13. aug. 2021 kl. 10:16
Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Thure Lindhardt trækker store navne til Fyn: Nyt fynsk koncept minder om folkemødet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Konceptet minder om det populære Folkemøde, og der er både kendte med og bag arrangementet, som skal sætte fokus på et højaktuelt emne.

Flere sværvægtere fra forskellige fagområder er med til at lave en helt ny form for stormøde – eller konference – som skal foregå lige her på Fyn.

Skuespiller Thure Lindhardt, erhvervskvinde Stine Bosse, debattør og kommunikationsmand Christian Have er bare et par navne i en lang række, som skal være med til stille spørgsmål om vores fremtid.

Konferencen kaldes Resonans, og den skal holdes på Oure Højskole. 

Spørger man Jasper Gramkow Mortensen, som er højskoleforstander på højskolen, hvorfor Resonans er et vigtigt projekt, kan han næsten ikke stoppe med at tale af bar spænding. Han er også med i styregruppen bag.

Læs også: Beboere føler sig overset: Motorvejsstøj smadrer nattesøvn
Gå tilbage Del
5. aug. 2021 kl. 19:44

Beboere føler sig overset: Motorvejsstøj smadrer nattesøvn

Erik Luntang/Ritzau Scanpix
Erik Luntang/Ritzau Scanpix
/

Beboerne syd for Odense føler sig glemt og overset, når det handler om støjen fra motorvejen. Nu kæmper de for at få del i støjpuljen.

Nattesøvn, der bliver spoleret og grillaftener i haven, hvor lydsporet er motorvejsstøj. Sådan er hverdagen for flere beboere i de små landsbyer Højby, Fraugde og Over-Holluf, der ligger syd for Odense.

- Der er støj om natten, og vi kan høre det i soveværelset. Vi kan vågne om natten på grund af støjen, og når vi er udenfor er det meget generende forklarer Lene Bechgren, der bor i Højby tæt på motorvejen. 

- Da vi flyttede herud i 1995 kunne vi overhovedet ikke hverken høre eller se motorvejen. Men nu er støjen blevet værre, og da de skulle lave den nye afkørsel 50 fjernede de al beplantning, så nu kan vi også se motorvejen, siger Lene Bechgren. 

Beboere føler sig glemt

Beboerne i de tre områder bor nemlig tæt på den fynske motorvej, hvor tusindvis af biler hver dag kører over Fyn med masser af støj til følge. Lene Bechgren der bor 500 meter fra motorvejen fortæller, at beboerne har målt støj på helt op til 70 dB fra motorvejen. Ifølge Miljøstyrelsen er den vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger på 58 dB.

-  Vi er glemt her i Odense. Vi er fuldstændig overset. Der er kommet klima- og støjdæmpende asfalt nogle steder på den fynske motorvej, hvor der ikke er naboer. Motorvejen her ved os er der ikke gjort noget ved, siger Lene Bechgren. 

Så meget støjer forskellige ting

Hvisken: 30 dB

Normal samtale: 60 dB

Motorplæneklipper: 90 dB

Båndpudser: 93 dB

Traktor: 96 dB

Boremaskine: 98 dB

Bulldozer: 105 dB

Kædesav: 110 dB

Smertegrænse: 125 dB

Jetfly ved take-off: 140 dB

Skud med jagtgevær: 165 dB

Kilde: Høreforeningen

Milliarder til trafikinvesteringer

Før sommerferien indgik politikerne på Christiansborg et infrastrukturforlig, hvor der var  trafikinvesteringer for over 160 milliarder kroner, her i blandt over en milliard kroner til at udvide motorvejen syd om Odense.

Men i de mange trafikmilliarder, er der altså ikke umiddelbart sat penge af til støjbekæmpelse for beboerne i Højby, Fraugde og Over-Holluf. Støjafskærmningen fra den kommende udvidelse af den fynske motorvej stopper nemlig ved afkørsel 50, umiddelbart før de tre boligområder. 

Men nu vil beboerne have politikerne til at gøre noget ved den massive støj i området, og de har fået øje på en pulje på tre milliarder kroner, som politikerne i det store forlig har sat af til støjbekæmpelse.  

- Nu skal politikerne handle. Der er sat fire milliarder af til vejene i Danmark, og der er stadig tre milliarder tilbage. Nogle af de penge skal helt sikkert bruges herude. Det skal være nu og ikke om ti år, når asfalten er helt slidt, siger Lene Bechgren. 

Og beboerne får opbakning fra Venstres Lars Christian Lilleholt, som vil bringe sagen videre på Christiansborg.

- Det her er en af de absolut vigtigste fynske sager overhovedet. Motorvejsstøjen belaster tusindvis af beboere langs morotvej. Derfor er et det så vigtigt, at de fynske politikere kommer op i gear på den her sag, så vi får lagt pres på regereingen så vi får prioriteret støjafskærmning syd om Odense, siger Lars Christian Lilleholt, medlem af Folketinget for Venstre. 

Borgmester Peter Rahbæk Juel er på ferie, men henviser til Maria Brumvig, som forklarer, at der bliver arbejdet på at hjælpe beboerne i området.

- Det ligger både Socialdemokratiet og borgmesteren meget på sinde, at borgerne i området skal hjælpes. Og vi vil lægge pres på Christiansborg for, at beboerne i området får del i de støjpuljer, der er blevet sat af infrastrukturforliget, siger Maria Brumvig, der sidder i Odense Byråd for Socialdemokratiet. 

Facebookgruppe og borgermøde

For at skabe opmærksomhed om støjen har beboerne taget initiativ til et borgermøde den 9. september, hvor hele Folketingets Transportudvalg og Odense Byråd er inviteret. 

- Vi håber, at vi kan råbe politikerne på Christiansborg op, så vi kan få dæmpet støjen. Vi vil gerne have del i støjpuljen, der er afsat, så vi kan få støjdæmpende asfalt og støjafskærmning, der virker effektivt, siger Lene Bechgren.

Beboerne i de tre berørte områder har også tage initiativ til en facebookgruppe, der skal samle de støjramte beboere. Siden gruppen blev lavet den 1. juli har 600 mennesker meldt sig ind i gruppen.

- Da Steve Jobs stod i 2008 og sagde, at han ville genopfinde telefonen, tror jeg ikke, han havde forestillet sig, at man en dag ville holde op med at se hinanden i øjnene og i stedet ville gå og kigge ned, siger Jasper Gramkow Mortensen.

Han vil gerne have, at den nye konference får tiltrukket en masse mennesker med alle mulige forskellige baggrunde om et emne, som han synes, er meget vigtigt.

Nemlig hvordan vi er sammen, og hvordan vi bruger teknologien. Og hvordan man sørger for, at teknologien ikke bruger os.

De deltager i Resonans

En række kendte danskere deltager i Resonans. Listen tæller blandt andre:


  • Professor Svend Brinkmann
  • Filosof Vincent Hendricks
  • Tv-vært Troels Mylenberg
  • Europaparlementariker Pernille Weiss
  • Debattør Geeti Amiri
  • Modeekspert Jim Lyngvild

En af de andre, der er med i styregruppen bag Resonans, er skuespiller Thure Lindhardt.

- Internettet, som vi kender det, er ikke en teenager længere. Det er ved at være en myndig ung dame, og ligesom med al mulig anden digitalisering har det ændret vores samfund, og derfor skal man måske kigge på, hvordan vi skal leve sammen i verden fremover, siger Flammen og Citronen-stjernen.

Begge mænd, der er med i styregruppen, siger at konferencen gerne må minde lidt om det populære Folkemøde på Bornholm.

Årligt arrangement

Jasper Gramkow Mortensen nævner også et konkret eksempel på digitaliseringens slagside, mange vil kunne genkende. Et eksempel på teknologien, som kommer imellem os.

- Man har jo alle sammen set det, når to personer er taget på café, og så sidder begge med næsen i telefonen, mens kaffen bliver kold.

Højskoleforstanderen håber, at man kan sætte fokus på de udfordringer, der er med den digitalisering, der sker i verden.

Han understreger dog, at den nye fynskforankrede konference ikke har som mål at få tech-industrien ned med nakken.

Læs også: Flere billetter til salg: Kendte journalister bliver værtspar på Høgh og Falchs musikfestival
Gå tilbage Del
10. aug. 2021 kl. 15:00

Flere billetter til salg: Kendte journalister bliver værtspar på Høgh og Falchs musikfestival

Ritzau Scanpix

Det bliver journalistparret Josefine Høgh og Lasse Sjørslev, der skal være værter på Nu Festival, som er arrangeret af Lars Høgh og Michael Falch. Samtidig bliver der sat flere billetter til salg.

Der kommer yderligere kendte ansigter i forgrunden for musikfestivalen Nu Festival, som afvikles på Lundsgaard Gods ved Kerteminde i september.

På et pressemøde tirsdag kan arrangørerne – fodboldlegenden Lars Høgh, musikeren Michael Falch og den erfarne koncertarrangør Hans Thomsen – afsløre, at det bliver Lars Høghs datter og svigersøn, tv-journalisterne Josefine Høgh og Lasse Sjørslev fra henholdsvis DR og TV 2, som skal være værtspar på festivalen.

Og det er ikke helt tilfældigt, at det bliver i familien.

- Det har været vigtigt fra starten for både Lars og Michael, at deres børn (Josefine Høgh og Mathilde Falch, red.) også er involverede i det her, så det er nærmest et familieforetagende, fortæller Hans Thomsen til TV 2 Fyn.

Og det hele kommer da også til at gå op i en højere enhed, når Josefine Høgh fra scenen kommer til at præsentere Mathilde Falch som kunstner på festivalen, der løber af stablen 10. og 11. september.

Hjertebarn

For Hans Thomsen har arbejdet med Nu Festival, der er en velgørenhedsfestival, hvor al overskuddet går til kræftforskning, været noget ganske specielt.

- Jeg har arrangeret et hav af koncerter, men det er første gang, hvor det ikke handler om at lave en egentlig profit. De eneste, der får et honorar, er kunstnerne, og nogle lyd- og scenefolk, for de har også været enormt pressede det seneste halvandet år.

- Det har været sjovt at arrangere det her, fordi Lars og Michael er kommet med deres bud på, hvordan det skulle skrues sammen. For eksempel har Michael fra dag et været optaget af, hvordan den her festival opleves som kunstner, og Lars har sit take på det, så det har virkelig været sjovt. Det er mit hjertebarn lige for tiden, siger Hans Thomsen.

Derfor er han også rigtig glad for, at arrangørerne onsdag kan sætte flere billetter til salg. Da billetterne blev sat til salg i februar, blev de udsolgt på meget kort tid.

- Vi sætter nogle ekstra billetter til salg nu, fordi vi nu får mulighed for det, men du får mig ikke til at sige hvor mange. Det vigtigste er stadig, at det skal være en god oplevelse for dem, der har købt billet til festivalen, forklarer Hans Thomsen.

Overraskelse venter

På programmet til festivalen, der fokuserer på singer-songwritere, er Sebastian, Annika Aakjær, Mads Langer, Mathilde Falch, Hjalmer, Kjartan Arngrim og Signe Svendsen, mens også arrangøren Michael Falch skal optræde.

Derudover kommer der et navn yderligere, efter Søren Huss fra Nyborg har meldt afbud på grund af sygdom. Og så er der faktisk endnu flere kort i ærmet, teaser Hans Thomsen.

- Der kommer også en overraskelse for dem, der kommer, men det vil jeg heller ikke afsløre. Det er tanken, at man betaler for noget, men i virkeligheden får noget mere, siger Hans Thomsen.

De yderligere billetter sættes til salg onsdag 11. august klokken 10. Nu Festival foregår på Lundsgaard Gods den 10. og 11. september.

- Det her er ikke for at tale dårligt om nogen. Der skal skabes en god, velmenende, sjov og spændende debat, siger han.

Han håber, at Resonans vil bestå, og at årets konference afføder nye spørgsmål, man kan tale om fremadrettet.

Blandt talerne i år er psykologiprofessor Svend Brinkmann, debattør og stylist Jim Lyngvild og debattør Geeti Amiri.

Arrangementet løber af stablen for første gang 21. august i år.

19. dec. 2024 kl. 15:32
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.

Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.

- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.

I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.

Flere ofre

Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.

- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.

I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.

Frygt ej

Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.

- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.  

Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.

- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.

19. dec. 2024 kl. 14:42
Fyn
TV 2 Underholdning

Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.

Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.

Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.

Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.

Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.

TV 2/arkiv

- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.

Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.

For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?

TV 2/arkiv

- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.

Men så blev det lavvande.

- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.

I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.

- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.

Specialist fra Harry Potter-film

'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.

Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.

Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.

- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.

TV 2/arkiv

En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.

På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.

Lavpraktisk, men effektivt.

TV 2/arkiv

Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.

Den optagelse er lavet i en svømmehal.

- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.

19. dec. 2024 kl. 13:53

Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.

Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.

19. dec. 2024 kl. 12:59
Østfyns Museer

Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble

LYT
Del
Link
kopieret!

Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.

Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.

- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.

Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.

- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.

Mai Mercado (K), er også begejstret.

- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.

Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.

For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.

- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.

19. dec. 2024 kl. 12:08
Østfyns Museer

Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.

Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.

Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.

Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.

Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.

Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.

Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.

Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.

Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.

Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.

Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.

De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.

Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.

De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.

Læs også: Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Gå tilbage Del
18. dec. 2024 kl. 8:14

Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen

Nyborg Slot

Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?

Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.

I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.

Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.

Principiel karakter

Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.

I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.

- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.

Begrundet risiko for grundlovsbrud

I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.

- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.

Opdateres…

19. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn
Liselotte Sabroe , Ritzau Scanpix

Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.

Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.

Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret

  1. Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.

  2. Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
    Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.

  3. Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.

  4. Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.

  5. Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene

  6. Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.

  7. Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.

19. dec. 2024 kl. 11:28
Grafik TV 2

Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.

Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.

- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.

Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.

På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.

19. dec. 2024 kl. 11:08
Arkiv TV 2 Fyn

Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus

LYT
Del
Link
kopieret!

Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.

Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.

Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.

19. dec. 2024 kl. 9:53
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
/

Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop

LYT
Del
Link
kopieret!

Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.

Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.

På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.

Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.

Stjal op mod 50 pakker

For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.

- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.

Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.

Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.

Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.

Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.

Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.

19. dec. 2024 kl. 9:02

Fynboer ramt af inflation - bortset fra her

LYT
Del
Link
kopieret!

I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.

Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.

Kommune Vækst
Assens -0,8 pct.
Faaborg-Midtfyn -1,5 pct.
Kerteminde -0,8 pct.
Langeland -0,8 pct.
Middelfart -1,1 pct.
Nordfyns -1,6 pct.
Nyborg -0,4 pct.
Odense 1,1 pct.
Assens -1,5 pct.
Ærø -1,6 pct.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her