Fynsk DF-politiker: Min datter stod bag falsk facebookprofil
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske folketingspolitiker og byrådsmedlem i Svendborg, Dorthe Ullemose (DF), er flere gange blevet bakket op af en falsk profil på Facebook.
En falsk facebookprofil har flere gange blandet sig i debatter og taget folketingspolitiker og byrådsmedlem i Svendborg, Dorthe Ullemoses (DF) parti.
Men i en mail til Fyns Amts Avis oplyser politikeren, at det er hendes voksne datter, der står bag.
Profilen var oprettet under navnet "Tom Jensen", men den skal nu være slettet.
Den fiktive mand har bakket Dorthe Ullemose op i debatter på både Facebook og i kommentarsporerne på Fynsamtsavis.dk. Det viser blandt andet flere billeder, som avisen har gemt.
Politikeren har tidligere afvist, at hun kender til en "Tom Jensen" og spurgt til, hvorvidt hun selv stod bag, svarede hun "ingen kommentarer".
Ullemoses datter undskylder for falsk facebookprofil
Byråds- og folketingspolitikeren Dorthe Ullemose siger i en mail til fynsamtsavis.dk, at hendes datter stod bag falsk profil.
Datteren til byårds- og folketingspolitikeren Dorthe Ullemose (DF) fra Svendborg oplyser til BT, at det var hende, der oprettede og skrev fra en falsk facebookprofil.
Den falske profil har i flere omgange blandet sig i debatter og taget Dorthe Ullemoses parti.
På hjemmesiden bt.dk bringer BT hele datterens uddybende forklaring, som hun har sendt til redaktionen i en skriftlig kommentar.
- Det er meget svært for mig at være datter til en mor som er politiker. Det gør ondt på mig både at læse alle de grimme ting der bliver skrevet, men også at se hvor påvirket min mor bliver, står der blandt andet.
- Jeg er ked af det og jeg har undskyldt til min mor og andre. Jeg har slettet facebooksiden, og jeg håber så bare på, at folk kan omtale hinanden på en mere positiv både, lyder det længere nede i svaret.
I løbet af de seneste tre måneder er profilen, der gik under navnet Tom Jensen blevet brugt til at skrive kommentarer i debatter på Facebook og i kommentarsporet på fynsamtsavis.dk.
Fredag oplyste Dorthe Ullemose i en mail til Fyns Amts Avis, at det var hendes datter, der stod bag profilen.
Tom Jensen? Hvem?
Ifølge fynsamtsavis.dk skal hun tidligere have sagt, at hun "ikke kender nogen Tom Jensen", da hun blev spurgt om, hvorvidt hun stod bag.
Facebook har bekræftet overfor fynsamtsavis.dk, at profilen var falsk, og den blev senere slettet. Men inden det skete, nåede avisen at tage skærmkopier af kommentarerne, som viser nogle af de ting, den har skrevet.
Men fredag eftermiddag modtog avisen en mail om, at det var hendes voksne datter, der havde oprettet den falske profil.
- Det gør naturligvis ondt på dem, når de læser alle de grimme ting, der bliver skrevet om deres mor på Facebook, i aviserne og på de sociale medier.
- Derfor har min datter oprettet den omtalte facebookprofil for at forsvare mig, når folk taler grimt om mig. Det er selvfølgelig ikke i orden, og derfor er den også nu slettet, skriver Dorthe Ullemose i mailen.
Facebook har ifølge avisen bekræftet, at profilen var falsk, og at den ikke findes længere.
Ingen kommentarer
Lokalformanden for DF's afdeling i Svendborg, Jakob Broegaard, oplyser til Ritzau, at han foreløbigt ikke har nogen kommentarer.
Og lørdag eftermiddag har det endnu ikke været muligt at komme i kontakt med Dorthe Ullemose.
I en skriftlig kommentar siger organisationskonsulent i DF, Steen Thomsen, at det er en kedelig sag. Han noterer sig, at profilen nu er blevet slettet, og at der dermed ser ud til at være sat punktum i den sag. Derudover har han ingen kommentarer.
Ifølge DF's pressetjeneste har hverken gruppeformand Peter Skaarup eller partiformand Kristian Thulesen Dahl nogen kommentarer til sagen.
Kaldt løgner og magtsyg: Ullemose slår igen i heftig tv-debat
Dorthe Ullemose blev kritiseret for at gå enegang i Dansk Folkeparti i Svendborg. Hun kritiserer løsgænger for ikke at have bidraget med noget politisk arbejde.
I weekenden gjorde byrådsmedlem Dorthe Ullemose (DF) det klart, at hun var den eneste loyale DF’er i partiet i Svendborg, hvor tre partikollegaer har meldt sig ud. Hun beskyldte dem for at splitte partiet.
De tre tidligere DF’ere - Morten Sol Petersen, Jesper Larsen og Jens Munk - tog onsdag kraftigt til genmæle og kritiserede Dorthe Ullemose for at gå enegang. De nye løsgængere kaldte blandt andet Dorthe Ullemose for løgner og magtsyg.
Onsdag eftermiddag mødtes Dorthe Ullemose og Jens Munk i en debat på TV 2/Fyn Nyhedskanalen, og her fik DF’eren givet igen på kritikken.
- Hvis der er nogen, der er gået sololøb og har gjort lige nøjagtig, hvad der passer ham selv, er det Jens Munk. I hele valgkampen sad jeg sammen med kandidaterne og udarbejdede et valgprogram. Jens har ikke skrevet én eneste linje, siger Dorthe Ullemose.
- Han ville gå til valg på én ting, og det var, at vi ikke kunne pege på en borgmester, der ville sælge Nature Energy. Det var det eneste. Så skulle vi allesammen følge ham. Jeg sagde: “Det kan vi jo ikke”, forklarer det tilbageværende medlem af Dansk Folkeparti.
Løsgænger om kritik: Derfor lavede jeg ikke mere
Jens Munk fik lov til at svare på, hvorfor han ikke bidrog mere til Dansk Folkepartis 15 sider lange partiprogram inden kommunalvalget i november.
- Når Dorthe går ind og siger, at det er hende og de andre, der kører løbet, blandt andet Jakob Broegaard (formand for Dansk Folkeparti i Svendborg, red.), som var hendes allierede op til valget, hvor jeg bliver sat uden for døren, går jeg da ikke hen og laver noget politisk arbejde, siger Jens Munk.
- Jeg tror, at vores strategi ved at pege på en borgmester, som ikke vil sælge Nature Energy, var en rigtig god strategi. Den var Dorthe så uenig i. Det viste sig så, at vi ikke fik noget til valget. Vi tabte alt på gulvet, forklarer løsgængeren.
Du kan se hele tv-debatten mellem Dorthe Ullemose og Jens Munk herunder: