Der er bagende varmt på festivalpladsen i Tusindårsskoven, hvor Tinderbox de seneste tre dage har budt på musik i international topklasse, kolde øl og drinks samt feststemning i fynsk verdensklasse.
Danske The Savage Rose åbnede på Rød Scene lørdag klokken 13 og blev efterfulgt af verdensstjernen Sheryl Crow på Blå Scene klokken 14.
Det helt store topnavn er Neil Young, der går på Blå Scene lørdag aften klokken 22.35. Op mod 45.000 festivalgæster er mødt op i Tusindårsskoven for at feste til musik og i bagende sol.
Swedish House Mafia lukker festivalen, når de går på Rød Scene klokken et natten til søndag, og når det er overstået, er Tinderbox 2019 i historiebøgerne.
I galleriet kan du se billeder fra tredjedagen på Tinderbox.