materialerne i byggemarkedet på Hesselager Genbrugsstation er ligeledes doneret af kunder på genbrugsstationerne.
- Fra februar 2020 ændrer Vand og Affald procedurer, så materialer, der afleveres til storskrald eller på genbrugsstationen, som udgangspunkt går til direkte genbrug i stedet for at komme i containeren.
- Hvis man ikke ønsker at give sine materialer til genbrug, kan man angive det ved aflevering.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her